Det første brev til korintherne: Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. Papyruskodeksen kendt som P⁴⁶ viser at afskrivere gjorde brug af titler på bibelbøger. Denne kodeks er den tidligst kendte samling af Paulus’ breve, ofte dateret til omkring år 200. Den indeholder ni af hans breve. I denne kodeks har Paulus’ første inspirerede brev til korintherne en titel der lyder: Pros Korinthious A (“Til korinthere 1”). (Se Mediegalleri: “Paulus’ første brev til korintherne”). Andre tidlige håndskrifter som Codex Vaticanus og Codex Sinaiticus fra det fjerde århundrede indeholder samme titel. I disse håndskrifter forekommer titlen både i begyndelsen af brevet og i slutningen.

Det andet brev til korintherne: Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. – Se studienote til 1Kt Titel.

Fra Paulus ... og fra vores bror Timotheus: Det er Paulus der har skrevet dette brev til korintherne, men han inkluderer Timotheus i sin indledende hilsen. Timotheus var åbenbart sammen med Paulus i Makedonien da brevet blev skrevet omkring år 55 e.v.t. (ApG 19:22) Når Paulus omtaler Timotheus som “vores bror”, henviser han til deres åndelige familiebånd.

en apostel: Se studienote til Ro 1:1.

de hellige: Se studienote til Ro 1:7.

Akaja: Se studienote til ApG 18:12.

Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred: Paulus bruger denne hilsen i 11 af sine breve. (Ro 1:7; 1Kt 1:3; Ga 1:3; Ef 1:2; Flp 1:2; Kol 1:2; 1Ts 1:1; 2Ts 1:2; Tit 1:4; Flm 3) I sine breve til Timotheus bruger han en lignende hilsen, men tilføjer “barmhjertighed”. (1Ti 1:2; 2Ti 1:2) Bibelforskere har bemærket at Paulus i stedet for at bruge det almindelige ord for “Vær hilset!” (chairein) ofte bruger et andet græsk ord der lyder næsten magen til (charis), for at fortælle menighederne at han ønsker dem “ufortjent godhed”, eller Guds godkendelse, i fuldt mål. (Se studienote til ApG 15:23). At ordet “fred” indgår i denne hilsen, gør at den minder om den almindelige hebraiske hilsen shalom. (Se studienote til Mr 5:34). Paulus bruger åbenbart udtrykket “ufortjent godhed og fred” for at understrege at kristne kan have et godkendt forhold til Jehova Gud på grund af løskøbelsen. Når Paulus forklarer hvor den store godhed og fred kommer fra, nævner han Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus hver for sig.

den inderlige barmhjertigheds Far: Det græske navneord oiktirmos, der er gengivet med “inderlige barmhjertigheds”, bliver her brugt om det at have medfølelse, eller medlidenhed, med andre. Gud bliver kaldt den inderlige barmhjertigheds Far, eller Ophav, fordi medfølelse stammer fra ham og er en del af hans personlighed. Jehovas medfølelse og barmhjertighed får ham til at hjælpe sine trofaste tjenere når de kommer ud for prøvelser.

den Gud som giver al trøst: Det græske navneord paraklesis, der her er gengivet med “trøst”, betyder bogstaveligt “det at kalde til sin side”. Det indeholder tanken om at stå ved siden af en person der gennemgår en prøvelse eller er nedtrykt, og hjælpe og opmuntre ham. (Se studienote til Ro 12:8). Fordi Paulus her lægger vægt på trøsten fra Gud, mener nogle at han kan have haft ordene i Esa 40:1 i tanke, hvor profeten skrev: “‘Trøst mit folk, giv det trøst,’ siger jeres Gud.” (Se også Esa 51:12). Det beslægtede græske udtryk parakletos i Joh 14:26, der er gengivet med “hjælperen”, henviser til Jehovas hellige ånd. Gud bruger sin stærke aktive kraft til at trøste og hjælpe i situationer der ser helt håbløse ud fra et menneskeligt synspunkt. – ApG 9:31; Ef 3:16.

trøster: Eller “opmuntrer”. – Se studienote til 2Kt 1:3.

prøvelser: Eller “vanskeligheder; trængsler”. Det græske ord der er brugt her, henviser til den nød, lidelse eller bekymring som svære omstændigheder kan medføre. Udtrykket bruges ofte i forbindelse med de trængsler man kommer ud for som følge af forfølgelse. (Mt 24:9; ApG 11:19; 20:23; 2Kt 1:8; He 10:33; Åb 1:9) De trængsler kan indbefatte at man bliver fængslet eller endda slået ihjel fordi man nægter at give slip på sin integritet. (Åb 2:10) Men også andre ting, som for eksempel hungersnød (ApG 7:11), fattigdom, de udfordringer forældreløse og enker har (Jak 1:27), og endda familieliv og ægteskab kan resultere i “vanskeligheder” af forskellig grad. – 1Kt 7:28.

prøvelser: Eller “trængsler”. – Se studienote til 2Kt 1:4.

hvor store prøvelser vi var ude for i provinsen Asien: Bibelen siger ikke specifikt hvilken situation Paulus her henviser til. Det er muligt at det var optøjerne i Efesos, som er beskrevet i ApG 19:23-41. Eller måske var det hans møde med “vilde dyr” i Efesos, som er nævnt i 1Kt 15:32. (Se studienote). Uanset hvilken situation der er tale om, havde han været i livsfare. – 2Kt 1:9.

ved at bede for os: Eller “gennem jeres inderlige bønner for os”. Det græske navneord deesis, der her er oversat med “at bede”, er blevet defineret som en “ydmyg og oprigtig anmodning”. I De Kristne Græske Skrifter bruges dette navneord udelukkende om det at henvende sig til Gud. Bibelen understreger ofte at det gør en forskel at bede for sine trosfæller, hvad enten der er tale om personlige bønner eller bønner bedt i en forsamling. (Jak 5:14-20; se også 1Mo 20:7, 17; 2Ts 3:1, 2; He 13:18, 19). Jehova lytter til dybe, inderlige bønner der er i overensstemmelse med hans vilje, og besvarer dem. (Sl 10:17; Esa 30:19; Joh 9:31; 1Jo 5:14, 15) Vores inderlige bønner kan have indflydelse på hvad Gud gør, og hvornår han gør det. – Se studienote til ApG 4:31.

fordi så mange har bedt for os: Eller “som følge af mange bedende ansigter”. I denne sammenhæng kan det bogstavelige græske udtryk “som følge af mange ansigter” indeholde tanken om ansigter der er vendt opad til Gud i bøn. Paulus’ ord viser også at når Gud besvarede de bønner der var blevet bedt for Paulus, ville mange kristne blive motiveret til at takke Gud og prise ham. Det var altså vigtigere for Paulus at Jehova blev æret, end at han selv blev hjulpet.

menneskelig visdom: Bogst.: “kødelig visdom”. Dvs. det der regnes for at være vist i verden. – Se også 1Kt 3:19.

er noget I let kan læse og forstå: Eller muligvis: “er noget I allerede ved og forstår”. Det græske ord anaginosko kan også gengives mere bogstaveligt med “at kende godt”. Men når det bruges i forbindelse med noget der er skrevet, betyder det “at genkende” og bliver for det meste oversat med “læse” eller “læse op”. Det bruges både om det at læse i Skrifterne privat og om en offentlig oplæsning af Skrifterne. – Mt 12:3; Lu 4:16; ApG 8:28; 13:27.

fuldt ud: Bogst.: “til det sidste”. I denne sammenhæng betyder det græske idiom åbenbart “fuldt ud; fuldstændigt”. Nogle mener dog at udtrykket skal forstås bogstaveligt så det henviser til tid, og at Paulus derfor sagde at han håbede at korintherne ville blive ved med at forstå disse ting lige “til det sidste”.

så I endnu en gang kunne få noget at glæde jer over: Eller “så I kunne få noget at glæde jer over to gange”. Første gang Paulus besøgte Korinth, var i år 50 e.v.t. under sin anden missionsrejse. Han oprettede en menighed der og blev i byen i halvandet år. (ApG 18:9-11) Han planlagde at besøge Korinth igen mens han var i Efesos under sin tredje missionsrejse. Men hans planer blev ikke til noget. (1Kt 16:5; 2Kt 1:16, 23) Med ordene “endnu en gang” kan Paulus have tænkt på de planer han havde om at besøge byen for anden gang. Eller han kan have ment at han ville prøve at besøge byen to gange inden for kort tid, som nævnt i det efterfølgende vers. – Se studienote til 2Kt 1:16.

glæde: Flere græske håndskrifter bruger i dette vers ordet charis, der betyder “ufortjent godhed; velsignelse; nåde”, i stedet for det græske ord for “glæde” (chara). Den sidste del af verset kan derfor muligvis gengives med “så I kunne få velsignelse to gange”. Flere danske bibeloversættelser bruger lignende formuleringer.

Jeg ville nemlig besøge jer på vejen til Makedonien: Da Paulus var i Efesos i år 55 e.v.t. under sin tredje missionsrejse, havde han planer om at sejle over Det Ægæiske Hav til Korinth og derfra tage videre til Makedonien. Derefter havde han planlagt at besøge menigheden i Korinth igen på vej tilbage til Jerusalem, tilsyneladende for at sende det bidrag afsted som menigheden havde indsamlet til brødrene i Jerusalem, og som han tidligere havde skrevet om. (1Kt 16:3) Paulus blev dog af gode grunde nødt til at ændre sine planer. – Se studienote til 2Kt 1:17.

tog jeg ikke let på det, vel?: Paulus havde åbenbart skrevet et brev før 1. Korinther (se studienote til 1Kt 5:9) hvor han havde fortalt de kristne i Korinth at han havde planer om at besøge dem på vej til Makedonien. Senere skrev han i sit første inspirerede brev til korintherne at han havde ændret sin rejseplaner og først ville besøge dem efter sin rejse til Makedonien. (1Kt 16:5, 6) Det lader til at nogle, måske dem i menigheden som Paulus kaldte for “superapostle” (2Kt 11:5), anklagede ham for ikke at holde sine løfter. For at forsvare sig selv skrev Paulus at han ‘ikke tog let på det’. Det græske ord der betyder “at tage let på noget”, indeholder tanken om at være ubeslutsom eller vægelsindet. Det bruges om en person der ikke er til at regne med, og som hele tiden ændrer mening uden at tage hensyn til konsekvenserne. Men Paulus var ikke ubeslutsom og lagde ikke planer på en selvisk måde (bogst.: “efter kødet”, dvs. ud fra et ufuldkomment menneskes tankegang). Han havde en god grund til at udsætte sit besøg. I 2Kt 1:23 siger han at det var “for at skåne” dem at han ændrede sin oprindelige plan. Han ønskede at give dem mere tid til at anvende den vejledning han havde skrevet om i sit tidligere brev, så hans besøg kunne blive mere opmuntrende.

“ja” til jer hvis vi mener “nej”: Eller “ja og nej i samme åndedrag”. Bogst.: “ja og nej”. – Se studienote til 2Kt 1:17.

Silvanus: Denne bror bliver også omtalt af Paulus i 1Ts 1:1 og 2Ts 1:1 og af Peter i 1Pe 5:12. I Apostlenes Gerninger bliver han kaldt Silas. Lukas’ beretning viser at han var en af de fremtrædende brødre i menigheden i Jerusalem i det første århundrede. Han var profet og rejste sammen med Paulus på hans anden missionsrejse. Silvanus var åbenbart romersk statsborger, og det kan være forklaringen på hvorfor hans romerske navn bliver brugt her. – ApG 15:22, 27, 32, 40; 16:19, 37; 17:14; 18:5

er de alle blevet “ja” gennem ham: Dvs. Guds løfter er blevet bekræftet, opfyldt og blevet til virkelighed gennem Jesus. Det er ved hjælp af ham – alt det han lærte andre, og alt det han gjorde – at alle de løfter der er beskrevet i De Hebraiske Skrifter, gik i opfyldelse. Jesus bevarede sin integritet fuldt ud mens han var på jorden, og det fjernede enhver grund der måtte være til at tvivle på Jehovas løfter.

siger vi ... “amen” til Gud gennem ham: Det ord der er gengivet med “amen”, er en translitteration af et hebraisk ord der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. I Åb 3:14 omtaler Jesus sig selv som “Amen”. Det er meget passende, for mens han var på jorden, opfyldte han alt det der var profeteret om ham. Hans trofasthed og hans offerdød er en personlig garanti, eller “Amen”, for at alt det Gud har lovet, vil blive til virkelighed. Denne forsikring giver os endnu større grund til at sige amen ved slutningen af en bøn til Gud gennem Kristus. – Se studienote til 1Kt 14:16.

sit segl: På Bibelens tid brugte man et segl som en slags underskrift for at angive ejerskab eller ægthed eller for at vise at noget var slået fast. Når det drejer sig om salvede kristne, har Gud i overført betydning beseglet dem med den hellige ånd for at vise at de er hans ejendom, og at de er blevet lovet himmelsk liv. – Ef 1:13, 14.

et forskud på det der vil komme: Eller “et pant på det der vil komme; en garanti for det der vil komme”. De tre gange det græske ord arrabon forekommer i De Kristne Græske Skrifter, har alle at gøre med Guds salvelse af kristne med ånden, dvs. Guds hellige ånd, eller aktive kraft. (2Kt 5:5; Ef 1:13, 14) Den særlige måde den hellige ånd virker på, er som en forudbetaling. Salvede kristne er overbevist om det håb de har, fordi de har modtaget dette forskud. Den fulde betaling, eller belønning, får de når de ifører sig et uforgængeligt himmelsk legeme. (2Kt 5:1-5) Det indbefatter også gaven udødelighed. – 1Kt 15:48-54.

mit liv: Eller “min sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

Vi er ... ikke herrer over jeres tro: Paulus var overbevist om at hans brødre og søstre, der var trofaste kristne, ønskede at gøre det der var rigtigt. Det var deres tro der gjorde at de kunne stå fast, ikke Paulus eller noget andet menneske. Det græske udsagnsord der er gengivet med “at være herrer over” (kyrieuo), kan indeholde tanken om at dominere eller at presse nogle til noget. Faktisk brugte Peter et beslægtet udtryk da han tilskyndede ældste til ikke at “spille herrer over dem der udgør Guds arv”. (1Pe 5:2, 3) Paulus vidste at den myndighed han havde som apostel, ikke betød at han havde lov til at udøve den på en dominerende måde. Med ordene vi er jeres medarbejdere med henblik på jeres glæde viste Paulus at han ikke betragtede sig selv og sine medarbejdere som nogle der var hævet over andre, men som tjenere der gjorde alt hvad de kunne, for at hjælpe korintherne til at tjene Jehova med glæde.