HJÆLP TIL FAMILIEN | FORÆLDREROLLEN
Hvordan du kan tale med dit barn om racisme
Allerede i en tidlig alder vil dit barn måske lægge mærke til at nogle behandler andre mennesker anderledes bare fordi de har en anden hudfarve eller kommer fra et andet land. Hvordan kan du hjælpe dit barn til ikke at blive påvirket af de racistiske holdninger han eller hun måske møder? Hvad kan du gøre hvis din søn eller datter bliver udsat for racisme?
I den her artikel
Tal med dit barn om racemæssige og kulturelle forskelle
Hvad du kan sige: Der er en fantastisk variation i den måde vi ser ud på, og vores kulturelle skikke, alt efter hvor i verden vi kommer fra. Men de forskelligheder har desværre ført til at nogle behandler andre mennesker dårligt.
Bibelen siger dog at vi alle sammen nedstammer fra det samme menneske. Det vil altså sige at vi alle sammen faktisk er i familie med hinanden.
“[Gud] har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker.” – Apostlenes Gerninger 17:26.
“Vi fandt ud af at når vores børn var sammen med folk med forskellig racemæssig baggrund, kunne de med egne øjne se at alle fortjener at blive elsket og respekteret.” – Karen.
Gode råd til hvordan du kan tale med dit barn om racisme
Før eller siden vil dit barn høre om hadforbrydelser eller andre uretfærdige ting der sker på grund af racisme. Hvordan kan du forklare hvad det er der foregår? Det afhænger meget af hvor gammel din søn eller datter er.
Børn i førskolealderen. “Små børn har en meget stærk retfærdighedssans,” siger psykolog Allison Briscoe-Smith, der er citeret i magasinet Parents. “Det giver dig gode muligheder for at snakke med dem om de uretfærdige ting der sker.”
‘Gud gør ikke forskel på nogen, men han tager imod alle der har dyb respekt for ham og gør det der er rigtigt – uanset hvilken nation de tilhører.’ – Apostlenes Gerninger 10:34, 35.
Lidt større børn. Børn i alderen 6 til 12 år er nysgerrige og stiller ofte svære spørgsmål. Prøv at besvare dem så godt du kan. Tal med dine børn om det de ser i skolen og i medierne, og brug det som en anledning til at forklare hvorfor det er forkert at have fordomme mod folk fra et andet land eller en anden kultur.
“I skal have samme tankegang, vise medfølelse, broderkærlighed og inderlig omsorg og være ydmyge.” – 1. Peter 3:8.
Teenagere. I teenageårene skal man lære at forholde sig til nogle af livets mere komplekse spørgsmål. I de år har du derfor rig mulighed for at tale med din teenager om alt det der kommer frem i nyhederne om racisme.
“Modne mennesker … har brugt deres evne til at tænke så den er blevet trænet og de er i stand til at se forskel på rigtigt og forkert.” – Hebræerne 5:14.
“Vi taler med vores børn om racisme fordi det er noget de vil komme til at møde på et eller andet tidspunkt, uanset hvor de bor. Hvis de aldrig hører om det herhjemme, kunne de nemt blive påvirket af andres holdninger. Misinformation bliver ofte præsenteret for børn som om det er facts.” – Tanya.
Vær selv et godt eksempel
Børn lærer meget af andres eksempel, så det er vigtigt at du som forælder tænker over hvad du siger og gør.
Gør du grin med eller taler nedsættende om folk fra et andet land eller en anden kultur? “Dine børn ser på dig og lytter til dig og kopierer helt naturligt det du gør,” udtaler American Academy of Child and Adolescent Psychiatry.
Kan du lide at være sammen med mennesker fra andre dele af verden? Børnelæge Alanna Nzoma siger: “Hvis du gerne vil have at dine børn … skal skabe [gode] relationer til folk der har en anden baggrund end dem selv, må de kunne se at du også selv gør det.”
“Vis alle slags mennesker ære.” – 1. Peter 2:17.
“I årenes løb har vi i vores familie haft gæster fra hele verden. Vi har lært om deres mad og deres musik og også haft deres traditionelle klædedragt på. Når vi talte med vores børn, fokuserede vi på hvor søde de mennesker var, i stedet for på deres hudfarve. Og vi undgik også at fremhæve vores egen kultur.” – Katarina.
Hvis dit barn bliver udsat for racisme
Selvom der hele tiden tales om ligebehandling, er racisme stadig ekstremt udbredt. Derfor kan dit barn risikere at blive dårligt behandlet, især hvis han eller hun er en del af en minoritet. Hvad skal du så gøre?
Find ud af hvad der er sket. Var det med vilje, eller var det bare fordi vedkommende ikke tænkte sig om? (Jakob 3:2) Er det noget der skal gøres noget ved, eller kan I bare se gennem fingre med det?
Det er tydeligt at man er nødt til at være afbalanceret. Bibelen siger: “Vær ikke hurtig til at blive fornærmet.” (Prædikeren 7:9) Racisme er bestemt ikke noget der skal bagatelliseres, men det er ikke ensbetydende med at det er en hadforbrydelse eller et udtryk for racisme hver eneste gang nogen gør eller siger noget nedsættende.
Der er selvfølgelig ikke to situationer der er ens. Så find ud af hvad der egentlig skete, før du beslutter om du vil gøre noget ved det.
“En der udtaler sig i en sag før han hører alle kendsgerninger, er tåbelig og vil blive ydmyget.” – Ordsprogene 18:13.
Når du har fundet ud af hvad der helt præcist er sket, kan du spørge dig selv:
‘Hvordan vil det påvirke mit barn hvis han eller hun altid tror det værste om andre og ofte føler sig som et offer?’
‘Kunne mit barn have godt af at følge Bibelens råd om ikke at tage sig af alt hvad folk siger?’ – Prædikeren 7:21.
“Lad jeres rimelighed blive kendt.” – Filipperne 4:5.
Hvad hvis det virker som om det var med vilje? Hjælp dit barn til at forstå at situationen kan blive bedre eller værre alt efter hvordan man reagerer. Når en driller, mobber eller håner en anden, er det ofte bare for at fremkalde en reaktion. I sådan nogle tilfælde kan den bedste måde at reagere på være slet ikke at reagere.
“Når der ikke er noget brænde, går ilden ud.” – Ordsprogene 26:20.
Det kan også være at dit barn har lyst til at tale med den der har gjort noget uretfærdigt. Hvis det er trygt nok at gøre det, kan dit barn måske på en stille og rolig måde sige: “Jeg synes altså ikke at det du sagde (eller gjorde), var særligt sødt.”
Hvad hvis du synes der skal tages hånd om det? Hvis det der sker, går ud over dit barns trivsel eller sikkerhed eller du føler der er andre grunde til at situationen ikke kan ignoreres, skal du føle dig fri til at tale med skoleledelsen eller politiet hvis det er nødvendigt.