1.Hvorfor kan det i dag være vanskeligt at føre hus?

„DENNE verdens scene skifter.“ (1 Korinther 7:31) Disse ord blev skrevet for over 1900 år siden og er i dag mere aktuelle end nogen sinde. Forholdene forandrer sig, især når det gælder familielivet. Noget der blev betragtet som almindeligt eller skik og brug for 40 eller 50 år siden, går man ikke med til i dag. Det kan derfor være en krævende opgave at føre hus nu om stunder. Men man kan løse opgaven hvis man følger de bibelske principper.

2.Hvilke økonomiske forhold kan skabe stress i en familie?

² I dag er mange ikke længere tilfredse med at føre et enkelt liv koncentreret om familien. Efterhånden som den kommercielle verden frembringer flere og flere produkter og ved hjælp af reklamer forsøger at lokke folk, bruger millioner af fædre og mødre mange timer på at arbejde så de kan købe disse produkter. For millioner af andre er det en daglig kamp at få mad på bordet. De er nødt til at bruge langt mere tid på at arbejde end førhen, og nogle har måske to job blot for at kunne få det hele til at løbe rundt. Andre igen ville være lykkelige for at have et arbejde, eftersom arbejdsløshed er et udbredt problem. Nej, livet er ikke altid let for familierne i dag, men hvis de følger de bibelske principper, kan det hjælpe dem til at få det bedste ud af situationen.

3.Hvilket princip fremsatte apostelen Paulus, og hvordan kan det hjælpe en i husførelsen?

 ³ Apostelen Paulus oplevede også til tider et økonomisk pres. Men han lærte noget væsentligt af at klare sådanne situationer, hvilket han giver udtryk for i et brev til sin ven Timoteus. Paulus skriver: „Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ (1 Timoteus 6:7, 8) En familie har ganske vist brug for mere end mad og tøj. Den skal også have et sted at bo. Børnene har brug for undervisning. Desuden er der udgifter i forbindelse med lægebehandling og andet. Ikke desto mindre gælder princippet i Paulus’ ord stadig. Hvis vi er tilfredse med at få dækket vore behov i stedet for at få opfyldt vore ønsker, vil livet være lettere.

4, 5. Hvordan kan forudseenhed og planlægning være en hjælp i husførelsen?

⁴ Vi finder et andet gavnligt princip i en af Jesu illustrationer. Han sagde: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt?“ (Lukas 14:28) Jesus taler her om planlægning og det at være forudseende. I et af de foregående kapitler så vi at dette vil hjælpe unge der går i giftetanker. Det vil desuden hjælpe dem til at føre hus når de engang er blevet gift. At være forudseende indebærer også at man lægger et budget, og på forhånd planlægger hvordan man mest fordelagtigt bruger de midler der er til rådighed. På den måde kan en familie holde øje med hvad der skal betales, sætte penge af til de daglige, ugentlige eller månedlige udgifter, og så holde sig inden for dette budget.

 ⁵ I nogle lande kan en sådan budgettering betyde at man må modstå fristelsen til unødvendige indkøb. I andre lande kan det betyde at man er omhyggelig med hvordan man bruger kreditkort. (Ordsprogene 22:7) Det kan også betyde at man undgår impulskøb, det at købe noget efter en pludselig indskydelse uden at overveje konsekvenserne eller tænke over om man overhovedet har brug for varen. Desuden vil et budgetregnskab afsløre hvor meget det skader familiens økonomi hvis man selvisk bruger penge på hasardspil, tobaksrygning eller umådeholdent drikkeri, noget der strider mod de bibelske principper. — Ordsprogene 23:20, 21, 29-35; Romerne 6:19; Efeserne 5:3-5.

6. Hvilke bibelske sandheder kan hjælpe dem der må leve i fattigdom?

⁶ Men hvad med dem der er tvunget til at leve i fattigdom? Det kan være en trøst at vide at dette verdensomspændende problem kun er midlertidigt. I den nye verden, der hastigt nærmer sig, vil Jehova fjerne fattigdom og alle andre onder der påfører folk lidelser. (Salme 72:1, 12-16) Indtil det sker, bliver sande kristne der lever i fattigdom ikke grebet af desperation, for de tror på Jehovas løfte: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ De kan tillidsfuldt sige: „Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange.“ (Hebræerne 13:5, 6) Her i disse vanskelige tider støtter Jehova på mange måder sine tjenere når de følger hans principper og sætter hans rige først i deres liv. (Mattæus 6:33) Det kan mange bevidne, og de siger med apostelen Paulus’ ord: „I alt og i alle forhold har jeg lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at  lide nød. Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Filipperne 4:12, 13.

7. Hvilke ord af Jesus vil lette husførelsen hvis de anvendes i familien?

⁷ Hen imod slutningen af sin jordiske tjeneste sagde Jesus: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:39) Det vil være en stor hjælp at anvende dette princip i familien i forbindelse med husførelsen. Ens næste er først og fremmest ens mand, kone, forældre og børn. Hvordan kan man vise hinanden kærlighed i familien?

8. Hvordan kan kærligheden komme til udtryk i familien?

 ⁸ Blandt andet ved at alle i familien tager deres tørn med de huslige pligter. Børn må for eksempel lære at rydde op efter sig. Det gælder både deres tøj og deres legesager. Det kræver måske en indsats at få redt sengen hver morgen, men alene dét bidrager væsentligt til at man kan holde orden. Det kan selvfølgelig ikke undgås at der en gang imellem bliver lidt uorden, men alle kan samarbejde om at holde hjemmet nogenlunde pænt, samt at vaske op efter måltiderne. En doven, forkælet, tvær og vranten holdning virker negativt på alle. (Ordsprogene 26:14-16) En glad og villig indstilling vil derimod bidrage til et lykkeligt familieliv. „Gud elsker en glad giver.“ — 2 Korinther 9:7.

9, 10. (a) Hvilken byrde hviler ofte på kvinden, og hvordan kan denne byrde lettes? (b) Hvilken ligevægtig holdning er det godt at have til husligt arbejde?

⁹ En sådan hensynsfuld og kærlig holdning vil modvirke noget der er et alvorligt problem i nogle familier. Førhen var det normalt mødrene der tog sig af hele husførelsen. De tog sig af børnene, gjorde rent, vaskede familiens tøj, købte ind og lavede mad. I nogle lande har det også været skik og brug at kvinderne arbejdede i marken, solgte varer på torvet eller på anden måde bidrog til familiens økonomi. Selv de steder hvor dette ikke tidligere har været almindeligt, har millioner af gifte kvinder været tvunget til at finde arbejde uden for hjemmet. En hustru og mor der arbejder flittigt på disse områder, fortjener afgjort megen ros. Ligesom den ’dygtige hustru’ der beskrives i Bibelen, har hun nok at se til. Hun „spiser ikke ladheds brød“. (Ordsprogene 31:10, 27) Men  kvinden er jo ikke den eneste der kan udføre husligt arbejde. Efter at manden og hustruen har været på arbejde hele dagen, er der huslige pligter som skal klares når de kommer hjem. Er det så blot hustruens opgave mens manden og resten af familien slapper af? Selvfølgelig ikke. (Jævnfør Andet Korintherbrev 8:13, 14.) Hvis moderen for eksempel skal i gang med at lave mad, vil hun sikkert være taknemmelig for at andre i familien har købt ind, hjælper med at dække bord eller gør lidt rent i hjemmet. Ja, alle kan være med. — Jævnfør Galaterbrevet 6:2.

¹⁰ Her vil nogle måske sige: „Dér hvor jeg bor, er det ikke mandens opgave at udføre den slags arbejde.“ Det er måske rigtigt, men vil det alligevel ikke være godt at tænke nærmere over denne sag? Da Jehova Gud indstiftede familieordningen, sagde han ikke at noget arbejde kun skulle udføres af kvinder. Da den trofaste mand Abraham engang fik besøg af nogle særlige sendebud fra Jehova, hjalp Abraham selv med at tilberede og servere et måltid for gæsterne. (1 Mosebog 18:1-8) Bibelens vejledning lyder: „Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer.“ (Efeserne 5:28) Hvis manden ved dagens slutning er træt og gerne vil slappe af, er det så ikke sandsynligt at hans kone har det på samme måde, ja måske er mere træt? (1 Peter 3:7) Vil det så ikke være på sin plads at manden kærligt hjælper til med det huslige? — Filipperne 2:3, 4.

11. Hvordan satte Jesus et godt eksempel for alle i familien?

¹¹ Jesus har sat det bedste eksempel med hensyn til at behage Gud og bidrage til sine venners lykke. Selv om han aldrig giftede sig, er han et godt eksempel for både ægtemænd, hustruer og børn. Han  sagde om sig selv: „Menneskesønnen [er ikke] kommet for at lade sig betjene men for at tjene.“ (Mattæus 20:28) De familier hvor alle søger at opdyrke denne indstilling, har det godt med hinanden.

12. Hvad kræver Jehova af dem der tjener ham?

¹² I Andet Korintherbrev 7:1 finder vi et andet bibelsk råd der kan være en hjælp når man skal føre hus. Her læser vi: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ De der adlyder disse inspirerede ord, er antagelige for Jehova, som kræver en „tilbedelse der er ren og ubesmittet“. (Jakob 1:27) Det vil desuden gavne deres familie.

13. Hvorfor er renlighed af stor betydning?

¹³ Bibelen forsikrer os om at der vil komme en dag hvor der ikke mere er sygdom. Til den tid vil  ’ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“’ (Esajas 33:24; Åbenbaringen 21:4, 5) Indtil da vil alle familier fra tid til anden opleve sygdom. Også Paulus og Timoteus blev syge. (Galaterne 4:13; 1 Timoteus 5:23) Der er imidlertid mange læger der siger at megen sygdom kan forebygges. Kloge familier slipper for nogle sygdomme der kan forebygges hvis de undgår fysisk og åndelig urenhed. Lad os se hvordan. — Jævnfør Ordsprogene 22:3.

14. Hvordan kan moralsk renhed beskytte familien mod sygdom?

¹⁴ Åndelig renhed indbefatter moralsk renhed. Det er velkendt at Bibelen fremmer høje moralnormer og fordømmer ethvert seksuelt forhold uden for ægteskabet. „Hverken utugtige eller . . . ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd . . . skal arve Guds rige.“ (1 Korinther 6:9, 10) Det er meget vigtigt at kristne der lever i vore dages fordærvede verden, overholder disse klart definerede normer. Det behager Gud, og det vil være med til at beskytte familien mod seksuelt overførte sygdomme, såsom AIDS, syfilis, gonorré og chlamydia. — Ordsprogene 7:10-23.

15. Giv et eksempel på hvordan manglende fysisk renhed kan medføre unødvendig sygdom.

¹⁵ At ’rense sig for enhver besmittelse af kød’ vil kunne beskytte familien mod andre sygdomme. Mange sygdomme skyldes at man tager let på fysisk renhed. Tag for eksempel rygning. Rygning tilsmudser ikke blot lungerne, tøjet og luften. Det gør også folk syge. Hvert år dør der millioner af mennesker fordi de har røget tobak. Tænk engang! Hvert  år kunne millioner af mennesker have undgået sygdom eller en for tidlig død hvis de havde undladt at ’besmitte kødet’!

16, 17. (a) Hvilken lov fra Jehova beskyttede israelitterne mod visse sygdomme? (b) Hvordan kan princippet bag det der siges i Femte Mosebog 23:12, 13 anvendes i alle hjem?

¹⁶ Lad os betragte et andet eksempel. For omkring 3500 år siden gav Gud folket Israel sin lov, med bestemmelser vedrørende gudsdyrkelsen og til en vis grad dagliglivet. Denne lovsamling var med til at beskytte folket mod sygdom, fordi den indførte nogle grundlæggende regler for hygiejne. En af lovene havde at gøre med bortskaffelsen af menneskers ekskrementer, der på forsvarlig vis skulle graves ned uden for lejren, sådan at det område hvor folk boede ikke blev forurenet. (5 Mosebog 23:12, 13) Denne gamle lov er stadig god at følge. Selv i dag  er der folk som bliver syge og dør fordi de ikke følger den. *

¹⁷ I overensstemmelse med princippet bag loven til israelitterne bør familiens bad og toilet, hvad enten det befinder sig indendørs eller udendørs, holdes rent og desinficeret. Hvis toilettet ikke holdes rent og tildækket, vil der samle sig fluer som vil sprede bakterier til andre områder af hjemmet og til de fødevarer man spiser. Desuden er det vigtigt at børn og voksne vasker hænder efter hvert toiletbesøg. Ellers vil der sidde bakterier på huden. Ifølge en fransk læge er dét at vaske hænder „stadig det bedste middel mod visse mave/tarm-, luftvejs- og hudinfektioner“.

18, 19. Hvilke forslag kan være en hjælp til at holde hjemmet rent, selv i fattige boligområder?

¹⁸ Det kan ganske vist være noget af en udfordring at bevare en god hygiejne og holde rent i fattige boligområder. En med kendskab til sådanne områder har forklaret: „Det brændende varme klima gør rengøringsarbejdet dobbelt så besværligt. Stormene får støvet til at trænge ind i hver eneste sprække i huset, hvor det lægger sig i et fint, brunt lag. . . . Det voksende indbyggertal i by- og landområder skaber også sundhedsfarer. Åbne kloakker, dynger af uafhentet affald, snavsede offentlige toiletter, og smittebærende rotter, kakerlakker og fluer findes mange steder.“

¹⁹ Det er vanskeligt at holde rent under sådanne forhold. Det er ikke desto mindre anstrengelserne værd. Sæbe og vand og en smule ekstra arbejde er  billigere end medicin og lægeregninger. Hvis du bor i et sådant område, gør da så vidt muligt en indsats for at holde din egen bolig og have ren for dyreekskrementer. Hvis stien til dit hus er tilbøjelig til at blive mudret i perioder med megen regn, kan du måske strø den med grus eller sten for ikke at få mudder og snavs ind i hjemmet. Hvis man går med sko eller sandaler, kan man måske lade dem blive stående udenfor når man går ind. Det er også vigtigt at vandforsyningen ikke bliver forurenet. Man anslår at mindst to millioner dødsfald årligt skyldes forurenet drikkevand og dårlige sanitære forhold.

20. Hvem må hjælpe til hvis hjemmet skal holdes rent?

²⁰ Alle må være med til at holde hjemmet rent. Det gælder både moderen, faderen, børnene og gæsterne. En kvinde i Kenya der er mor til otte, har sagt: „Alle har lært at gøre deres del.“ Et rent og ryddeligt hjem har en god indvirkning på hele familien. Et spansk ordsprog siger: „Man kan godt holde rent selv om man er fattig.“ Hvad enten man bor i et flot hus, en lejlighed, en beskeden bolig eller en hytte, vil renlighed hjælpe på familiens sundhedstilstand.

21. Hvad vil, i overensstemmelse med Ordsprogene 31:28, skabe glæde i en familie?

²¹ I Ordsprogenes Bog siges der følgende om den dygtige hustru: „Hendes sønner rejser sig og priser hende lykkelig, hendes ægtemand rejser sig og priser hende.“ (Ordsprogene 31:28) Hvornår har du sidst rost nogen i din familie? Vi er faktisk som planter der om foråret er parate til at blomstre når de får tilstrækkeligt med varme og væde. Vi har brug for den varme det giver at blive rost. Når en hustru bliver rost, ved hun at hendes mand værdsætter  hendes store arbejdsindsats og kærlige omsorg, og at han ikke tager hende for givet. (Ordsprogene 15:23; 25:11) Det er også dejligt når en hustru roser sin mand for det arbejde han udfører i og uden for hjemmet. Også børnene blomstrer op når deres forældre roser dem for det de gør i hjemmet, i skolen eller i den kristne menighed. Og hvor når man langt med en smule taknemmelighed! Hvad koster det at sige tak? Intet, men det giver til gengæld en god atmosfære i familien.

22. Hvad er nødvendigt for at en familie kan være ’grundfæstet’, og hvordan opnår man dette?

²² Der er mange årsager til at det ikke er let at føre hus. Men det kan lade sig gøre med et godt resultat. Et bibelsk ordsprog lyder: „Ved visdom bygges et hus op, og ved dømmekraft grundfæstes det.“ (Ordsprogene 24:3) Hvis alle i familien bestræber sig for at lære hvad der er Guds vilje og lever efter den, kan de opnå visdom og dømmekraft. Det er indsatsen værd, for det vil gøre familien lykkelig!