Det første brev til korintherne: Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. Papyruskodeksen kendt som P⁴⁶ viser at afskrivere gjorde brug af titler på bibelbøger. Denne kodeks er den tidligst kendte samling af Paulus’ breve, ofte dateret til omkring år 200. Den indeholder ni af hans breve. I denne kodeks har Paulus’ første inspirerede brev til korintherne en titel der lyder: Pros Korinthious A (“Til korinthere 1”). (Se Mediegalleri: “Paulus’ første brev til korintherne”). Andre tidlige håndskrifter som Codex Vaticanus og Codex Sinaiticus fra det fjerde århundrede indeholder samme titel. I disse håndskrifter forekommer titlen både i begyndelsen af brevet og i slutningen.

vores bror Sosthenes: Navnet Sosthenes var ikke et meget brugt navn. Det eneste andet sted i Bibelen hvor navnet forekommer, er i ApG 18:17. Det er derfor muligt at den synagogeforstander der blev slået af folkemængden i Korinth, senere blev kristen og er den samme som ham der er omtalt her, og som var sammen med Paulus i Efesos. I 1Kt 16:21 antyder Paulus at størstedelen af brevet ikke var skrevet med hans egen hånd, hvilket måske indikerer at Sosthenes var hans sekretær da dette brev blev skrevet.

Guds menighed i Korinth: Paulus oprettede menigheden i Korinth omkring år 50 e.v.t. (ApG 18:1-11) Og omkring år 55, mens han var i Efesos, skrev han sit første inspirerede brev til korintherne. (Se også 1Kt 5:9). Brødrene i Korinth havde for nylig skrevet til Paulus og stillet nogle spørgsmål om ægteskab og det at spise noget der havde været ofret til afguder. (1Kt 7:1; 8:1) Men Paulus kendte til nogle problemer der var endnu mere presserende. Menigheden tolererede et tilfælde af seksuel umoral. (1Kt 5:1-8) Der var desuden splittelser blandt dem. (1Kt 1:11-13; 11:18; 15:12-14, 33, 34) Og der har muligvis også været en usikkerhed om hvordan man skulle holde Herrens aftensmåltid på den rigtige måde. (1Kt 11:20-29) Inspireret af Gud gav Paulus dem vejledning på disse områder, og han understregede hvor vigtigt det var at vise kristen kærlighed. – 1Kt 13:1-13.

Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred: Se studienote til Ro 1:7.

være forenet: Eller “have fællesskab”. Paulus bruger det græske ord koinonia flere gange i sine breve. (1Kt 10:16; 2Kt 6:14; 13:14) Ud fra sammenhængen kan man se at ordet i denne forbindelse indeholder tanken om enhed og nært venskab. – Se studienote til ApG 2:42.

splittelser: Eller “klikedannelse”. Jesus bad om at hans disciple måtte være forenede (Joh 17:20-23), og Paulus var også meget optaget af at der var enhed i den kristne menighed. Da Paulus skrev sit første inspirerede brev til korintherne (ca. år 55), var der splittelser i menigheden. Nogle betragtede Apollos som deres leder, mens andre foretrak Paulus eller Peter eller kun holdt sig til Kristus. (1Kt 1:11, 12) Paulus vejledte dem og sagde at det var forkert at tillægge mennesker for stor betydning, de var jo blot tjenere for Gud og Kristus. (1Kt 3:4-9, 21-23; 4:6, 7) Han brugte det græske ord schisma, der her er gengivet med “splittelser”, tre gange i sit første brev til korintherne. – 1Kt 1:10; 11:18; 12:25.

Kloes husstand: Dette er det eneste sted i Bibelen at en kvinde ved navn Kloe nævnes. Hun har måske boet i Korinth eller Efesos, hvor Første Korintherbrev blev skrevet. Men det fremgår ikke specifikt om Kloe var en kristen der boede i en af disse byer. Men eftersom han nævner denne husstand ved navn, må noget af husstanden – enten familiemedlemmer eller trælle – åbenbart have været kristne som var kendt af korintherne.

Apollos: En jødisk kristen fra Alexandria der rejste fra Efesos til Korinth og hjalp dem der havde fået tro. (ApG 18:24-28; 19:1; se studienote til ApG 18:24). Apollos “vandede” de frø som Paulus havde sået i Korinth. – 1Kt 3:5, 6; se studienote til 1Kt 16:12.

Kefas: Et af apostlen Simon Peters navne. Da Jesus mødte Simon første gang, gav han ham det semitiske navn Kefas. Navnet er muligvis beslægtet med det hebraiske navneord kefim (klipper), som bruges i Job 30:6 og Jer 4:29. I Joh 1:42 fortæller Johannes at navnet “oversættes ‘Peter’” (Petros, et græsk navn der betyder “klippestykke”). Navnet Kefas forekommer kun i Joh 1:42 og i to af Paulus’ breve, nemlig Første Korintherbrev og Galaterbrevet. – 1Kt 1:12; 3:22; 9:5; 15:5; Ga 1:18; 2:9, 11, 14; se studienoter til Mt 10:2; Joh 1:42.

henrettet på pælen: Eller “pælfæstet”. – Se studienote til Mt 20:19 og Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl”.

Kristus har nemlig ikke sendt mig for at døbe: Paulus havde bemyndigelse til at døbe andre (Mt 28:19), og han gjorde det også af og til. Men her forklarer han at den opgave han havde fået af Kristus, ikke primært gik ud på at døbe andre. (1Kt 1:14, 16) Han ønskede ikke at dåb skulle blive årsag til splittelse, som om det var mere betydningsfuldt at blive døbt af en apostel end af andre.

Kristus’ død på pælen: Eller “Kristus’ torturpæl”. Jesus døde på denne måde for at mennesker ikke længere skulle være slaver af synden, men opnå et godt forhold til Gud.

pælen: Eller “torturpælen”. Se studienote til 1Kt 1:17.

de skriftlærde: Dvs. nogle der var eksperter i Loven.

denne verdens: Det græske ord aion har grundbetydningen “tidsalder”. Det kan henvise til en tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. (Se Ordforklaring: “Verdensordning”). Her har udtrykket samme betydning som i 2Ti 4:10, og det henviser til de fremherskende tilstande i verden generelt.

en forkyndelse andre finder tåbelig: Budskabet om Kristus blev opfattet som tåbeligt af folk fra nationerne. Grækerne kunne ikke forstå hvorfor en jøde måtte dø som en foragtet forbryder for at frelse dem. (1Kt 1:18, 25; se studienote til 1Kt 1:22). Jøderne forventede at blive frelst ved at gøre de gerninger Loven krævede, ved at give gaver til de fattige og gennem deres forfædre, især Abraham. De ønskede ikke en messias som i deres øjne var svag, en mand der lod sig henrette på en pæl. – 1Kt 1:23.

grækerne: I det første århundrede henviste det græske ord hellen, som er brugt her, ikke nødvendigvis kun til indfødte grækere eller personer af græsk afstamning. I denne sammenhæng er udtrykket synonymt med “nationerne” (1Kt 1:23) og bruges om alle ikkejødiske folkeslag (Ro 1:16; 2:9, 10; 3:9; 10:12; 1Kt 10:32; 12:13). Årsagen til dette var uden tvivl at det græske sprog og den græske kultur var meget dominerende i hele Romerriget. – Se studienote til Ro 1:16.

en snublesten for jøderne: Loven sagde at en mand som blev hængt på en pæl, var “forbandet af Gud”. (5Mo 21:22, 23; Ga 3:13) Fordi Jesus døde på en uværdig og vanærende måde, mente jøderne altså ikke at han kunne være den lovede Messias. Det blev derfor “en snublesten” for dem.

Set ud fra et menneskeligt synspunkt: Bogst.: “Efter kødet”.

af fornem familie: Nogle bibelforskere mener at det græske ord sigtede til efterkommerne af byens fremtrædende ældre familier. I den græsk-romerske verden var man en del af eliten hvis man kom fra en “fornem familie”. Brugen af udtrykket her tyder på at nogle få af de kristne i Korinth har været fra samfundets overklasse og været socialt privilegerede.

ingen: Bogst.: “intet kød”. Det græske ord sarx bruges her om et menneske, et levende væsen af kød og blod. – Se studienoter til Joh 17:2; Ro 3:20; 1Kt 1:26.

Jehova: I dette citat fra Jer 9:24 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst til Jeremias. – Se Tillæg C1 og C2.