Kapitel 2

Uenighed om udviklingslæren — hvorfor?

Da der på engelsk skulle udgives en særlig hundredårsudgave af Darwins værk Arternes Oprindelse, blev W. R. Thompson, den daværende direktør for Commonwealth-landenes Institut for Biologisk Kontrol i Ottawa i Canada, bedt om at skrive en indledning til værket. Heri sagde han: „Som vi ved, er der store meningsforskelle blandt biologerne, ikke alene om årsagen til udviklingen, men også om selve processen. Disse meningsforskelle gør sig gældende fordi bevismaterialet er utilfredsstillende og ikke leder til nogen sikker konklusion. Det er derfor kun ret og rimeligt at henlede det ikke-videnskabelige publikums opmærksomhed på den uenighed der hersker om evolutionen“^a

1, 2. (a) Hvad er et „faktum“? (b) Giv nogle eksempler på fakta.

DE DER går ind for udviklingslæren anser den for at være sand. De mener at udviklingen er et faktum, det vil sige ’noget hvis virkelighed er fastslået gennem iagttagelse eller ved fuldgyldigt vidnesbyrd’. (Ordbog over det danske Sprog) Men er den det?

² Lad os tage nogle eksempler på fakta: Før i tiden troede man at jorden var flad. Nu er det blevet godtgjort ud over enhver tvivl at den er rund. Det er et faktum. Før i tiden troede man at jorden var universets midtpunkt, som himmellegemerne drejede sig omkring. Nu ved vi med sikkerhed at jorden drejer sig om solen. Det er også et faktum. Mange sådanne forhold som engang var omdiskuterede teorier, er siden gennem sikre vidnesbyrd blevet fastslået som fakta, kendsgerninger eller sandheder.

3. (a) Hvoraf fremgår det at det stadig ikke er bevist at udviklingslæren er sand? (b) Hvordan finder vi bedst ud af hvor udviklingslæren står i dag?

³ Ville en undersøgelse af de vidnesbyrd der fremføres  til støtte for udviklingsteorien, give et lige så overbevisende resultat? Det er interessant at der lige siden Charles Darwins værk Arternes Oprindelse blev udgivet i 1859, har været betydelig uenighed om forskellige sider af teorien, selv blandt fremtrædende evolutionister. I dag raser striden voldsommere end nogen sinde. Det er meget oplysende at se hvad udviklingslærens fortalere selv siger om sagen.

Udviklingslæren angribes

4-6. Hvad er der sket blandt dem der går ind for udviklingslæren?

⁴ I det videnskabelige tidsskrift Discover beskrives situationen på denne måde: „Udviklingslæren . . . bliver ikke alene angrebet af kristne fundamentalister, men den betvivles også af ansete videnskabsmænd. Blandt palæontologer, forskere der studerer fossilerne, går man mere og mere bort fra den gængse darwinistiske opfattelse.“¹ Evolutionisten Francis Hitching, der har skrevet bogen The Neck of the Giraffe, siger: „Til trods for at darwinismen i videnskabelige kredse anerkendes som det store gennemgående princip inden for biologien, er den efter et og et kvart århundrede i forbavsende store vanskeligheder.“²

⁵ Efter at omkring 150 evolutionseksperter havde holdt en vigtig konference i Chicago, hed det i en beretning: „[Udviklingslæren] gennemgår i øjeblikket sin største og mest revolutionære forandring i næsten 50 år. . . . Nøjagtig hvordan udviklingen fandt sted, er nu genstand for strid blandt biologerne. . . . Nogen klar løsning på uoverensstemmelserne var ikke i sigte.“³

⁶ Palæontologen Niles Eldredge, en fremtrædende evolutionist, siger: „Den tvivl der er trængt ind i den ellers så selvtilfredse vished der har kendetegnet evolutionsbiologien i de sidste tyve år, har bragt lidenskaberne i kog.“ Han taler om „mangelen på fuld enighed, selv inden for de stridende lejre“, og han tilføjer at „der er et vældigt postyr nu om stunder . . . Somme tider virker det som om der findes lige så mange variationer af hvert [udviklings]tema som der er biologer“.⁴

7, 8. Hvad har en anset skribent sagt om Darwins værk Arternes Oprindelse?

 ⁷ En medarbejder ved London Times, Christopher Booker (der anerkender udviklingsteorien), har sagt: „Det var en dejlig enkel og tiltalende teori. Det eneste problem var at den var fuld af kæmpemæssige huller, noget som Darwin selv, i det mindste delvis, var klar over.“ Om Darwins bog Arternes Oprindelse bemærker han: „Vi står her med det i allerhøjeste grad ironiske at en bog der er blevet berømt for at redegøre for arternes oprindelse, faktisk slet ikke gør det.“⁵ — Kursiveret af os.

⁸ Booker skriver også: „Hundrede år efter Darwins død har vi stadig ikke det mindste bevis eller blot en plausibel forklaring på hvordan udviklingen egentlig har fundet sted — og det har i de senere år medført usædvanlig mange stridigheder om hele spørgsmålet. . . . blandt evolutionisterne selv råder der næsten en tilstand af åben krig, idet hver eneste sekt [af evolutionister] slår til lyd for en eller anden ny modifikation.“ Han slutter med at sige: „Med hensyn til hvordan og hvorfor udviklingen egentlig fandt sted, så har vi ikke den ringeste anelse om det og vil sandsynligvis heller aldrig få det.“⁵

9. Hvordan er situationen blandt evolutionister i den senere tid blevet beskrevet?

⁹ Evolutionisten Francis Hitching giver udtryk for det samme, idet han siger: „Fejder over udviklingsteorien brød ud i lys lue . . . På højt plan befæstede man stillingerne for og imod, og fornærmelser fløj som mortérgranater fra begge sider.“ Han nævner at det er en akademisk strid af vidtrækkende omfang, „muligvis et af de tidspunkter inden for videnskaben hvor en længe anerkendt opfattelse pludselig kuldkastes af vægtige modbeviser, og en ny træder i stedet“.⁶ Og i det britiske tidsskrift New Scientist siges det at „flere og flere forskere, især et stigende  antal evolutionister . . . hævder at den darwinistiske evolutionsteori overhovedet ikke er nogen ægte videnskabelig teori. . . . Mange af kritikerne er højt anerkendte forskere“.⁷

Tilblivelsen volder vanskeligheder

10. Er det blevet fastslået som et faktum at livet på jorden er blevet til ved en udvikling?

¹⁰ Angående spørgsmålet om hvordan livet er blevet til, siger astronomen Robert Jastrow: „Til deres store ærgrelse har [forskerne] ikke noget klart svar, for det er aldrig lykkedes kemikerne at eftergøre naturens eksperimenter med hensyn til at skabe liv af livløst stof. Forskerne ved ikke hvordan det gik til.“ Ja, han siger ligefrem: „Forskerne har intet bevis for at livet ikke er resultatet af en skabelseshandling.“⁸

11. Hvorfor er det vanskeligt at tro at komplicerede organer er blevet til ved en udvikling?

¹¹ Men livets tilblivelse er ikke det eneste der volder vanskeligheder. Tænk på sådanne organer som øjet, øret og hjernen, der alle er langt mere komplicerede end selv det mest indviklede apparatur mennesker har fremstillet. Det har været et problem for udviklingslæren at alle dele af disse organer må arbejde sammen for at gøre synet, hørelsen eller tankegangen mulig. Før alle de enkelte dele var  fuldstændige, ville organerne være ubrugelige. Derfor opstår spørgsmålet: Kunne tilfældighedernes spil, som menes at være en drivkraft bag udviklingen, føre alle disse dele sammen på det rigtige tidspunkt og danne så komplicerede mekanismer?

12. (a) Hvad sagde Darwin om øjets tilblivelse? (b) Er man nærmere ved at have løst problemet i dag?

¹² Darwin erkendte at dette var et problem for ham. Han skrev for eksempel: „At antage, at Øjet . . . skulde være bleven dannet ved [en Udvikling], det synes, skal jeg villigt indrømme, at være absurd i allerhøjeste Grad.“⁹ Der er gået over hundrede år siden da. Er problemet blevet løst i mellemtiden? Nej. Siden Darwins tid har man tværtimod lært så meget om øjet at man nu forstår at det er langt mere kompliceret end Darwin var klar over. Jastrow siger således: „Øjet synes at være udtænkt og konstrueret; ingen konstruktør af teleskoper kunne have gjort det bedre.“¹⁰

13. Hvilken slutning har en forsker draget angående hjernen?

¹³ Hvis dette gælder øjet, hvad skal vi da sige om menneskehjernen? Eftersom ikke engang en simpel maskine udvikler sig tilfældigt, hvordan kan det da være et ’faktum’ at den uendeligt mere komplicerede hjerne har gjort det? Jastrow konkluderer: „Det er vanskeligt at godtage at udviklingen af det menneskelige øje skulle skyldes tilfældigheder; det er endnu vanskeligere at godtage at udviklingen af menneskets intelligens skulle være resultatet af  vilkårlige forstyrrelser i vore forfædres hjerneceller.“¹¹

Fossilerne volder vanskeligheder

14. Er det sandt at fossilernes vidnesbyrd støtter udviklingslæren?

¹⁴ Forskerne har fundet millioner af fossiler, det vil sige forsteninger af knogler og andre rester af organismer som har levet før i tiden. Hvis udviklingslæren var sand, skulle der i alt dette være rigeligt med vidnesbyrd om at én livsform har udviklet sig til en anden. Men i Bulletin, der udgives af det naturhistoriske museum i Chicago, finder vi denne kommentar: „Darwins [udviklings]teori har altid været nøje forbundet med fossilernes vidnesbyrd, og det er jo nok de fleste der tror at fossilerne udgør en meget vigtig del af det almindelige argument der fremføres til støtte for de darwinistiske fortolkninger  af livets historie. Dette er desværre ikke helt sandt.“¹²

15. (a) Hvordan så Darwin på fossilernes vidnesbyrd dengang han levede? (b) Hvordan er vidnesbyrdene i dag, efter at man har indsamlet fossiler i over hundrede år?

¹⁵ Hvorfor ikke? Bulletin forklarer videre at Darwin „var pinligt berørt af fossilernes vidnesbyrd, fordi dette ikke så ud som han havde forudsagt det ville . . . de geologiske lag fremviste ikke dengang og fremviser stadig ikke en fint gradueret kæde af overgangsformer som vidner om en langsom og fremadskridende udvikling“. Efter at man nu har samlet fossiler i over hundrede år, har vi faktisk „endnu færre eksempler på evolutionære overgangsformer end vi havde på Darwins tid,“ forklarer Bulletin.¹² Hvorfor forholder det sig sådan? Fordi det mere righoldige fossilmateriale der er tilgængeligt i dag, viser at nogle af de eksempler der tidligere blev brugt til støtte for udviklingslæren, overhovedet ikke støtter den.

16. Hvad indrømmer mange forskere som tror på udviklingslæren?

¹⁶ Det forhold at fossilernes vidnesbyrd ikke støtter  en gradvis udvikling, har foruroliget mange evolutionister. I The New Evolutionary Timetable taler Steven Stanley om at „fossilerne generelt ikke vidner om gradvise overgange fra én hovedgruppe til en anden“, og han siger: „De fossile vidnesbyrd man har kendskab til, er ikke, og har aldrig været, i overensstemmelse med [en langsom udvikling].“¹³ Niles Eldredge indrømmer ligeledes: „Det mønster vi gennem de sidste 120 år har fået at vide vi ville finde, eksisterer ikke.“¹⁴

Nyere teorier

17. Hvad siger bladet Science Digest om de nyere teorier?

¹⁷ Alt dette har fået mange videnskabsmænd til at fremføre nye teorier om hvordan udviklingen kan være foregået. Tidsskriftet Science Digest udtrykker det på denne måde: „Nogle videnskabsmænd foreslår endnu hurtigere evolutionære forandringer, og de sysler nu helt alvorligt med opfattelser som tidligere kun fandt udbredelse i fantasifortællinger.“¹⁵

18. Hvilken indvending kan rejses mod den teori at livet er opstået i verdensrummet?

¹⁸ Nogle forskere har for eksempel draget den slutning at livet ikke kan være opstået spontant her på jorden. De forestiller sig derfor at det må være opstået i verdensrummet og svævet ned til jorden. Men derved flytter de bare problemet — og forudsætter at livet opstod under endnu mere ugæstmilde forhold. De farer livet udsættes for i verdensrummets fjendtlige miljø er velkendte. Er det da sandsynligt at livet skulle være opstået spontant et andet sted i universet og have overlevet de barske forhold i verdensrummet på vej til jorden, og senere have udviklet sig til de livsformer vi kender i dag?

19, 20. Hvilken ny teori går nogle evolutionister ind for?

¹⁹ Eftersom fossilernes vidnesbyrd ikke bekræfter at der er foregået en gradvis udvikling fra én livsform til en anden, har nogle evolutionister fremsat teorier som går ud på at udviklingen må være foregået i spring, ikke i et jævnt tempo. I opslagsværket The World Book Encyclopedia læser vi: „Mange  biologer tror at nye arter kan frembringes ved pludselige, drastiske forandringer i generne.“¹⁶

²⁰ Nogle af denne teoris tilhængere har kaldt processen „afbrudt ligevægt“. Det vil sige at arterne bevarer ’ligevægten’ (de fortsætter med at være omtrent som de har været hele tiden), men en gang imellem afbrydes ligevægten af et stort spring som fører til at der udvikles noget andet. Dette er nøjagtig det modsatte af den teori der har været godtaget af næsten alle evolutionister i mange årtier. Kløften mellem de to teorier fremgår af en overskrift i The New York Times: „Teorien om en hurtig udvikling angrebet.“ Artiklen sagde at den nyere teori om „afbrudt ligevægt“ havde „vakt ny modstand“ blandt dem der holdt fast ved det traditionelle syn.¹⁷

21. (a) Hvilke beviser må foreligge, uanset hvilken udviklingsteori man hælder til? (b) Men hvad viser kendsgerningerne?

²¹ Uanset hvilken teori man hælder til, må man forvente at der kan påvises i det mindste nogle eksempler på at én slags levende organismer har udviklet sig til en anden. Men kløften mellem de forskellige grupper af livsformer i fossilmaterialet findes stadig, og det samme gør kløften mellem de forskellige grupper af livsformer der lever på jorden i dag.

22, 23. Hvilke indvendinger er der i den senere tid blevet rejst mod Darwins forestilling om at „de bedst egnede overlever“?

 ²² Det er også afslørende at se hvordan det er gået med Darwins teori om at „de bedst egnede overlever“. Darwin kaldte dette „naturlig udvælgelse“, idet han troede at naturen „udvalgte“ de bedst egnede til at overleve. Efterhånden som disse „egnede“ eksemplarer tilegnede sig nye træk som gav dem fordele, udviklede de sig langsomt, mente han. Men det bevismateriale man har skaffet til veje i løbet af de sidste 125 år, viser at selv om det kan være sandt at de bedst egnede overlever, forklarer det ikke hvordan de er blevet til. Én løve kan være bedre egnet end en anden løve, men det forklarer ikke hvordan den er blevet en løve. Og alle dens unger bliver fortsat løver, ikke noget andet.

²³ I tidsskriftet Harper’s bemærker skribenten Tom Bethell: „Darwin begik en fejl som var alvorlig nok til at underminere hans teori. Og det er først for ganske nylig blevet indrømmet at det var en fejl. . . . Én organisme kan rigtignok være ’bedre egnet’ end en anden . . . Dette er selvsagt ikke noget som er med til at skabe denne organisme, . . . Det er tydeligt, synes jeg, at der var noget fundamentalt forkert ved en sådan opfattelse.“ Bethell tilføjer: „Som jeg ser det, er konklusionen ret forbløffende: Jeg tror at Darwins teori er på nippet til at bryde sammen.“¹⁸

Faktum eller teori?

24, 25. (a) På hvilke områder er udviklingslæren kommet tydeligt til kort? (b) Hvordan siger en evolutionist at vi kan betragte den moderne udviklingsteori?

²⁴ Francis Hitching sammenfatter de uløste problemer i forbindelse med udviklingsteorien idet han siger: „På tre afgørende områder hvor [den moderne udviklingsteori] kan efterprøves, er den kommet til kort: Fossilmaterialet afslører spring i udviklingen og ikke gradvise forandringer. Generne er en kraftig stabiliseringsmekanisme hvis hovedfunktion er at forhindre at nye former udvikler sig. Tilfældige trinvise mutationer på det molekylære plan kan ikke forklare livets ordnede og voksende kompleksitet.“¹⁹ — Kursiveret af os.

 ²⁵ Hitching drager denne slutning: „For at sige det mildt må man have lov at sætte spørgsmålstegn ved en udviklingsteori som i den grad bliver draget i tvivl, endog af dem der underviser i den. Hvis darwinismen virkelig er det store gennemgående princip inden for biologien, omfatter den usædvanlig store områder af uvidenhed. Den kan ikke forklare nogle af de mest grundlæggende spørgsmål: hvordan livløse stoffer blev levende, hvilke grammatiske regler der gælder for den genetiske kode, og hvordan generne frembringer de levende organismers form.“ Ja, Hitching anser faktisk den moderne evolutionsteori for at være „så utilstrækkelig at den fortjener at blive regnet for en trossag“.¹⁹

26. Hvorfor er det ikke rimeligt at blive ved med at påstå at udviklingen er et ’faktum’?

²⁶ Alligevel er der mange fortalere for teorien som mener at de har tilstrækkelige grunde til at påstå at udviklingen er et ’faktum’. De siger at det kun er detaljer de er uenige om. Men hvis der var så store uløste problemer forbundet med en hvilken som helst anden teori og der lød så væsentlige modstridende udtalelser fra dem der forsvarede den, ville den da lige så hurtigt blive omtalt som et faktum? At blive ved med at gentage at noget er et faktum, gør det ikke til et faktum. Som biologen John R. Durant har skrevet i London-avisen The Guardian: „Mange videnskabsmænd falder for fristelsen til at være dogmatiske, . . . spørgsmålet om arternes oprindelse er gang på gang blevet fremlagt som om det var endeligt afgjort. Intet kunne være fjernere fra sandheden. . . . Men tilbøjeligheden til at være dogmatisk er der stadig, og den gør ikke videnskaben nogen tjeneste.“²⁰

27. Hvilken anden forklaring kan hjælpe os til at forstå hvordan livet er blevet til?

²⁷ Hvad kan vi på den anden side sige om skabelse som en forklaring på hvordan livet er blevet til? Stemmer den bedre med kendsgerningerne end de påstande der ofte fremføres til støtte for udviklingslæren? Er det muligt at tro på det som den kendte skabelsesberetning i Første Mosebog siger om jordens og livets tilblivelse?

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 14]

’Efter et og et kvart århundrede er darwinismen i forbavsende store vanskeligheder’

[Tekstcitat på side 15]

„Nøjagtig hvordan udviklingen fandt sted, er nu genstand for stor strid blandt biologerne“

[Tekstcitat på side 18]

„Øjet synes at være udtænkt og konstrueret; ingen konstruktør af teleskoper kunne have gjort det bedre“

[Tekstcitat på side 21]

„Det mønster vi gennem de sidste 120 år har fået at vide vi ville finde, eksisterer ikke“

[Tekstcitat på side 21]

„Nogle videnskabsmænd . . . sysler nu helt alvorligt med opfattelser [om udviklingen] som tidligere kun fandt udbredelse i fantasifortællinger“

[Tekstcitat på side 22]

Nye teorier er i strid med det der har været accepteret i mange årtier

[Tekstcitat på side 23]

„Jeg tror at Darwins teori er på nippet til at bryde sammen“

[Tekstcitat på side 24]

„Spørgsmålet om arternes oprindelse er gang på gang blevet fremlagt som om det var endeligt afgjort. Intet kunne være fjernere fra sandheden“

[Ramme på side 18]

„Computerforskere forsøger forgæves at eftergøre menneskets synsevne“

Under denne overskrift siger The New York Times: „Eksperter som søger at virkeliggøre en af menneskets dristigste drømme — at bygge maskiner der tænker — er snublet under det der syntes at være det første elementære skridt. De har ikke kunnet skabe en synsevne.

Efter to årtiers forskning har de endnu ikke lært maskinerne den tilsyneladende simple ting at kunne genkende dagligdags genstande og at skelne dem fra hinanden.

I stedet har de fået ny og dyb respekt for menneskeøjets raffinerede opbygning. . . . Menneskets nethinde vækker computerforskernes misundelse. Dets 100 millioner stave og tapper og dets lag af nerveceller foretager mindst 10 milliarder beregninger i sekundet.“^b

[Illustration på side 16]

En medarbejder ved London Times som går ind for udviklingslæren skriver om Darwins bog Arternes Oprindelse: „Vi står her med det i allerhøjeste grad ironiske at en bog der er blevet berømt for at redegøre for arternes oprindelse, faktisk slet ikke gør det“

[Illustration på side 17]

En evolutionist siger: „På højt plan befæstede man stillingerne for og imod, og fornærmelser fløj som mortérgranater fra begge sider“

[Illustrationer på side 19]

Astronomen Robert Jastrow siger: „Det er vanskeligt at godtage at udviklingen af det menneskelige øje skulle skyldes tilfældigheder; det er endnu vanskeligere at godtage at udviklingen af menneskets intelligens skulle være resultatet af vilkårlige forstyrrelser i vore forfædres hjerneceller“

[Illustrationer på side 20]

„Nogle af de klassiske tilfælde af darwinistiske forandringer i fossilmaterialet . . . har måttet forkastes eller modificeres som følge af mere detaljerede oplysninger.“^c — David Raup ved Chicagos naturhistoriske museum

Eohippus

Archaeopteryx

Lungefisk

[Illustration på side 22]

Selv om det kan være sandt at de bedst egnede overlever, forklarer det ikke hvordan de er blevet til