Delfiner frembringer en serie klik- og fløjtelyde og lytter efter ekko for at kunne navigere i og udforske deres omgivelser. Med øresvinets (Tursiops truncatus) naturlige ekkolokalisering som inspiration arbejder forskere på at udvikle akustiske systemer til brug under vandet for at kunne løse problemer den nuværende teknologi ikke er i stand til.

 Tænk over dette: Ved hjælp af ekkolokalisering kan delfinen finde fisk der gemmer sig i sandet på havbunden, og endda skelne mellem en fisk og en sten. Ifølge ph.d. Keith Brown, der er lektor ved Heriot-Watt University i Edinburgh, Skotland, kan delfinen også “kende forskel på beholdere der indeholder ferskvand, saltvand, sirup eller olie fra [en afstand på] ti meter”. Forskere er interesseret i at udvikle udstyr der har nogle af de samme egenskaber.

 Forskere har analyseret delfinens lyde og hørelse og forsøgt at efterligne dem ved hjælp af moderne teknologi. Det resulterede i et sonar-apparat der er spækket med avanceret elektronik og monteret i en cylinder på mindre end en meter. Udstyret, som er hæftet fast på et robotstyret undervandsfartøj der ligner en torpedo, blev konstrueret for at gennemsøge havbunden, finde begravede genstande som kabler og rørledninger og analysere dem uden direkte kontakt. Udviklerne bag regner med at det vil kunne bruges i olie- og gasindustrien. Man mener at dette apparat, der efterligner delfinens ekkolokalisering, vil kunne opsamle en større mængde data end nuværende sonar-apparater. Det vil hjælpe ingeniører til at finde de bedste steder at placere udstyr under vandet, at opdage skader på det – som for eksempel hårfine revner i en boreplatforms støtteben – og endda at lokalisere tilstopninger i rørledninger.

 Hvad mener du? Er delfinens ekkolokalisering et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?