Ifølge Matthæus 18:1-35
Fodnoter
Studienoter
Jeg siger jer: Eller “Jeg skal sige jer sandheden”. Se studienote til Mt 5:18.
en møllesten der drejes af et æsel: Eller “en kæmpestor møllesten”. Bogst.: “et æsels møllesten”. En sådan møllesten var nok mellem 1,2 og 1,5 m i diameter og derfor så tung at den måtte drejes af et æsel.
snublesten: Oprindeligt hentydede det græske ord skandalon, der gengives med “snublesten”, muligvis til en fælde. Nogle mener at det var den pind i fælden som man fastgjorde lokkemaden til. Med tiden kom udtrykket til at dække en hvilken som helst forhindring der kunne få en person til at snuble eller falde. I overført betydning henviser det til noget der får en person til at følge en forkert vej, til at snuble moralsk set eller til at synde. I Mt 18:8, 9 kunne det tilsvarende udsagnsord, skandalizo, der er oversat med ‘får til at snuble’, også gengives med “bliver en fælde; får til at synde”.
hug den af: Her anvendte Jesus en hyperbel. Hans pointe var: Hvis noget der var lige så dyrebart som en hånd, en fod eller et øje, kunne få et menneske til at synde eller opgive sin trofasthed, ville det være bedre at vedkommende gav afkald på det. (Mt 18:9) Naturligvis opfordrede han ikke nogen til at lemlæste sig selv, og han mente heller ikke at legemsdele som øjne eller hænder kunne have deres egen vilje og bestemme over et menneske. Han mente at et menneske hellere skulle gøre sine lemmer døde, eller behandle dem som om de ikke var en del af kroppen, end at begå en synd med dem. (Se også Kol 3:5). Man bør ikke lade noget som helst hindre en i at vinde livet.
Gehenna: Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring.
deres engle: Både i De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter bliver Guds tjenere forsikret om at Jehovas usynlige hær af engle altid er parat til at beskytte dem. (2Kg 6:15-17; Sl 34:7; 91:11; ApG 5:19; He 1:14) De ord på originalsprogene der er gengivet med “engel”, har grundbetydningen “sendebud”. (Se studienote til Joh 1:51). Jesus’ udtalelse om disse små (det vil sige hans disciple) og “deres engle” betyder ikke nødvendigvis at hver person som er en oprigtig kristen, har fået tildelt sin egen skytsengel. Åndeligt set beskytter englene de sande kristne som gruppe betragtet, og de er aktivt interesseret i hver eneste af Kristus’ disciple. – Se studienote til ApG 12:15.
ser min himmelske Fars ansigt: Eller “har adgang til min Far”. Fordi åndeskabninger kan nærme sig Gud selv, kan de som de eneste se Guds ansigt. – 2Mo 33:20.
Nogle håndskrifter indeholder her følgende ordlyd: “Menneskesønnen er nemlig kommet for at frelse det bortkomne.” Men disse ord forekommer ikke i de ældste og mest pålidelige håndskrifter. Et lignende udsagn er en del af de inspirerede ord vi finder i Lu 19:10. Nogle mener at en tidlig afskriver lånte formuleringen fra Lukas’ beretning. – Se Tillæg A3.
Min: I nogle gamle håndskrifter står der “Jeres”.
din bror: Se studienote til Mt 5:23.
menigheden: Under Moseloven var det dommerne og embedsmændene der repræsenterede Israels menighed i forbindelse med juridiske sager. (5Mo 16:18) På Jesus’ tid blev overtrædere stillet for lokale domstole der bestod af jødernes ældste. (Mt 5:22) Senere blev ansvarlige mænd udnævnt af den hellige ånd til at tjene som dommere i hver enkelt kristen menighed. – ApG 20:28; 1Kt 5:1-5, 12, 13; læs om betydningen af udtrykket “menighed” i studienote til Mt 16:18 og Ordforklaring: “Menighed”.
som en fra nationerne og som en skatteopkræver: Dvs. dem jøderne ikke havde unødig kontakt med. – Se også ApG 10:28.
Uanset hvad I binder ... hvad I løser: I denne sammenhæng betyder “binder” tydeligvis “betragter som skyldig; finder skyldig”, og “løser” betyder “frikender; finder uskyldig”. Stedordet “I” står i flertal, og det indikerer at andre ud over Peter var involveret i at træffe sådanne beslutninger. – Se også studienote til Mt 16:19.
vil det allerede være bundet ... vil det allerede være løst: Den usædvanlige kombination af de græske udsagnsord (fremtidsformen af “at være” sat sammen med den korte tillægsform, her i passiv, af ordene “binde” og “løse”) viser at enhver afgørelse disciplene måtte træffe (“hvad I end binder”; “hvad I end løser”), ville være en afgørelse der allerede var truffet i himlen. Enhver afgørelse som disciplene traf, ville være i overensstemmelse med himlens afgørelse og ikke omvendt, og disciplene ville træffe afgørelser på grundlag af principper der i forvejen var fastsat i himlen. Der er ikke tale om at himlen skal støtte eller godkende afgørelser der bliver truffet på jorden, men snarere at disciplene ville få vejledning fra himlen. Det er med til at understrege behovet for en sådan vejledning for at sikre at de afgørelser der bliver truffet på jorden, er i harmoni med de afgørelser der allerede er truffet i himlen. – Se også studienote til Mt 16:19.
jer ... jer ... I: Selvom der i den græske grundtekst bruges stedordene “jer” i første del af verset og derefter “de” i sidste del af verset, er der tydeligvis tale om de samme personer. Derfor gengiver nogle bibler, deriblandt denne udgave, sidste del af verset: “... så vil I få det af min Far i himlen.”
77 gange: Bogst.: “halvfjerds gange syv”. Dette græske udtryk kan betyde enten “70 og 7” (77 gange) eller “70 gange 7” (490 gange). Det samme udtryk findes i Septuaginta i 1Mo 4:24, hvor det hebraiske udtryk gengives med “77 gange”, hvilket taler for at udtrykket “77 gange” er den rigtige gengivelse. Men uanset hvordan det skal forstås, viser gentagelsen af tallet 7 at det betyder et ubegrænset antal gange. Ved at forhøje Peters 7 gange til 77 viste Jesus sine disciple at man ikke skal sætte tal på og dermed sætte grænser for tilgivelse. Den Babyloniske Talmud (Joma 86b) siger derimod: “Hvis en mand begår en overtrædelse, bliver han tilgivet første, anden og tredje gang; fjerde gang bliver han ikke tilgivet.”
10.000 talenter: Bare en enkelt talent svarede til 20 årslønninger for en almindelig arbejder, så det ville have taget en gennemsnitlig arbejder titusindvis af års arbejde at tilbagebetale en sådan gæld. Jesus gjorde tydeligvis brug af en hyperbel for at illustrere at det var umuligt at betale gælden tilbage. De 10.000 talenter sølv svarede til 60.000.000 denarer. – Se studienote til Mt 18:28; Ordforklaring: “Talent”; og Tillæg B14.
bøjede sig for ham: Eller “bragte ham hyldest”. Når det græske udsagnsord proskyneo bruges om tilbedelse af en gud eller en guddom, gengives det med “at tilbede”. Men i denne sammenhæng henviser det til en træl der viser respekt og underordner sig en person der har myndighed over ham. – Se studienoter til Mt 2:2; 8:2.
eftergav ham gælden: Eller “tilgav ham gælden (lånet)”. I overført betydning kan gæld henvise til synder. – Se studienote til Mt 6:12.
100 denarer: Selvom 100 denarer var lidt i sammenligning med 10.000 talenter (60.000.000 denarer), var det ikke et ubetydeligt beløb. Det var det en almindelig arbejder tjente på 100 dage. – Se Tillæg B14.
eftergav dig hele din gæld: Eller “tilgav dig hele din gæld”. – Se studienote til Mt 6:12.
fangevogterne: Det græske ord basanistes, her gengivet med “fangevogterne”, har grundbetydningen “en der piner eller bruger tortur”, sikkert fordi fangevogtere ofte udsatte fangerne for tortur. Men ordet blev efterhånden anvendt om fangevogtere i al almindelighed, tydeligvis fordi indespærring blev betragtet som en form for pine, uanset om man blev udsat for tortur eller ej. – Se studienote til Mt 8:29.
Medieindhold
En stor møllesten, som den der ses på billedet, blev drejet af et husdyr, som for eksempel et æsel, og blev brugt til at male korn eller knuse oliven. En øvre møllesten kunne være op til 1,5 m i diameter og blev drejet oven på en endnu større nedre sten.
En kværn bestod af to møllesten som blev brugt til at male korn til mel og knuse oliven for at udvinde olie. Nogle møllesten var så små at de kunne drejes ved håndkraft, andre var så store og tunge at de måtte drejes af et trækdyr. Den møllesten Samson blev tvunget til at dreje for filistrene, har muligvis lignet den der vises her. (Dom 16:21) Møllesten der blev trukket af trækdyr, blev ikke kun brugt i Israel men i hele Romerriget.
Hinnomdalen, på græsk kaldet Gehenna, er en dal S og SV for oldtidens Jerusalem. På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så den var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse.
Det var ikke let at være hyrde. Han var udsat for varme og kulde og havde søvnløse nætter. (1Mo 31:40; Lu 2:8) Han beskyttede hjorden mod rovdyr, som for eksempel løver, ulve, bjørne og også mod tyve. (1Mo 31:39; 1Sa 17:34-36; Esa 31:4; Am 3:12; Joh 10:10-12) Hyrden forhindrede at hjorden blev spredt (1Kg 22:17), ledte efter får der var blevet væk (Lu 15:4), bar svage og udmattede lam i sin favn (Esa 40:11) eller på sine skuldre og tog sig af de får der var syge, og som var kommet til skade (Eze 34:3, 4; Zak 11:16). Bibelen taler ofte om hyrder og deres arbejde i overført betydning. Jehova bliver for eksempel sammenlignet med en hyrde der viser kærlig omsorg for sine får, sit folk. (Sl 23:1-6; 80:1; Jer 31:10; Eze 34:11-16; 1Pe 2:25) Jesus bliver kaldt den “store hyrde” (He 13:20) og den “øverste hyrde”, og under hans ledelse er tilsynsmændene i den kristne menighed hyrder for Guds hjord, en opgave de udfører villigt, uselvisk og med iver. – 1Pe 5:2-4.