Jehovas ord: Se studienote til 1Ts 1:8 og Tillæg C3 introduktion; 2Ts 3:1.

må sprede sig hurtigt: Bogst.: “må løbe”. Det græske udsagnsord for “at løbe” bliver her brugt i overført betydning om at “have hurtig fremgang uden modstand”. Billedet med et budskab der spredte sig hurtigt mellem folk, var velkendt dengang. Men måske har Paulus tænkt på Sl 147:15, hvor der står: “[Guds] ord løber straks afsted.” Både dette vers og Sl 147:15 ser ud til at personificere Jehovas ord og omtaler det som en hurtig budbringer, eller løber, der skynder sig afsted for at gøre sin herres vilje. Paulus opfordrer åbenbart de kristne i Thessalonika til at bede Jehova om at hjælpe ham og hans medarbejdere til at sprede sandheden hurtigt og uden at blive hindret. I 1Ts 1:8 taler Paulus også om Jehovas ords hurtige fremgang. – Se også Mt 24:14; Mr 13:10.

blive æret: Dvs. blive respekteret og taget imod, ‘ikke som ord fra mennesker, men som Guds ord’. – 1Ts 2:13.

det er ikke alle der ejer troen: Her taler Paulus om de “onde mennesker” der forfulgte ham og hans trosfæller. (2Ts 3:2, 3) Men Paulus’ ord om tro kan også have en bredere betydning. Han taler af egen erfaring når han siger at ikke alle ejer troen. Nogle får tro, og andre gør ikke, selvom de bliver præsenteret for de samme vidnesbyrd og argumenter. (ApG 14:1-4; 17:32-34; He 11:3) Paulus siger ikke at der er nogle mennesker der er ude af stand til at få tro. Men ægte tro er en del af Guds hellige ånds frugt. (Ga 5:22 og studienote) De der ikke tager imod den hellige ånds hjælp, vil ikke få tro, uanset hvor mange beviser de bliver præsenteret for. Derfor opfordrer Paulus i sine breve kristne til at lade sig lede af Guds ånd. (Ga 5:16, 25; 1Ts 5:19) På den måde vil de fuldt ud kunne forstå de beviser som ægte tro bygger på. (He 11:1) For at få hjælp af den hellige ånd må kristne bede Gud om den (Lu 11:9-13; 17:5) og studere hans inspirerede ord (2Ti 3:16, 17).

Nu giver vi jer den vejledning: Her begynder Paulus at tale om noget der stadig var et problem i menigheden i Thessalonika, og som de kristne var nødt til at gøre noget ved. Sammenhængen viser at nogle slet ikke arbejdede for at forsørge sig selv men blandede sig i ting der ikke kom dem ved. (Se studienoter til 2Ts 3:11). Paulus siger direkte til dem “at de stille og roligt skal passe deres arbejde og spise mad de selv har tjent til”. – 2Ts 3:12.

trække jer tilbage: Paulus råder de kristne i menigheden til at trække sig tilbage fra dem der “lever et uordentligt liv”, dvs. at undgå dem, højst sandsynligt at undgå socialt samvær med dem. – Se studienoter til 2Ts 3:14.

lever et uordentligt liv: Et opslagsværk forklarer at udtrykket betyder at “opføre sig uansvarligt …, tydeligvis uden respekt for de etablerede normer og den vejledning man har fået”. – Se studienote til 1Ts 5:14.

det: Bogst.: “de overleveringer”. Ligesom i 2Ts 2:15 henviser Paulus til overleveringer der var en retmæssig og acceptabel del af den sande tilbedelse. – Se studienote til 1Kt 11:2.

gratis: Det samme græske ord bliver brugt i Mt 10:8: “I har fået det for intet, I skal give det for intet.”

vi sled i det nat og dag: Paulus henviser måske til det fysisk hårde arbejde som teltmager. (ApG 18:3) Han håbede at han og hans medarbejdere ved at forsørge sig selv kunne være gode eksempler for de kristne i Thessalonika og andre steder. – ApG 20:34, 35; 1Ts 2:9; 2Ts 3:7-10; se Mediegalleri: “Paulus arbejder for at forsørge sig selv i Thessalonika”.

“Hvis nogen ikke vil arbejde, skal han heller ikke spise”: Paulus citerer her en vejledning han tidligere havde givet til de kristne i Thessalonika, og som er en norm for alle kristne angående det at være arbejdsom og flittig. Som sammenhængen viser, var menigheden ikke forpligtet til at sørge materielt for dem der var i stand til at arbejde men ikke ville. (2Ts 3:6-15) Udtalelsen er ikke et citat fra De Hebraiske Skrifter, men princippet bygger måske på vers som Sl 128:2; Ord 10:4 og 19:15.

slet ikke arbejder: De personer Paulus taler om her, havde åbenbart et godt helbred men ville ikke arbejde for at forsørge sig selv. De ville hellere nasse på andre, og de lyttede ikke til Guds advarsel mod dovenskab. (Ord 6:6-11; 10:4, 5; 13:4; 20:4; 24:30-34) Nogle troede måske at Jesus Kristus’ nærværelse kom meget snart, og det brugte de som undskyldning for ikke at arbejde. (2Ts 2:1, 2) Måske var de en stor økonomisk byrde for nogle af deres trosfæller eller for hele menigheden. – 2Ts 3:8.

slet ikke arbejder men blander sig i ting der ikke kommer dem ved: Paulus bruger her et ordspil der var almindeligt blandt oldtidens græske forfattere. Udtrykket “blander sig i” leder tankerne hen på at være overdrevet nysgerrig på ting der ikke kommer en ved, og som man ikke har ansvar for. Ifølge et opslagsværk kan hele udtrykket gengives ‘de har slet ikke travlt men har travlt med andres sager’.

skal I mærke jer ham: Det græske ord der er gengivet med “mærke”, betyder bogstaveligt “at sætte et tegn på”. I den her sammenhæng indeholder det tanken om “at være særligt opmærksom på nogen”. Efter at menigheden offentligt var blevet advaret mod en bestemt forkert adfærd, skulle hver enkelt kristen være opmærksom på, eller mærke sig, enhver der opførte sig på den måde.

og holde op med at omgås ham: En der levede “på en uordentlig måde”, havde ikke begået en alvorlig synd han kunne blive udelukket for. (2Ts 3:11) Men han blev ved med at have en adfærd der kunne give et dårligt indtryk af menigheden og påvirke andre kristne negativt. Paulus siger derfor til de kristne at de skal “holde op med at omgås ham”, dvs. undgå socialt samvær med ham. (Se også 2Ti 2:20, 21). Det kunne måske hjælpe ham til at se at han måtte rette sig ind efter Bibelens principper. Hans trosfæller skulle dog ikke holde helt op med at omgås ham, for Paulus siger at de skulle ‘blive ved med at vejlede ham som en bror’. – Se studienote til 2Ts 3:15.

bliv ved med at vejlede ham som en bror: Det græske udtryk der er oversat med “at vejlede”, kan henvise til en kraftig formaning, men det indeholder ikke tanken om at være fjendtligt indstillet over for den der bliver vejledt. Motivet for at vejlede er kærlig omsorg. – ApG 20:31; se studienote til 1Ts 5:12.

hvilket er et tegn i alle mine breve. Sådan skriver jeg: I afslutningen af nogle af sine breve skriver Paulus en hilsen med egen hånd. (1Kt 16:21; Kol 4:18) Her tilføjer han at det er et “tegn” på at brevet virkelig er fra ham. Tidligere havde thessalonikerne måske fået et brev som fejlagtigt blev tilskrevet Paulus, og som indikerede at “Jehovas dag allerede er her”. (2Ts 2:1, 2) ‘Tegnet’ skulle åbenbart forsikre thessalonikerne om at dette brev var fra Paulus.