Til kolossenserne 2:1-23
Fodnoter
Studienoter
Laodikea: En velhavende by i den vestlige del af Lilleasien (i nærheden af den tyrkiske by Denizli) ca. 18 km fra Kolossæ og 150 km fra Efesos. (Se Tillæg B13). Byen lå i den frodige dal ved Lykosfloden et sted hvor flere vigtige handelsruter krydsede hinanden. Verset antyder at Paulus ikke havde forkyndt den gode nyhed i Laodikea. Alligevel havde budskabet om Riget nået området (ApG 19:10), og der var blevet oprettet menigheder i både Laodikea, Kolossæ og Hierapolis (Kol 4:13, 15, 16). De eneste steder i Bibelen hvor Laodikea nævnes, er i Kolossenserne og i Åbenbaringen. – Åb 1:11; 3:14.
mødt mig personligt: Eller “mødt mig ansigt til ansigt”. Bogst.: “set mit ansigt i kødet”. – Se studienote til Ro 3:20.
Guds hellige hemmelighed, nemlig Kristus: Guds hellige hemmelighed handler først og fremmest om det Paulus kalder “den hellige hemmelighed om Kristus”. (Kol 4:3) Men den hellige hemmelighed har mange facetter. – Se studienoter til Mt 13:11; 1Kt 2:7; Ef 1:9.
I ham er alle visdommens og kundskabens skatte omhyggeligt gemt: På grund af den centrale rolle Jehova Gud har givet sin Søn i gennemførelsen af sin hensigt, kan man sige at “alle visdommens og kundskabens skatte” er gemt i Kristus. Det at de er “gemt”, betyder ikke at det er umuligt for mennesker at forstå visdommen og kundskaben. Man er dog nødt til at vise at man tror på at Jesus er Guds Søn, for at få den rigtige forståelse af Bibelen. (Mt 13:11) Jesus underviste sine disciple i sandheder der aldrig før var blevet forstået, deriblandt hvordan hans liv og tjeneste var med til at opfylde Bibelens profetier. (Lu 24:25-27, 32) Han åbenbarede sin Far for mennesker og hjalp dem til at lære Gud bedre at kende end nogensinde før. (Lu 10:22) Fordi Jesus er Guds førstefødte Søn, kender han ham og hans måde at handle på bedre end nogen anden. – Kol 1:15, 16, 18.
blive rodfæstet: I det her vers bruger Paulus tre forskellige billeder for at beskrive hvordan kristne kan “blive ved med at vandre sammen med” Kristus. (Kol 2:6) Det første billede understreger at kristne skal være stabile som et træ med stærke, dybe rødder. – Se studienote til Ef 3:17.
opbygge med Kristus som jeres fundament: Med det her billede fremhæver Paulus at kristne skal være som en solid bygning der står på et godt fundament. – Se studienote til Ef 3:17.
bliv faste i troen: Det her er det tredje billede der beskriver hvordan kristne kan “blive ved med at vandre sammen med” Kristus. (Kol 2:6) Efter at have brugt billeder fra naturen (“blive rodfæstet”) og arkitekturen (“opbygge”) bruger Paulus et udtryk fra den kommercielle og den juridiske verden. Det græske ord der er oversat med “bliv faste”, bliver også brugt juridisk, og det kan oversættes med “bekræfte; være stærk; garantere”. (Ro 15:8; 1Kt 1:8; 2Kt 1:21) Et opslagsværk gengiver udtrykket “bekræftet i troen”. Paulus bruger et beslægtet græsk navneord i sit brev til de kristne i Filippi da han taler om juridisk at stadfæste den gode nyhed. (Flp 1:7) Når kristne får mere nøjagtig kundskab om Gud, bliver de endnu mere overbevist om at deres tro hviler på et solidt grundlag.
fanger jer: Eller “fører jer bort som deres bytte”. Et opslagsværk definerer det græske ord som “at få kontrol over ved at tage med som bytte, at tage til fange”. Der står også: “Det at man i billedlig forstand bliver ført bort fra sandheden og bliver slave af løgn.”
filosofi: Det græske ord filosofia forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter og betyder bogstaveligt “kærlighed til visdom”. På Paulus’ tid blev ordet brugt i en bred betydning. Det blev almindeligvis brugt om forskellige livsanskuelser og ideologier, også på det religiøse område. Den eneste gang Bibelen nævner at Paulus talte med græske filosoffer, handlede diskussionen om religiøse emner. (ApG 17:18-31) Der var flere forskellige retninger inden for filosofi i den østlige del af Romerriget, hvor Kolossæ lå. Både sammenhængen og den grammatiske opbygning af Kol 2:8 indikerer at Paulus var særligt bekymret for judaisternes indflydelse. De gik nemlig ind for at man strengt skulle følge Moseloven, deriblandt at man skulle lade sig omskære, holde højtiderne og afholde sig fra bestemte fødevarer. – Kol 2:11, 16, 17.
tomt bedrag: Eller “den tomme forførelse”. Det græske ord der bruges her, er også gengivet med “bedragende magt” (Mt 13:22), “magt til at bedrage” (He 3:13) og “falske lære” (2Pe 2:13).
idéer som er grundlæggende i denne verden: Paulus bruger det samme græske udtryk i sit brev til galaterne. – Se studienote til Ga 4:3.
ikke har noget med Kristus at gøre: Den filosofi Paulus nævner stammer fra mennesker. Paulus var ikke imod at man tilegnede sig kundskab, for han bad om at de kristne i Kolossæ måtte “blive fyldt med nøjagtig kundskab” om Guds vilje. Men som han viste, kan man kun opnå sand kundskab og visdom hvis man anerkender Jesus Kristus’ rolle i gennemførelsen af Jehovas hensigt. – Kol 1:9, 10; 2:2, 3.
det er i Kristus alle Guds egenskaber bor i fuldt mål: Bogst.: “det er i Kristus alle Guds egenskaber er legemliggjort”. Sammenhængen viser at det at Jesus Kristus har Guds egenskaber, ikke er ensbetydende med at Kristus er den samme som Den Almægtige Gud, sådan som nogle påstår. I det forrige kapitel siger Paulus: “Gud har ønsket at lade alting bo i ham [Kristus] i fuldt mål.” (Kol 1:19) Det er altså Faren der har sørget for at “Guds egenskaber bor i fuldt mål” i Kristus. I Kol 1:15 siger Paulus at Jesus “er billedet af den usynlige Gud”, ikke Gud selv. Kol 1:19-22 beskriver at Gud har gjort det muligt at blive forsonet med ham gennem Kristus, og Kol 2:12 viser at Gud oprejste ham fra de døde. Derudover siger Paulus senere at “Kristus sidder ved Guds højre hånd”. (Kol 3:1) Disse udtalelser viser at det at ‘Guds egenskaber bor i Kristus i fuldt mål’, ikke betyder at Jesus Kristus er den samme som Jehova Gud.
alle Guds egenskaber: Eller “hele guddommens fylde”. “Guds egenskaber” omfatter alle de fantastiske egenskaber Jesus’ himmelske Far og Gud har, og Jesus har de samme egenskaber. Det græske ord theotes, der kun forekommer her i De Kristne Græske Skrifter, kommer af det græske ord for “gud”, theos, men de to ord har forskellig betydning. Mange opslagsværker definerer udtrykket med “guddommelig natur; guddommelighed”. Antikkens græske forfattere brugte udtrykket om en egenskab eller tilstand som man kunne opnå eller miste afhængigt af sin opførsel. Det er derfor tydeligt at ordet blev brugt om skabninger og ikke kun om den almægtige og evige Gud, Jehova. Så der er et stærkt grundlag for at gengive theotes på en måde der henviser til Guds egenskaber og ikke til Gud selv.
I har … fået alt hvad I har brug for, gennem ham: Betydningen af denne udtalelse kan ses af sammenhængen. Der siges blandt andet: “I [Kristus] er alle visdommens og kundskabens skatte omhyggeligt gemt.” Jesus havde givet sine disciple alt hvad de havde brug for, for at de kunne ‘lade sig opbygge med Kristus som deres fundament og blive faste i troen’. (Kol 2:3, 6, 7) Derudover siger Kol 2:13-15 at Kristus har løst de kristne fra Lovpagten. Kristne har ikke brug for Loven, og de har heller ikke brug for menneskers filosofi og traditioner. (Kol 2:8) De har ‘alt hvad de har brug for’ på grund af Kristus. – Kol 2:10-12.
en omskærelse der ikke bliver foretaget med hænder: Se studienote til Ro 2:29.
I var døde på grund af jeres overtrædelser: I Bibelen bruges død og liv nogle gange i en overført, eller åndelig, betydning. (Se studienote til Ef 2:1). Paulus siger at den måde kolossenserne tidligere levede på, gjorde at de var “døde på grund af [deres] overtrædelser”. Men Paulus viser at Jehova gjorde disse salvede kristne levende sammen med Kristus. Fordi de havde angret deres synder, kunne Gud i sin store kærlighed tilgive alle deres overtrædelser på grundlag af Jesus’ løskøbelsesoffer. – Ef 2:5; se også studienoter til Lu 9:60; Joh 5:24, 25.
slettede: Se studienote til ApG 3:19.
det håndskrevne dokument: Dvs. Moseloven. Da Gud tog imod Jesus’ offerblod, “slettede [han] det håndskrevne dokument”, dvs. han ophævede Lovpagten, inklusive dens krav om at man frembar ofre. I overført betydning naglede Gud dokumentet, eller kontrakten, til den pæl Jesus døde på. I Kol 2:16 nævner Paulus nogle af de love der blev slettet. Han siger: “Derfor skal I ikke lade nogen dømme jer for det I spiser eller drikker, eller med hensyn til om I overholder højtider, nymånefester eller sabbatter.” I Ef 2:15 bruger Paulus en lignende ordlyd når han siger at Jesus “ved at ofre sit kød fjernede … fjendskabet, Loven med dens bud i form af bestemmelser”.
pælen: Eller “torturpælen; henrettelsespælen”. – Se Ordforklaring: “Torturpæl”.
Han har klædt magterne og myndighederne af: Paulus sammenligner her magter og myndigheder under Satans indflydelse med dømte fanger der blev ført afsted i et romersk triumftog. (Se også Ef 6:12). Fangerne fik taget deres rustning og våben fra sig, og folkeskarer der fulgte triumftoget, gjorde nar af dem. Kilder fra antikken peger på at nogle fanger, deriblandt konger, foretrak at begå selvmord frem for at blive ført afsted i en parade hvor al deres værdighed var taget fra dem. I det billede Paulus bruger, klæder Sejrherren Jehova sine fjender fuldstændigt af og udstiller dem offentligt som besejrede. Paulus bruger her billedet med et triumftog på en anden måde end i 2Kt 2:14-16. – Se studienote til 2Kt 2:14.
i kraft af pælen: Bogst.: “i kraft af den”. Kristus’ død på pælen dannede ikke alene grundlag for at slette “det håndskrevne dokument”, Moseloven, men gjorde det også muligt for kristne at blive befriet for de magter der er styret af Satan. (Kol 2:14) Udtrykket kan muligvis også gengives “i kraft af ham”, dvs. Jesus Kristus.
om I overholder højtider, nymånefester eller sabbatter: Under Moseloven skulle Guds folk overholde særlige højtider og dage. (Se studienote til Ga 4:10 og Ordforklaring: “Løvhyttefest”, “Indvielseshøjtiden”, “Usyrnede brøds fest”, “Nymåne”, “Pinse” og “Sabbat”). Nogle hævdede at de kristne skulle fortsætte med at gøre det, men Paulus sagde at kolossenserne ikke skulle lytte til de påstande. De skulle ikke lade nogen dømme dem for om de overholdt højtider der var påbudt under Moseloven, som på det tidspunkt var blevet forældet.
en skygge af det der skal komme: Ved at se på den skygge en genstand kaster, kan man få et indtryk af genstandens form. Men en skygge er midlertidig og flygtig sammenlignet med genstanden der kaster skyggen. Paulus forklarer her at Loven, med dens højtider, telthelligdom og ofre, var en skygge der repræsenterede den større virkelighed der ville komme. – He 8:5; 9:23-28; 10:1.
der elsker falsk ydmyghed: Paulus advarer her mod falske lærere der kunne lide at give det indtryk at de var ydmyge. Åbenbart påstod nogle af dem at man kun kunne blive godkendt af Gud hvis man fulgte deres selvopfundne regler for afholdenhed. De mente at man skulle give afkald på materielle ting, holde sig fra bestemte madvarer og strengt overholde religiøse højtider – alt sammen noget der ikke var et krav til kristne. Deres handlinger kunne have fået dem til at virke ydmyge, men i virkeligheden var de opblæste på grund af deres “syndige tankegang”. Deres opførsel havde kun til formål at imponere andre. – Mt 6:1.
falsk ydmyghed: Udtrykket er en gengivelse af et græsk ord der bare betyder “ydmyghed”. Men senere i samme vers siger Paulus at de falske lærere var ‘opblæste’, og på den måde understreger han at deres ydmyghed ikke var ægte. – Læs om hvad ægte ydmyghed indebærer, i studienote til ApG 20:19.
engletilbedelse: Paulus giver ikke en nærmere forklaring på hvad han mener med det her udtryk. Det græske udtryk giver rum for flere forskellige fortolkninger. For eksempel har nogle i Kolossæ måske prøvet at tilbede Gud på samme måde som de forestillede sig at englene gør det. De mente måske at de efterlignede englenes ærbødige indstilling. Eller måske har de direkte tilbedt englene og bedt dem om hjælp og beskyttelse. Der er vidnesbyrd der peger på at der senere blev praktiseret engletilbedelse i området omkring Kolossæ, både inden for de såkaldt kristne religioner og de hedenske religioner. I det fjerde århundrede i Laodikea fordømte kirken engletilbedelse, men det fortsatte i mindst et århundrede mere. Uanset hvad ønsker Jehovas loyale engle på ingen måde at blive tilbedt. (Åb 19:10; 22:8, 9) Paulus siger her at den form for tilbedelse ofte var forbundet med “falsk ydmyghed”. (Se studienote til falsk ydmyghed i det her vers). Hvis man tilbeder skabninger, vil det føre til at ‘sejrsprisen bliver taget fra en’ og man mister det evige liv. – Se også Mt 4:10; Ro 1:25.
engletilbedelse: Det græske ord (threskeia) der her er oversat med “-tilbedelse”, betegner en form for tilbedelse, uanset om den er sand eller falsk. (ApG 26:5) Det samme ord findes i Jak 1:27, hvor det gengives “form for tilbedelse” i hovedteksten og “religion” i fodnoten. I Jak 1:26 bliver det gengivet “tilbedelse”.
“holder sig til” ting han har set: Her beskriver Paulus åbenbart den holdning nogle falske lærere havde. Udtrykket “holder sig til [bogst.: “træder ind i”, Kingdom Interlinear]” kan have betydet at de gik i detaljer med ting de påstod at have set. Paulus kan have henvist til hedenske mysteriereligioners indvielsesritualer eller til syner som falske lærere påstod at have fået. Uanset hvad ser det ud til at disse falske lærere mente at de havde større visdom end deres kristne brødre, og at det gav dem større myndighed. Disse mennesker insisterede på at menigheden kunne søge visdom og kundskab andre steder end hos Guds Søn. Det er derfor Paulus giver denne vejledning. – Se studienote til Kol 2:3.
hele kroppen: Dvs. menigheden af salvede kristne. Jesus Kristus sørger for at kroppen har hvad den har brug for, ved hjælp af “led og ledbånd”, dvs. de ordninger der findes for uddeling af åndelig mad, kommunikation inden for menigheden og koordinering af dens aktiviteter. Det fører til at “kroppen” er åndeligt velnæret, og at hver kropsdel får den vejledning der er brug for for at den kan udføre sin opgave. – Ef 4:7-16; se studienote til Ef 4:16.
knyttet harmonisk sammen: Se studienote til Ef 4:16.
ved hjælp af led og ledbånd: Menneskekroppen er føjet sammen ved hjælp af led. Den har også “ledbånd”, som er bånd af stærkt bindevæv der forbinder knogler og holder organer på plads. Nogle bibelkommentatorer mener at en af forklaringerne på at Paulus her bruger medicinske udtryk, kan være at han var sammen med Lukas, “den elskede læge”, da han skrev brevet til kolossenserne. (Kol 4:14) Det græske udtryk syndesmos, der her er oversat med “ledbånd”, bliver også brugt i en bredere betydning om noget ‘der binder sammen’. I Ef 4:3 og Kol 3:14 bliver det gengivet med “bånd der binder jer sammen”.
selvvalgte form for tilbedelse: Udtrykket er en gengivelse af et græsk ord der ifølge et leksikon også kan defineres som “en hjemmelavet religion, en religion man selv har fundet på”.
kampen mod de syndige ønsker: Paulus viser her at det at faste og strengt at overholde regler man har pålagt sig selv, (Kol 2:16, 20, 21) ikke hjælper kristne med at bekæmpe fysiske, syndige ønsker. Ekstrem selvfornægtelse gør heller ikke en person mere åndelig. Det er rigtigt at Guds tjenere på Bibelens tid hellere ville lide ondt end at være illoyale mod Jehova. (He 11:35-38) Men Bibelen opfordrer ingen steder til at man påfører sig selv smerte for smertens egen skyld eller i den tro at det vil gøre en mere åndeligt moden. Et menneske bliver åndeligt moden ved at studere Guds ord, følge det i sit liv og vise tro på Jesus’ løskøbelsesoffer. – Ro 3:23, 24; 2Ti 3:16, 17.
Medieindhold
Fotoet til venstre viser triumfbuen der står ved Forum i Rom. Buen blev bygget til minde for den romerske general Titus’ sejr over Jerusalem og Judæa i år 70 e.v.t. I juni 71 e.v.t. fejrede Titus og hans far kejser Vespasian sejren i det romerske riges hovedstad. Titus efterfulgte Vespasian som kejser i 79 e.v.t. To år senere døde Titus pludseligt, og kort efter blev buen bygget til ære for ham. Titus’ triumftog er afbildet i relieffer der oprindeligt var i stærke farver, på hver side af gennemgangen. På den ene side (1) ses romerske soldater bære hellige genstande fra templet i Jerusalem. Man kan tydeligt se den syvarmede lysestage og bordet til skuebrødene med de hellige trompeter ovenpå. Relieffet på modsatte side (2) viser sejrherren Titus i en stridsvogn trukket af fire heste. Paulus har sikkert tænkt på den slags triumftog som relieffet viser et eksempel på, i de illustrationer han bruger i to af sine breve. (2Kt 2:14; Kol 2:15) De der modtog hans breve, har helt sikkert kendt til de romerske triumftog. Dengang blev sådanne offentlige optog godkendt af den romerske kejser eller hans familie. Titusbuen bekræfter opfyldelsen af Jesus’ profeti om at Jerusalem ville blive indtaget og dens indbyggere taget til fange. – Lu 21:24.
I tiden under den romerske republik blev en sejrende general æret af senatet ved at han fik lov til at fejre sin sejr med et triumftog. Et triumftog indeholdt som regel musikere, efterfulgt af mænd med kvæg der skulle slagtes. Derefter kom krigsbyttet. Så kom de tilfangetagne konger, fyrster, generaler og deres familier. Og efter dem kom der flere fra den besejrede hær, bundet med lænker. Bag dem gik de mænd der skulle henrette dem. Og til sidst kom generalen i en stor stridsvogn. Triumftog blev portrætteret på skulpturer, malerier og mønter, og det blev også beskrevet i litteratur og teaterstykker. Apostlen Paulus henviste til et “triumftog” i to forskellige illustrationer. (2Kt 2:14; Kol 2:15) Dette er de to eneste steder i Bibelen hvor det græske udsagnsord thriambeuo forekommer, som er oversat med ‘føre afsted i triumftog’.