Noget tid efter påsken rejste Jesus og hans disciple gennem Samaria på vej tilbage til Galilæa. I nærheden af byen Sykar stoppede Jesus op ved et sted der hed Jakobs brønd. Mens han hvilede sig der, tog hans disciple ind til byen for at købe mad.

En kvinde kom nu ud til brønden for at trække vand op. Jesus sagde til hende: ‘Giv mig noget at drikke.’ Hun sagde: ‘Hvorfor taler du til mig? Jeg er en samaritansk kvinde, og jøder taler jo ikke med samaritanere.’ Jesus svarede: ‘Hvis du vidste hvem jeg er, ville du bede mig om noget at drikke, og jeg ville give dig levende vand.’ ‘Hvad mener du?’ spurgte kvinden. ‘Du har ikke engang en spand.’ Jesus sagde til hende: ‘Den der drikker det vand jeg giver ham, vil aldrig blive tørstig mere.’ Så sagde kvinden: ‘Herre, giv mig det vand.’

Jesus sagde nu: ‘Gå hjem og hent din mand.’ Hun svarede: ‘Jeg har ikke nogen mand.’ Han sagde: ‘Det er rigtigt. Du har været gift fem gange, og nu bor du sammen med en du ikke er gift med.’ Kvinden sagde: ‘Du må være en profet. Mit folk tilbeder Gud på det her bjerg, men jøderne siger at det er i Jerusalem man skal tilbede. Jeg tror at Messias, når han kommer, vil lære os hvordan vi skal tilbede.’ Så fortalte Jesus hende noget han ikke havde fortalt nogen andre: ‘Jeg er Messias.’

 Kvinden skyndte sig ind til byen og sagde til samaritanerne: ‘Jeg tror jeg har fundet Messias. Han ved alt om mig. Kom og se!’ De fulgte med hende ud til brønden og lyttede til Jesus’ undervisning.

Samaritanerne bad Jesus om at blive i byen. Han blev der to dage og underviste dem, og der var mange der kom til at tro på ham. De sagde til den samaritanske kvinde: ‘Efter at vi har lyttet til ham, ved vi at han virkelig er verdens frelser.’