Forskere har gennem lang tid været fascineret af den geléagtige slim, eller hydrogel, som slimålen producerer. Hvorfor er de så interesserede i den? Slimålens slim er blevet beskrevet som “et af de blødeste elastiske biomaterialer man kender til”.

 Tænk over dette: Slimålen er en ållignende fisk der lever på havbunden. Når slimålen bliver angrebet af en rovfisk, udskiller den en væske fra nogle særlige kirtler. Dette sekret indeholder slimdannende proteiner og tusinder af lange fibre af andre proteiner. Tilsammen omdanner disse proteiner vandet omkring slimålen til tyktflydende slim. Slimen tilstopper rovfiskens gæller, hvilket får den til at opgive angrebet og flygte.

 Slimålens slim har nogle bemærkelsesværdige egenskaber. Proteinfibrene er hver især kun en hundrededel af bredden på et menneskehår, og er op til ti gange stærkere end nylon. Når blandingen af slim og proteinfibre udskilles i havvand, dannes der en struktur som minder om en meget finmasket, tredimensionel si, som kan holde på en mængde vand der er 26.000 gange tungere end strukturen selv. Faktisk består den slim der dannes, af næsten 100 procent vand!

 Forskere har ikke været i stand til at reproducere slimålens slim. “Denne naturlige mekanisme er alt for kompleks,” udtaler en forsker. Men man har planer om at fremstille proteinfibrene ved gensplejsning af bakterier. Målet er at udvikle et produkt der er let, slidstærkt, elastisk og biologisk nedbrydeligt. Syntetiske proteinfibre vil kunne bruges til at udvikle bæredygtige materialer til tekstil- og medicinalindustrien. Det virker faktisk til at anvendelsesmulighederne er uendelige.

 Hvad mener du? Er den komplekse struktur i slimålens slim et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?