Jehovas Vidner er ikke afhængige af at være juridisk anerkendt for at kunne udføre deres religiøse aktiviteter. Men juridisk anerkendelse giver os lov til at eje eller leje steder hvor vi kan holde møder, og til at importere vores religiøse læsestof.

• I 2004 opløste retten i Rusland det juridiske selskab som Jehovas Vidner har gjort brug af i Moskva. Det førte til at vores brødre i Moskva blev udsat for øget modstand. De blev chikaneret af politiet og overfaldet af folk når de var i den offentlige forkyndelse, og udlejere opsagde lejekontrakter så menighederne ikke havde noget sted at holde møder. I 2010 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom der bekræftede at Rusland havde krænket Jehovas Vidners rettigheder i Moskva, og der blev rejst krav om at det juridiske  selskab skulle gendannes. Vi er glade for at kunne fortælle at Moskva-afdelingen for den Russiske Føderations Justitsministerium den 27. maj 2015 registrerede en ny Lokal Religiøs Organisation af Jehovas Vidner i Moskva.

I hele verden er de juridiske selskaber Jehovas Vidner bruger, almindeligvis fritaget for skat, på linje med de fleste religiøse og velgørende organisationer. Men nogle steder nægter myndighederne at anerkende vores status som en organisation der er fritaget for skat.

• I Sverige gør myndighederne gældende at Betel er en kommerciel virksomhed der “ansætter” betelitter – og ikke et religiøst samfund som består af særlige heltidstjenere. Staten har pålagt Betel og betelitterne skatter på hundredtusinder af kroner. For at få behandlet spørgsmålet er Jehovas Vidner i Sverige gået til landets domstole og har sendt seks separate ansøgninger til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Jehovas folk tager det alvorligt når Bibelen siger at de skal “smede deres sværd til plovjern” og “ikke mere lære at føre krig”. (Es. 2:4) De holder fast ved deres neutralitet, også selvom nogle lande ikke giver mulighed for at man kan udføre alternativ civil tjeneste.

• Den gældende lov i Sydkorea anerkender ikke retten til at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde. I løbet af de sidste 60 år er over 18.000 mandlige Jehovas Vidner blevet fængslet fordi de har nægtet at udføre militærtjeneste. Stort set alle Jehovas Vidner i Sydkorea har familiemedlemmer eller venner der har været i fængsel. I 2004 og 2011 fastholdt Sydkoreas forfatningsdomstol at sådanne fængslinger er i overensstemmelse med forfatningen. Men i juli 2015 arrangerede domstolen en offentlig høring for endnu en gang at undersøge sagen. Jehovas Vidner i hele verden beder til at der vil komme  en løsning på dette langvarige problem, så unge brødre i Sydkorea ikke længere vil blive fængslet på grund af deres tro.

• Tre Jehovas Vidner i Eritrea sidder nu i fængsel på 22. år fordi de af samvittighedsgrunde nægter at udføre militærtjeneste. Paulos Eyassu, Negede Teklemariam og Isaac Mogos er aldrig blevet formelt anklaget eller har haft mulighed for at forsvare sig over for en domstol. Sammen med over 50 andre brødre og søstre bliver de ved med at holde fast ved deres integritet selvom de bliver udsat for en barsk behandling og usle forhold i fængslet. Vi har tillid til at Jehova hører “fangens stønnen” og vil hjælpe dem der sidder i fængsel på grund af deres tro. – Sl. 79:11.

• I Ukraine blev Vitalij Sjalaiko i august 2014 indkaldt til militærtjeneste under mobilisering. Som militærnægter af samvittighedsgrunde nægtede han at udføre militærtjeneste men sagde at han var villig til at udføre alternativ civil tjeneste. Anklageren beskyldte bror Sjalaiko for at unddrage sig militærtjeneste under mobilisering, men både retten og appeldomstolen fandt at han ikke var skyldig. Appeldomstolen fastslog at hensyn til statens sikkerhed ikke berettiger at man begrænser garanterede rettigheder, og at “retten til at nægte militærtjeneste  af samvittighedsgrunde ikke kan begrænses af hensyn til den nationale sikkerhed”. Anklageren appellerede igen. Den 23. juni 2015 stadfæstede en specialiseret domstol for civilsager og straffesager i Ukraine de lavere retsinstansers afgørelser. Den bekræftede på denne måde at retten til at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde og i stedet udføre alternativ civil tjeneste også gælder når der er en national krisesituation.

I forbindelse med det positive udfald af sagen siger bror Sjalaiko: “Jeg følte mig styrket af ordene i Jeremias 1:19. Jeg var forberedt på hvad som helst – det vigtigste for mig var at være trofast mod Jehova. Jeg er sikker på at han aldrig vil svigte mig, men vil give mig styrke til at forblive trofast. Udfaldet af sagen overgik dog alle mine forventninger. Jeg blev frikendt af alle tre retsinstanser. Og under alle retsmøderne mærkede jeg at brødrene støttede mig. Jeg følte mig aldrig ladt i stikken.”

Patriotiske ceremonier er en anden udfordring når man gerne vil holde fast ved sin kristne neutralitet. Børn og unge kan blive udsat for et særligt stort pres til at gå på kompromis og give slip på deres integritet over for Jehova når ledelsen på deres skole prøver at tvinge eleverne til at synge med på nationalsangen eller hilse flaget.

• I Karongi-distriktet i Rwanda anklagede en skoleledelse adskillige elever der var Jehovas Vidner, for at vise respektløshed over for nationalsangen fordi de nægtede at synge den. Eleverne blev bortvist fra skolen og endda fængslet. Den 28. november 2014 frikendte retten i Karongi eleverne og erklærede at deres modvilje mod at synge nationalsangen ikke var en respektløs handling. I andre afrikanske lande, såsom Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Malawi og Ækvatorialguinea, har skoleelever stået over for den samme udfordring og er også blevet bortvist fra deres skole. Vores brødre i disse lande gør en stor indsats for at informere regeringsembedsmænd  og skoleledelser om Jehovas Vidners neutrale standpunkt.

• I december 2013 nægtede en high school i Lepaera, Honduras, at udstede eksamensbeviser til to elever der var Jehovas Vidner, fordi de nægtede at synge med på nationalsangen og at sværge troskab over for flaget. For at løse problemet mødtes to advokater der er Jehovas Vidner, med en repræsentant for Undervisningsministeriet og fremlagde nogle lignende sager fra andre lande der havde dannet præcedens, og som støttede elevernes standpunkt. Embedsmanden var venlig og gav eleverne og deres forældre lov til at præsentere kendsgerningerne på skrift for Undervisningssekretariatets juridiske formand i Honduras. Efter at have set nærmere på deres klage udstedte han den 29. juli 2014 et direktiv der erklærede at uddannelse “skal være tilgængelig i [hele] samfundet uden nogen form for diskrimination”, og han krævede at eleverne skulle have deres eksamensbevis.

Uanset hvor vi bor, adlyder vi som Jehovas Vidner Jesu befaling om at fortælle andre den gode nyhed om Guds rige, at komme sammen med vores trosfæller for at tilbede Gud og studere Guds ord regelmæssigt. Vi tager det også alvorligt når  Bibelen befaler os at indprente Jehovas love i vores børns hjerte og at ‘afholde os fra blod’. (Apg. 15:20; 5 Mos. 6:5-7) Indimellem sker det at vores lydighed mod disse bud bringer os i konflikt med regeringsmyndigheder der måske har misforstået vores standpunkt.

• I staten Florida, USA, tilkendte en dommer en mor der ikke var et af Jehovas Vidner, den fulde ret til at bestemme over sine tre børns religiøse opdragelse. Faren der var et af Jehovas Vidner, blev pålagt ikke at give børnene nogen form for religiøs undervisning der var i modstrid med den katolske tro. Faren appellerede afgørelsen, og den 18. august 2014 omstødte appelretten den tidligere dom. På baggrund af en række tidligere sager der havde dannet præcedens, lød domsafsigelsen: “Når det gælder retten til at undervise sit barn i sin religiøse overbevisning, har man i tidligere sager konsekvent ophævet de begrænsninger der var blevet pålagt den forælder som ikke havde forældremyndigheden, når der ikke forelå klare, overbevisende vidnesbyrd om at de religiøse aktiviteter der var tale om, ville være til skade for barnet.”

  Afgørelsen giver børnene ret til ubegrænset adgang til Jehova Guds gavnlige undervisning og ledelse. De kommer alle i den kristne menighed og gør gode åndelige fremskridt. Faren siger: “At klare denne situation er bestemt noget der pudser min personlighed af. Jeg har for nylig gennemgået en del prøver på min tro, men Jehova har hjulpet mig til at stå fast! Jeg ved at forfølgelse er noget af det vi siger ja til når vi vælger at tjene Jehova.”

• Søster Efigenia Semente fra Namibia, der er mor til tre, kom ud for en stor prøve på sin loyalitet over for Gud. Da hun var indlagt på hospitalet fordi hun skulle føde sit tredje barn, opstod der nogle komplikationer. Nogle i lægestaben og nogle i hendes familie der ikke var Jehovas Vidner, fik en retskendelse for at tvinge hende til at få en blodtransfusion. Søster Semente gjorde voldsom modstand mod transfusionen og gik rettens vej for at forsvare sin ret til selv at vælge behandling. Den 24. juni 2015 afsagde Namibias højesteret en dom i søster  Sementes favør og erklærede at “retten til at vælge hvad der kan gøres eller ikke kan gøres ved ens krop, er en menneskerettighed der ikke kan tages fra en, uanset om man er forælder eller ej”. Søster Semente siger: “Vi mærkede Jehovas hånd som aldrig før. Det er så vidunderligt at være en del af dette brodersamfund. Jehova tager sig virkelig af os.”

• Jehovas Vidner i Schweiz har glædet sig over at udføre offentlig forkyndelse på gaderne i de større byer. Men i Genève udstedte man et forbud mod at bruge “stande der direkte eller indirekte spreder informationer af religiøs art i det offentlige rum”. Jehovas Vidner indbragte sagen for domstolen og pegede på at et generelt forbud mod at sprede information om religion ved hjælp af en stand “er en voldsom krænkelse af religions- og meningsfriheden”. Domstolen var enig, og nu er det lykkedes Jehovas Vidner at samarbejde med lokale myndigheder om at finde passende steder og tidspunkter hvor de kan udføre offentlig forkyndelse ved hjælp af en informationsstand.

• Myndighederne i Aserbajdsjan gør mere og mere for at undertrykke Jehovas Vidners religiøse aktiviteter. Ministeriet for national sikkerhed indkalder regelmæssigt nogle af Jehovas  Vidner til forhør. Denne instans ransager også Jehovas Vidners hjem for religiøst læsestof der ikke er godkendt af staten som importvare. Det internationale samfund var chokeret da agenter fra ministeriet for national sikkerhed i februar 2015 anholdt to Jehovas Vidner, Irina Sakhartjenko og Valida Jabrajilova, bare fordi de havde delt nogle tanker fra Bibelen med deres naboer. Vi er kede af at forkynderne i Aserbajdsjan bliver udsat for så dårlig en behandling, men samtidig glæder vi os over at de stadig lige entusiastisk og modigt forkynder ‘den gode nyhed om riget’ for deres medmennesker. – Matt. 24:14.

• I Rusland oplever Jehovas Vidner at myndighederne bliver ved med at stille hindringer i vejen for deres religiøse aktiviteter. Til dato er 80 religiøse publikationer udgivet af Jehovas Vidner blevet stemplet som “ekstremistiske” af Den Russiske Føderation. Det betyder at det både er ulovligt at uddele og eje eksemplarer af disse “ekstremistiske” publikationer, som for eksempel Min bibelhistoriebog. I december 2014 stemplede Den Russiske Føderations Højesteret desuden vores hjemmeside, jw.org, som “ekstremistisk”. Internetudbydere i hele Rusland har blokeret adgangen til jw.org, og det betragtes som ulovligt at reklamere for hjemmesiden. Siden marts 2015 har toldmyndighederne ikke tilladt nogen forsendelser af litteratur fra Jehovas Vidner at komme ind i landet – ikke engang bibler og læsestof som russiske domstole tidligere har undersøgt og erklæret for at være fri for ekstremisme af enhver slags.

I byen Taganrog kører der stadig retssager fordi myndighederne har anklaget 16 forkyndere for at have begået den “forbrydelse” at organisere og overvære religiøse møder. I byen Samara fik myndighederne en retskendelse til at opløse vores juridiske selskab med den begrundelse at det var “ekstremistisk”. Trods alle disse mange udfordringer er vores brødre og søstre i Rusland besluttede på at give “Gud det der er Guds”, uden at lade sig standse af myndighederne. – Matt. 22:21.