Hvad betyder udtrykket “øje for øje”?

AFSPIL

Hvad Bibelen siger

Reglen om “øje for øje” var en del af den Lov som Gud gav Israels folk i fortiden gennem Moses, og Jesus henviste til den i Bjergprædikenen. (Matthæus 5:38; 2. Mosebog 21:24, 25; 5. Mosebog 19:21) Det der mentes med denne regel, var at straffen for en forbrydelse skulle svare til overtrædelsen. a

Princippet om “øje for øje” gjaldt når der var tale om at en bevidst havde gjort skade på en anden person. Om en der med overlæg havde påført andre en skade, sagde Moseloven følgende: “Knoglebrud for knoglebrud, øje for øje, tand for tand – den samme skade som han har givet en anden, skal man give ham.” – 3. Mosebog 24:20.

Hvad var formålet med reglen “øje for øje”?

Reglen “øje for øje” tillod eller blåstemplede ikke hævnakter. Den skulle derimod hjælpe udnævnte dommere til at udmåle passende straffe for forbrydelser, der hverken var for hårde eller for milde.

Reglen virkede også som et afskrækkelsesmiddel for nogen der kunne have lyst til eller ligefrem ville planlægge at skade andre. Loven sagde: “Andre vil høre om det [om Guds retfærdige straf] og blive bange, og ingen hos jer vil nogensinde gøre noget så ondt som det.” – 5. Mosebog 19:20.

Gælder reglen om “øje for øje” for kristne?

Nej, denne regel gælder ikke for kristne. Den var en del af Moseloven, som blev ophævet da Jesus bragte sit liv som offer. – Romerne 10:4.

Men ikke desto mindre giver denne regel os et indblik i Guds måde at tænke på. For eksempel viser den at Gud sætter retfærdighed højt. (Salme 89:14) Den viser også hvad hans norm for retfærdighed er, nemlig at nogle der overtrådte loven, skulle straffes “i passende omfang”. – Jeremias 30:11.

Misforståelser angående reglen “øje for øje”

Misforståelse: “Øje for øje”-reglen var urimeligt hård.

Faktum: Reglen blåstemplede ikke en hård og grusom udøvelse af retfærdighed. Nej, tværtimod. Hvis man anvendte den rigtigt, betød det at kvalificerede dommere først ville afsige straffen for en overtrædelse når de havde taget alle omstændigheder i betragtning og vurderet om der var tale om en overlagt handling. (2. Mosebog 21:28-30; 4. Mosebog 35:22-25) Reglen om “øje for øje” var derfor med til at hindre ekstreme strafudmålinger.

Misforståelse: “Øje for øje”-reglen blåstemplede en endeløs række af personlige hævnakter.

Faktum: Moseloven selv sagde: “Du må ikke hævne dig eller bære nag mod nogen i dit folk.” (3. Mosebog 19:18) Loven gav bestemt ikke rum for personlige hævnakter, men tilskyndede derimod folk til at stole på Gud og det retssystem han havde indført for at rette op på forkerte handlinger der blev begået. – 5. Mosebog 32:35.

Jesus korrigerer en forkert opfattelse

Jesus vidste at der var nogle der fejlfortolkede reglen om “øje for øje”. Dem korrigerede han da han sagde: “I har hørt at der er blevet sagt: ‘Øje for øje og tand for tand.’ Men jeg siger jer: Gå ikke til modangreb mod en der er ond. Uanset hvem der giver dig en lussing på din højre kind, så vend også den anden til.” – Matthæus 5:38, 39.

Læg mærke til at Jesus sagde: “I har hørt at der er blevet sagt.” Han henviste åbenbart til nogle af jødernes religiøse ledere der lærte andre at man skulle gøre gengæld. En bibelkommentar af Adam Clarke lyder: “Det ser ud til at jøderne brugte denne lov [øje for øje] ... som grundlag for at retfærdiggøre deres egne vrede følelser og alt det som følger med en hævngerrig indstilling.” Ved at tilskynde folk til at tage hævn forvrængede de religiøse ledere hensigten med Guds Lov. – Markus 7:13.

Som en kontrast til det understregede Jesus at Guds Lov helt grundlæggende bygger på kærlighed. Han sagde: “‘Du skal elske Jehova din Gud ...’ Det er det største og vigtigste bud. Derefter kommer der et der ligner det: ‘Du skal elske dit medmenneske som dig selv.’ Det er de to bud hele Loven ... bygger på.” (Matthæus 22:37-40) Jesus lærte andre at det var kærlighed, ikke hævntørst, der skulle kendetegne hans sande disciple. – Johannes 13:34, 35.

a Dette juridiske princip, der nogle gange omtales som lex talionis, indgik også som en del af andre oldtidssamfunds lovsystemer.