Habakkuk 3:1-19
3 Profeten Habakkuks bøn, som sørgesange:
2 Jehova, jeg har hørt om alt det du har gjort.
Jeg er fyldt med ærefrygt, Jehova, på grund af dine gerninger.
Udfør dem igen når tiden er inde!*
Gør dem kendt når tiden er inde.*
Men husk at vise barmhjertighed midt i den voldsomme tumult.+
3 Gud kom fra Teman,Den Hellige fra Parans bjerge.+ (Sela)*
Hans herlighed dækkede himlen;+jorden blev fyldt med hans pris.
4 Glansen om ham var som lyset;+to lysstråler udgik fra hans hånd,der hvor hans styrke var skjult.
5 Foran ham gik pest,+og brændende feber fulgte i hans spor.
6 Han stod stille og fik jorden til at ryste.+
Med et enkelt blik fik han nationerne til at fare sammen.+
De evige bjerge blev knust,og de gamle bakker bøjede sig ned.+
De ældgamle stier er hans.
7 Jeg så panik i Kushans telte,Midjans teltduge rystede.+
8 Er det floderne, Jehova,er det floderne din vrede flammer op imod?
Eller er det havet din brændende vrede er rettet imod?+
Du red jo afsted på dine heste,+og dine stridsvogne gav dig sejr.*+
9 Din bue er taget frem og er parat.
Stavene* sendes afsted som følge af en ed.* (Sela)
Du kløver jorden med floder.
10 Bjerge vred sig i smerte ved synet af dig.+
Et voldsomt regnvejr passerede gennem landet.
Havdybet buldrede højt,+det løftede sine hænder højt i vejret.
11 Sol og måne stod stille i deres ophøjede bolig.+
Dine pile fløj afsted som lyset,+og dit spyd glimtede som lyn.
12 Fuld af harme marcherede du hen over jorden,og i din vrede trådte du nationerne ned.*
13 Du drog afsted for at frelse dit folk, for at redde din salvede.
Du knuste overhovedet for de ondes hus,og huset blev blotlagt, fra fundamentet til taget.* (Sela)
14 Du gennemborede hans krigeres hoved med hans egne våben*da de stormede frem for at sprede os.*
De jublede over at angribe en hjælpeløs fra deres skjul.
15 Du drog gennem havet med dine heste,gennem de brusende vandmasser.
16 Da jeg hørte det, dirrede jeg indvendigt,*lyden fik mine læber til at bæve.
Mine knogler begyndte at rådne,+og benene rystede under mig.
Men jeg venter roligt på at trængslens dag skal komme,+for den vil komme over dem der angriber os.
17 Selv hvis figentræet ikke blomstrerog der ikke er nogen druer på vinstokkene,selv hvis olivenhøsten slår fejlog markerne* ikke giver nogen afgrøde,selv hvis fårene forsvinder fra foldenog der ikke er noget kvæg i staldene,
18 så vil jeg alligevel juble over Jehova,jeg vil glæde mig over min Gud, der frelser mig.+
19 Den Suveræne Herre Jehova er min styrke,+han vil gøre mine fødder lette som hjortensog lade mig løbe hen over højderne.+
Fodnoter
^ Eller muligvis: “i vores tid”.
^ Eller muligvis: “i vores tid”.
^ Se Ordforklaring.
^ Eller “frelse”.
^ Eller muligvis: “Pilene”.
^ Eller muligvis: “Stammernes sværgede eder er udtalt”.
^ Bogst.: “tærskede du nationerne”.
^ Bogst.: “halsen”.
^ Bogst.: “hans stave”.
^ Bogst.: “mig”, her brugt kollektivt.
^ Bogst.: “rystede min mave”.
^ Eller “terrasserne”.