Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

KAPITEL 63

Jesus giver igen apostlene vigtig vejledning

Jesus giver igen apostlene vigtig vejledning

MATTHÆUS 18:6-20 MARKUS 9:38-50 LUKAS 9:49, 50

  • VEJLEDNING ANGÅENDE DET AT SNUBLE

  • HVIS DIN BROR SYNDER IMOD DIG

Jesus har lige illustreret hvilken indstilling hans disciple skal have. De skal se sig selv som børn, ydmyge og uden en høj status. De skal tage imod sådanne små børn på grundlag af hans navn og på den måde også tage imod ham. – Matthæus 18:5.

Apostlene har for kort tid siden diskuteret hvem der er den største, så de betragter måske Jesus’ ord som en irettesættelse. Nu nævner apostlen Johannes noget andet der lige er sket: “Vi så en der uddrev dæmoner ved at bruge dit navn, og vi prøvede at forhindre ham i det, for han følges jo ikke med os.” – Lukas 9:49.

Mener Johannes at apostlene er de eneste der har lov til at helbrede andre eller uddrive dæmoner? Hvis det er tilfældet, hvordan kan det så være at denne jødiske mand også er i stand til at uddrive onde ånder? Johannes synes åbenbart ikke at manden bør udføre magtfulde gerninger, for han følges ikke med Jesus og apostlene.

Til Johannes’ overraskelse siger Jesus: “I skal ikke prøve at forhindre ham i det, for ingen der udfører en magtfuld gerning på grundlag af mit navn, vil lige efter kunne sige noget ondt om mig. For enhver der ikke er imod os, er med os. Og enhver der giver jer et bæger vand at drikke fordi I tilhører Kristus – det siger jeg jer: Han skal afgjort ikke gå glip af sin belønning.” – Markus 9:39-41.

Nej, på dette tidspunkt er det ikke nødvendigt for manden at følge Kristus for at være på hans side. Den kristne menighed er endnu ikke dannet, så den kendsgerning at manden ikke rejser sammen med Jesus, betyder ikke at han er en modstander eller fremmer falsk religion. Manden har tydeligvis tro på Jesus’ navn, og det Jesus siger, viser at manden ikke vil gå glip af sin belønning.

På den anden side ville det være alvorligt hvis manden snublede på grund af apostlenes ord og gerninger. Jesus bemærker: “Hvis nogen får en af disse små som tror, til at snuble, ville det være bedre for ham at få en møllesten der drejes af et æsel, hængt om halsen og blive kastet i havet.” (Markus 9:42) Jesus siger derefter at hans disciple skal skille sig af med det der kan få dem til at snuble, selv hvis det er noget der er så værdifuldt som en hånd, en fod eller et øje. Det er bedre at undvære en af disse vigtige kropsdele og komme ind i Guds rige end at beholde dem og ende i Gehenna (Hinnomdalen). Apostlene har uden tvivl set denne dal uden for Jerusalem hvor man brænder affald, så de forstår at det er et billede på fuldstændig tilintetgørelse.

Jesus advarer også: “Pas på at I ikke ser ned på en af disse små, for jeg siger jer at deres engle i himlen hele tiden ser min himmelske Fars ansigt.” Hvor værdifulde er “disse små” for hans himmelske Far? Jesus fortæller om en mand der har 100 får, men mister ét. Manden forlader de 99 for at lede efter det ene der er faret vild, og da han finder det, glæder han sig mere over det end over de 99. Jesus tilføjer: “Min Far i himlen ønsker ... ikke at en eneste af disse små skal gå tabt.” – Matthæus 18:10, 14.

Måske med tanke på apostlenes diskussion om hvem der er størst, tilskynder Jesus: “Hav salt i jer selv, og hold fred med hinanden.” (Markus 9:50) Salt gør mad mere velsmagende. Symbolsk salt kan gøre det man siger, lettere for andre at acceptere og kan være med til at bevare freden, noget diskussioner ikke gør. – Kolossenserne 4:6

Af og til vil der opstå alvorlige problemer, og Jesus fortæller hvordan man skal håndtere dem. “Hvis din bror synder imod dig,” siger Jesus, “så gå hen og fortæl ham hvad han har gjort forkert, og gør det på tomandshånd. Hvis han vil lytte til dig, har du vundet din bror.” Men hvad nu hvis han ikke vil lytte til dig? Jesus giver denne vejledning: “Tag en eller to mere med dig så enhver sag kan blive slået fast ved to eller tre vidners forklaring.” Hvis det ikke løser sagen, skal de sige det “til menigheden”, altså til de ældste, som kan træffe en afgørelse. Hvad så hvis synderen stadig ikke vil lytte? Så skal man “betragte ham som en fra nationerne og som en skatteopkræver”, folk som jøderne ikke ville omgås. – Matthæus 18:15-17.

Tilsynsmænd i menigheden skal holde sig til Guds ord. Hvis de når frem til at nogen er skyldig i en alvorlig synd og skal retledes, vil deres dom “allerede være bundet i himlen”. Men hvis de når frem til at han er uskyldig, vil den være “løst i himlen”. Disse retningslinjer vil være en hjælp når den første kristne menighed bliver oprettet. Jesus siger angående den slags alvorlige sager: “Når to eller tre er forsamlet i mit navn, er jeg midt iblandt dem.” – Matthæus 18:18-20.