indsamlingen: Det græske ord logia, der er oversat med “indsamlingen”, forekommer kun to gange i Bibelen, nemlig i 1Kt 16:1, 2. Sammenhængen og Paulus’ ordvalg indikerer at indsamlingen sandsynligvis havde med penge at gøre, ikke med mad eller tøj. Paulus skriver “indsamlingen” i bestemt form, og det tyder på at der var tale om en indsamling som korintherne allerede kendte til. Og det ser ud til at den her indsamling var sat i gang for især at hjælpe de kristne i Judæa, der led stor nød på det tidspunkt. – 1Kt 16:3; Ga 2:10.

Den første dag i ugen: Den dag Paulus refererer til, er sandsynligvis dagen efter den jødiske sabbat. Han anbefalede at hver kristen i Korinth skulle prioritere at sætte noget til side i begyndelsen af hver uge for at kunne give noget til dem der var i nød. Hver kristen skulle give sin gave på privat basis og i forhold til hvad han havde mulighed for. (1Kt 16:1) Paulus indførte ikke søndagen som den nye sabbatsdag for kristne, sådan som nogle mener. – Kol 2:16, 17.

sende de mænd ... afsted til Jerusalem med jeres kærlige gave: Omkring år 55 var der opstået fattigdom blandt de kristne i Judæa, og Paulus førte tilsyn med de midler menighederne i Galatien, Makedonien og Akaja havde sendt for at hjælpe deres trosfæller i nød. (1Kt 16:1, 2; 2Kt 8:1, 4; 9:1, 2) Da han tog afsted på den lange rejse til Jerusalem i år 56 for at overbringe gaven, var der flere brødre der fulgtes med ham. Denne gruppe havde penge med som flere menigheder havde betroet dem, og det kan være at hver menighed også havde sørget for at sende nogle mænd med der kunne ledsage Paulus. (ApG 20:3, 4; Ro 15:25, 26) Af sikkerhedsmæssige grunde var det måske nødvendigt at de var så mange der rejste sammen, for der var mange røvere på vejen der udgjorde en fare. (2Kt 11:26) Det var kun de mænd der var udpeget til at aflevere gaven, der rejste sammen med Paulus, og det betød at der ikke ville blive grund til at mistænke nogen af dem for at bruge pengene på en anden måde end det var tiltænkt. De der havde givet en gave, kunne være sikre på at pengene ville blive brugt til det de skulle. – 2Kt 8:20.

Makedonien: Se Ordforklaring: “Makedonien”; Tillæg B13.

hvis Jehova tillader det: Denne og lignende udtalelser i De Kristne Græske Skrifter understreger hvor vigtigt det er at tage Guds vilje i betragtning uanset hvad man gør, eller planlægger at gøre. – He 6:3; Jak 4:15; se studienote til 1Kt 4:19; læs mere om brugen af Guds navn i denne talemåde i Tillæg C3 introduktion; 1Kt 16:7.

jeg bliver i Efesos: Ordene her er et stærkt bevis for at Paulus skrev sit brev mens han var i Efesos. Den samme tanke understreges indirekte i 1Kt 16:19, hvor Paulus ud over selv at sende hilsner også hilser fra Akvila og Priska (Priskilla). Ifølge ApG 18:18, 19 var det ægtepar flyttet til Efesos fra Korinth.

pinsen: Se Ordforklaring: “Pinse”, og Tillæg B15.

en dør til stor aktivitet: Det her er et af de tre steder hvor Paulus bruger ordet “dør” i overført betydning. (2Kt 2:12; Kol 4:3; se studienote til ApG 14:27). Den tjeneste Paulus udførte i Efesos, fik stor betydning for forkyndelsen i hele området. Han blev i Efesos i omkring tre år (ca. 52-55), og det førte blandt andet til at den gode nyhed om Riget blev udbredt i hele den romerske provins Asien. (ApG 19:10, 26; se Ordforklaring: “Asien”). Folk der boede i byerne Kolossæ, Laodikea og Hierapolis, der lå et stykke inde i landet i forhold til Efesos, hørte om den gode nyhed, og det til trods for at der ikke er noget der tyder på at Paulus nogensinde selv besøgte disse byer. Det er muligt at han sendte Epafras dertil for at sætte forkyndelsesarbejdet i gang. (Kol 4:12, 13) Det kristne budskab kan også være nået ud til byer som Filadelfia, Thyatira og Sardes i løbet af de år med stor aktivitet.

et arbejde for Jehova: Paulus henviser her til det arbejde, eller den tjeneste, som Gud havde givet ham og Timotheus. Som Paulus nævner i 1Kt 3:9, har kristne det privilegium at være “Guds medarbejdere”. – Læs mere om brugen af Guds navn i dette udtryk i Tillæg C3 introduktion; 1Kt 16:10.

Hvad angår vores bror Apollos: Det ser ud til at Apollos befandt sig i, eller i nærheden af, Efesos, hvor Paulus skrev 1. Korinther. Apollos havde tidligere forkyndt i Korinth (ApG 18:24 – 19:1a), og korintherne satte stor pris på Apollos. Selvom Paulus opfordrede Apollos til at besøge menigheden i Korinth, havde Apollos ikke tænkt sig at tage dertil på det tidspunkt. Det kan være at han var bange for at der ville opstå større splittelser i menigheden (1Kt 1:10-12), eller måske havde han stadig meget at gøre der hvor han var. Uanset hvad så viser Paulus’ korte bemærkning om “vores bror Apollos” at disse to aktive missionærer ikke havde tilladt splittelserne i menigheden i Korinth at påvirke deres enhed, som nogle bibelkommentatorer mener. – 1Kt 3:4-9, 21-23; 4:6, 7.

sammen med brødrene: Nogle mener at “brødrene” i det her vers henviser til Stefanas, Fortunatus og Akaikos, der besøgte Paulus i Efesos (1Kt 16:17, 18), og som muligvis overbragte dette brev til korintherne.

vær mandige: Eller “vær modige”. Det græske ord der anvendes her (andrizomai), er et udsagnsord der kommer af navneordet aner, der betyder “mand”. Selvom det bogstaveligt betyder “at opføre sig som en mand”, er grundtanken at være modig, sådan som det også er gengivet i mange oversættelser. Paulus skrev det her til alle i menigheden, så kvinder skulle også være modige. Paulus tilskynder her de kristne til at være mandige og vise mod, men omtaler også sig selv og sine rejsefæller som nogle der opførte sig “nænsomt, som en ammende mor”. (1Ts 2:7) Det græske udsagnsord andrizomai forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter, men det anvendes mere end 20 gange i Septuaginta som en gengivelse af det tilsvarende hebraiske udtryk der betyder “vær modig; vær stærk”. For eksempel bruges det tre gange i 5Mo 31:6, 7, 23, hvor Moses befalede folket og Josva at ‘være modige’. Det anvendes også tre gange i Jos 1:6, 7, 9, hvor Jehova sagde til Josva at han skulle ‘være stærk’.

har en inderlig opfordring til jer: Eller “beder jer indtrængende”. – For at få en forklaring på det græske ord parakaleo der anvendes her, se studienote til Ro 12:8.

Akaja: Se studienote til ApG 18:12.

er her hos mig: Her bruger Paulus det græske ord parousia i forbindelse med tre af hans medarbejdere der var hos ham. Det anvendes på en lignende måde fem andre steder i De Kristne Græske Skrifter. (2Kt 7:6, 7; 10:10; Flp 1:26; 2:12) Udtrykket bruges også i forbindelse med Jesus Kristus’ usynlige nærværelse. (Mt 24:3; 1Kt 15:23) Udtrykket parousia, eller “nærværelse”, kan henvise til en usynlig nærværelse, sådan som den jødiske historiker Josefus, der skrev på græsk, indikerede da han omtalte Guds parousia på Sinajs Bjerg. Guds usynlige nærværelse blev manifesteret ved torden og lyn. (Jewish Antiquities, III, 80 [v, 2]) Paulus anvender det beslægtede udsagnsord pareimi (“at være nærværende”) da han taler om at være “nærværende i ånden” men “ikke fysisk til stede”. (1Kt 5:3) Selvom mange oversættelser gengiver dette udtryk med “ankomst” eller “komme”, støttes gengivelsen “nærværelse” af den måde Paulus anvender det på i Flp 2:12 til at beskrive at han er “sammen med” nogen som kontrast til at han “ikke er sammen” med dem. – Se studienote til 1Kt 15:23.

Menighederne i provinsen Asien: Dvs. den romerske provins Asien. (Se Ordforklaring: “Asien”). I ApG 19:10 står der at “alle der boede i provinsen Asien, hørte Herrens ord” mens Paulus befandt sig i Efesos. Da han skrev 1. Korinther (ca. 55 e.v.t.) i Efesos, havde han sikkert menighederne i Kolossæ, Laodikea og Hierapolis i tanke. (Kol 4:12-16) Derudover har andre menigheder, der omtales i Åbenbaringens Bog, som for eksempel Smyrna, Pergamon, Sardes, Thyatira og Filadelfia, sikkert været oprettet på det tidspunkt, og hilsnerne kom måske også fra dem. – Åb 1:4, 11.

Akvila og Priska: Se studienote til ApG 18:2.

menigheden der mødes i deres hus: De kristne i det første århundrede mødtes ofte i private hjem. (Ro 16:3, 5; Kol 4:15; Flm 2) Det græske ord for “menighed” (ekklesia) sigter til en gruppe mennesker der er forsamlet i en bestemt hensigt. (1Kt 12:28; 2Kt 1:1) Nogle bibler anvender “kirke” som en gengivelse af det græske ord ekklesia i dette og andre vers. Men fordi mange forbinder ordet kirke med en bygning der bruges til gudstjenester, snarere end med en gruppe mennesker der samles for at tilbede Gud, er gengivelsen “menighed” mere nøjagtig.

et helligt kys: Se studienote til Ro 16:16.

med egen hånd: Se studienote til 1Kt 1:1.

Du, vores Herre, kom!: Paulus anvender her et aramæisk udtryk translittereret til græsk som Marana tha. Som det var tilfældet med andre semitiske udtryk, for eksempel “Amen” og “Halleluja”, var det åbenbart et udtryk den kristne menighed var bekendt med, og som Paulus kunne bruge uden at forklare det yderligere. Et lignende ønske kommer til udtryk i de afsluttende ord i Åb 22:20, hvor apostlen Johannes udbrød: “Amen! Kom, Herre Jesus.” Ifølge nogle bibelforskere skal det aramæiske udtryk translittereres Maran atha, der betyder “Vores Herre kommer” eller “Vores Herre er kommet”.