Den småhovedede hval, også kaldet Cuviers næbhval, kan dykke helt ned til 2.992 meters dybde, hvor trykket er omkring 300 atmosfære. Den kan også være under vand i meget lang tid ad gangen. For eksempel har man registreret en småhovedet hval der dykkede i 3 timer og 42 minutter før den kom op til overfladen for at få luft. Hvordan kan et pattedyr overleve i flere timer under så stort et tryk og med så lidt ilt?

 Ligesom andre havpattedyr trækker næbhvalens brystkasse sig sammen når den dykker, så luften bliver presset ud af lungerne og de klapper sammen. Forskere har fundet ud af at havpattedyr bruger mindre ilt fordi hjerterytmen falder drastisk og blodet bliver ført væk fra ekstremiteterne og ind til hjernen, hjertet og musklerne.

 Derudover kan havpattedyr binde ilt i deres muskler ved hjælp af proteinet myoglobin. Myoglobinet frigiver løbende ilt under dykningen. Havpattedyrs muskler har en langt større koncentration af myoglobin end musklerne hos mennesker og landdyr.

 Alligevel har en forsker sagt sådan her om de småhovedede hvaler: “De dykker ned til imponerende dybder. Ud fra vores nuværende kendskab til fysiologi overskrider de alle grænser for hvad de burde være i stand til.” Forskere håber på at få en bedre forståelse af hvordan hvalerne kan dykke så dybt, fordi det måske kan hjælpe læger der for eksempel skal behandle patienter med en sammenklappet lunge.

 Hvad mener du? Er den småhovedede hvals evne til at dykke dybt et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?