C3
Vers hvor Guds navn ikke forekommer som en del af direkte eller indirekte citater i 1. Korintherbrev
1. KORINTHER 4:4 “det er Jehova der bedømmer mig”
BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der “Herre” (Kyrios) i dette vers. I De Kristne Græske Skrifter bruges titlen “Herre” ofte om Jehova Gud eller om Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. I dette tilfælde er der tale om Jehova Gud. Ud af sammenhængen kan man se at Paulus ikke bekymrede sig om at blive bedømt af mennesker, som dybest set og helt uautoriseret fungerede som en “menneskelig domstol” der dømte ham. Han havde ikke engang tillid til sin egen bedømmelse af sig selv. (1. Korinther 4:1-3) I De Hebraiske Skrifter beskrives Jehova Gud som den der undersøger og bedømmer sine tjenere. (Salme 26:2; 66:10; 139:23; Ordsprogene 21:2; Jeremias 20:12) Det var derfor naturligt for Paulus at se hen til Jehova som den der bedømte ham. Derudover har forskere bemærket at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være. Som i mange andre tilfælde bevirker udeladelsen af den bestemte artikel at Kyrios kommer til at svare til et egennavn i denne sammenhæng. Så set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter og den manglende bestemte artikel på græsk er der gode grunde til at bruge Guds navn i dette vers. – Se Tillæg C1.
DOKUMENTATION:
I A Handbook on Paul’s First Letter to the Corinthians af Paul Ellingworth og Howard A. Hatton, 1994, står der på side 90 i en kommentar angående 1. Korinther 4:4: “Det udsagnsord der er oversat med bedømmer, er endnu en gang anakrino, og det henviser sandsynligvis stadig til det at undersøge noget, men nu bliver denne undersøgelse foretaget af Gud. Herren står uden den bestemte artikel på græsk, og det kan antyde at sætningen skal læses: ‘Det er den der er Herre, der alene har retten til at forhøre mig.’”
I bogen The First Epistle of Paul the Apostle to the Corinthians, redigeret af John Parry, 1916, står der på side 75 en bemærkning angående forekomsten af Kyrios (Herre) i 1. Korinther 4:4: “Det er bemærkelsesværdigt at Skt. Paulus aldrig bruger κύριος [Kyrios] uden den bestemte artikel, undtagen i citater fra eller hentydninger til Det Gamle Testamente, hvor han helt bestemt låner sprogbrugen fra LXX [Septuaginta], eller efter forholdsord eller når det står i ejefald efter navneord uden den bestemte artikel: bortset fra her og i Romerne 14:6. Hvis κύριος [Kyrios] i disse to passager [Romerne 14:6; 1. Korinther 4:4] ganske enkelt er lig med Kristus, er det vanskeligt at se hvorfor den bestemte artikel er udeladt. Det synes bedre at antage at den manglende bestemte artikel understreger den ret personen har til at undersøge og dømme – ‘Ham der undersøger mig, er Herre’ og derfor fuldt bemyndiget til det.”
I NIV Faithlife Study Bible, 2017, står der angående 1. Korinther 4:4: “Han [Paulus] støtter sig ikke til sin egen samvittighed, men til at Gud bedømmer hans trofasthed.”
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 10, 17, 18, 23, 24, 28-33, 41, 65, 66, 93, 95, 100, 106, 115, 125
1. KORINTHER 4:19 “hvis Jehova vil”
BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter hvor 1. Korinther 4:19 forekommer, står der “hvis Herren vil”. Dette udtryk er også blevet oversat med “hvis det er Herrens vilje”. Her viser sammenhængen at den Herre der er tale om, er Gud. I lignende udtryk, som de anvendes i De Kristne Græske Skrifter, forekommer både ordet Kyrios (Herre) og ordet Theos (Gud). (Apostlenes Gerninger 18:21; 21:14; 1. Korinther 16:7; Hebræerne 6:3; Jakob 4:15) I Septuaginta bliver det græske udsagnsord der her er gengivet med “vil”, og det græske navneord for “vilje” ofte brugt i passager fra De Hebraiske Skrifter hvor Guds navn står. Desuden bruger nogle hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter tetragrammet her. Set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter og de tilsvarende udtryk i De Kristne Græske Skrifter kan Guds navn med rette bruges her. – Se studienoter til Apostlenes Gerninger 18:21; 21:14; Jakob 4:15.
DOKUMENTATION:
Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner 1. Korinther 4:19 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Anchor Yale Bible – First Corinthians: A New Translation with Introduction and Commentary af Joseph A. Fitzmyer, 2008, (bd. 32) står der angående 1. Korinther 4:19: “I dette udtryk refererer Kyrios uden tvivl til Gud, ikke til den opstandne Kristus.”
I NIV Cultural Backgrounds Study Bible af John H. Walton og Craig S. Keener, 2016, står følgende kommentar om udtrykket “hvis det er Herrens vilje” der forekommer i 1. Korinther 4:19: “Både jøder og ikkejøder knyttede nogle gange deres planer sammen med betingende sætninger som: ‘Hvis Gud vil ...’”
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 10, 17, 22, 23, 28-32, 41, 65, 93, 94, 100, 101, 106, 115
1. KORINTHER 7:17 “i overensstemmelse med det Jehova har tildelt ham”
BEGRUNDELSE(R): Ud fra sammenhængen kan man tydeligt se at der er tale om Gud. Det græske udsagnsord merizo, som her er gengivet med “tildelt”, forekommer også andre steder i en lignende betydning og med Gud som den der tildeler. For eksempel er det i Romerne 12:3 oversat med “givet”, eller som der står i fodnoten, “tildelt”. I 2. Korinther 10:13 er det en del af udtrykket “har tildelt [form af merizo] os”. Disse vers viser at det er Gud der tildeler sine tjenere noget. Vi finder en lignende tanke i Prædikeren 5:18. Set i lyset af sammenhængen, det græske udsagnsord der anvendes her, og baggrunden for og tvetydigheden af det græske ord Kyrios, som forklaret i Tillæg C1, er Guds navn brugt i hovedteksten. Det er værd at bemærke at en række oversættelser af De Kristne Græske Skrifter anvender Guds navn i dette vers.
DOKUMENTATION:
Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner 1. Korinther 7:17 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Anchor Yale Bible – First Corinthians: A New Translation with Introduction and Commentary af Joseph A. Fitzmyer, 2008, (bd. 32) står der angående 1. Korinther 7:17: “Ho Kyrios [Herren] er her lig med ho theos [Gud(en)].”
ANDRE REFERENCER: J28-32, 48, 65, 93, 94, 100, 101, 106, 115, 125
1. KORINTHER 10:9 “Lad os heller ikke udfordre Jehova”
BEGRUNDELSE(R): I mange græske håndskrifter står der her “Herren” (ho Kyrios), i nogle få andre står der “Gud(en)” (ho Theos). I nogle græske håndskrifter står der ton Christon, “Kristus”. Denne læsemåde afspejles i Nestle-Alands græske tekst og i flere nutidige bibeloversættelser. Men det er ikke alle bibelforskere der er enige i at “Kristus” er den oprindelige ordlyd her. Eksempelvis anvender den græske tekst der er udgivet af Westcott og Hort (1881), og den græske tekst fremstillet på Tyndale House, Cambridge (2017), ton Kyrion (“Herren”) i deres hovedtekst. Set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter er der grund til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers, og senere er blevet erstattet med titlen “Herren” eller “Kristus”. Paulus refererer her til episoder hvor israelitterne udfordrede Jehova Gud, som dem der nævnes i 2. Mosebog 16:2, 3; 17:2, 3, 7 og 4. Mosebog 14:22. Det græske ord for “udfordre” (ekpeirazo) forekommer også i Matthæus 4:7 og Lukas 4:12, hvor Jesus citerer fra 5. Mosebog 6:16. I den hebraiske tekst står der: “I må ikke udfordre Jehova jeres Gud sådan som I udfordrede ham ved Massa.” Det græske ord for “udfordre” i 1. Korinther 10:9 findes også i 5. Mosebog 6:16 ifølge Septuaginta, hvor den hebraiske tekst indeholder Guds navn. Episoden ved Massa er beskrevet i 2. Mosebog 17:1-7, hvor Moses spørger folket: “Hvorfor bliver I ved med at udfordre Jehova?” I den sidste del af 1. Korinther 10:9 fortsætter Paulus med ordene: “sådan som nogle af dem udfordrede ham og blev dræbt af slangerne.” Det refererer til det der står i 4. Mosebog 21:5, 6: “Folket gav sig til at kritisere Gud og Moses”, og “så sendte Jehova giftslanger blandt folket”. Paulus kan også have tænkt på Salme 78:18, hvor salmisten skriver at israelitterne “i deres hjerte udfordrede ... Gud [bogst.: satte ... Gud på prøve]”. Disse vers viser tydeligt at det var Gud israelitterne “udfordrede”. Set i lyset af sammenhængen og baggrunden i De Hebraiske Skrifter er der gode grunde til at anvende Guds navn her.
DOKUMENTATION:
I The Anchor Yale Bible – First Corinthians: A New Translation with Introduction and Commentary af Joseph A. Fitzmyer, 2008, (bd. 32) står der angående 1. Korinther 10:9: “De fleste kommentatorer før i tiden foretrak læsemåden kyrion [Herren] og at forstå det som i LXX [Septuaginta], nemlig i betydningen Jahve.”
I bogen The First Epistle of Paul the Apostle to the Corinthians, redigeret af John Parry, 1916, står der på side 147 følgende bemærkning angående 1. Korinther 10:9: “Vi kan ikke drage den slutning at Skt. Paulus ville tale om at israelitterne ‘udfordrede Kristus’; ... Ikke engang i lyset af vers 4 ville det være naturligt at tale om at israelitterne udfordrede Kristus.”
I artiklen “Tetragrammet og Det Nye Testamente” af George Howard, bragt i Journal of Biblical Literature i udgaven for marts 1977, står der følgende kommentar angående 1. Korinther 10:9: “Passagen er en hentydning til 4. Mosebog 21:5, 6, hvor der i den hebraiske masoretiske tekst står at Jhwh sendte ildslanger blandt folket. Hvis man sammenligner med dokumenterne fra Qumran, er det muligt at der har stået et originalt tetragram her i Paulus’ tekst. Hvis det er tilfældet, er ʽεόν [theon] og κύριον [kyrion] højst sandsynligt de første erstatninger for det og Χριστόν [Christon] en senere fortolkning foretaget af en afskriver.”
I A Critical and Exegetical Commentary on the First Epistle of St Paul to the Corinthians af Archibald Robertson og Alfred Plummer, 1911, står der følgende kommentar angående 1. Korinther 10:9: “I Det Nye Testamente betyder ὁ Κύριος [ho Kyrios] som regel ‘vores Herre’; men det er på ingen måde altid tilfældet, og her betyder det højst sandsynligt Jehova, som 4. Mosebog 21:4-9 og Salme 78:18 antyder.”
I The Interpretation of St. Paul’s First and Second Epistles to the Corinthians af R.C.H. Lenski står der følgende kommentar på side 397 angående 1. Korinther 10:7: “Citatet er taget fra 2. Mosebog 32:6 ifølge LXX [Septuaginta], hvor der beskrives et tilfælde af indirekte afgudsdyrkelse, nemlig den fest man holdt i forbindelse med guldkalven. Statuen var en afgud selvom den var tiltænkt Jehova, men Paulus henleder opmærksomheden på den fest der blev holdt i den forbindelse, som helt igennem lignede de fester der var forbundet med afgudsdyrkelse. Paulus rammer plet hos korintherne, der troede at de også kunne bevare deres forhold til Jehova samtidig med at de, under dække af at gøre brug af deres frihed, åd, drak og morede sig ved afgudsfester.” Lenski siger videre i forbindelse med vers 9: “At udfordre Herren vil sige at man går lige til grænsen og vil se om han vil vise sig som Gud ved at straffe dem der således udfordrer ham.”
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 10, 17, 18, 22, 23, 46, 65, 95, 96, 100, 101, 125
1. KORINTHER 10:21a “Jehovas bæger”
BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der “Herrens bæger”, men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I denne passage advarer Paulus mod afgudsdyrkelse. Det kan være at han med ordet “bæger” har tænkt på bægret med vin der symboliserer Kristus’ blod ved Herrens aftensmåltid, som han omtaler fem vers tidligere. (1. Korinther 10:16) Der kalder han det “velsignelsens bæger, som vi beder over”. Da Jesus indstiftede denne højtid, udtalte han en velsignelse, eller bad en bøn, før han gav bægret videre til sine disciple. (Matthæus 26:27, 28; Lukas 22:19, 20) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bliver der bedt en bøn over “bægret” inden de der er med i den nye pagt, drikker af det. Det var imidlertid Jehova der sørgede for en løsesum gennem Jesus’ offer. Det var for Jehova at Jesus frembar værdien af sit offer. Det var Jehova der afgjorde hvordan ofret skulle anvendes. Og det var Jehova der forudsagde og indstiftede den nye pagt. (Jeremias 31:31-34) Så det er helt på sin plads at kalde det “Jehovas bæger” og “Jehovas bord”. Det er værd at bemærke at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være. Udeladelsen af den bestemte artikel gør at Kyrios kommer til at svare til et egennavn. Og når ordet Kyrios forekommer i det efterfølgende vers, 1. Korinther 10:22, er der en klar parallel til 5. Mosebog 32:21, hvor sammenhængen (5. Mosebog 32:19-21) viser at det er Jehova der siger: “De har gjort mig vred [eller “jaloux”, fdn.] med noget der ikke engang er en gud.” Så sammenhængen, baggrunden i De Hebraiske Skrifter og den manglende bestemte artikel på græsk danner grundlag for at bruge Guds navn i hovedteksten.
DOKUMENTATION:
I opslagsværket A Commentary on the New Testament From the Talmud and Hebraica af John Lightfoot, trykt i 1989, (bd. 4) står der følgende kommentar angående udtrykket “Herrens bord” der bruges sammen med udtrykket “Herrens bæger” i 1. Korinther 10:21: “Den Højestes bord, et udtryk der ikke er ualmindeligt i talmudisternes terminologi som synonym for altret.”
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 10, 24, 32, 41, 65, 80, 94, 100, 115
1. KORINTHER 10:21b “Jehovas bord”
BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der her “Herrens bord”. Der er bred enighed om at udtrykket “Jehovas bord” er et citat fra eller en hentydning til Malakias 1:7, hvor altret i Jehovas tempel bliver omtalt som “Jehovas bord”, og her står tetragrammet i den hebraiske tekst. I tilgængelige afskrifter af Septuaginta anvendes der en ordlyd i Malakias 1:7 der ligner den der findes i 1. Korinther 10:21b. (Se studienote til 1. Korinther 10:21). Det er her værd at bemærke at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være. Udeladelsen af den bestemte artikel gør at Kyrios kommer til at svare til et egennavn. Så sammenhængen, baggrunden i De Hebraiske Skrifter og den manglende bestemte artikel på græsk danner grundlag for at bruge Guds navn i hovedteksten. – Se kommentar til 1. Korinther 10:21a.
DOKUMENTATION:
I bogen The First Epistle of Paul the Apostle to the Corinthians, redigeret af John Parry, 1916, står der på side 153 følgende bemærkning angående udtrykket “Herrens bord” fra 1. Korinther 10:21: “Beskrivelsen af altret som et bord indeholder tanken om at Herren er som en vært. Det er et billede der er almindeligt forekommende i Det Gamle Testamente.” – Se kommentar til 1. Korinther 10:21a.
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 10, 24, 32, 41, 65, 80, 94, 100, 115
1. KORINTHER 10:22 “Eller vil vi ‘udfordre Jehova så han bliver vred’?”
BEGRUNDELSE(R): Her viser sammenhængen at Kyrios bruges om Gud. Paulus advarer kristne mod at provokere Jehova så han bliver vred ved at deltage i enhver form for afgudsdyrkelse. Paulus gør det ved at hentyde til ordene i 5. Mosebog 32:21, selvom han ikke citerer det direkte. Sammenhængen, 5. Mosebog 32:19-21, som er nedskrevet af Moses, viser at det er Jehova der siger følgende til sit folk: “De har gjort mig vred [eller “jaloux”, fdn.] med noget der ikke engang er en gud.” Så både sammenhængen og baggrunden i De Hebraiske Skrifter støtter brugen af Guds navn i hovedteksten.
DOKUMENTATION:
I The Interpretation of St. Paul’s First and Second Epistles to the Corinthians af R.C.H. Lenski står der følgende kommentar angående 1. Korinther 10:22: “Paulus hentyder til 5. Mosebog 32:21.” Guds navn forekommer i den oprindelige hebraiske tekst i 5. Mosebog 32:19.
I Holman New Testament Commentary – I & II Corinthians af Richard L. Pratt, jun., 2000, står der følgende kommentar angående 1. Korinther 10:22: “Korintherne skulle flygte fra afgudsdyrkelse fordi de risikerede at vække Guds vrede ligesom israelitterne på Moses’ tid gjorde.”
I The Anchor Yale Bible – First Corinthians: A New Translation with Introduction and Commentary af Joseph A. Fitzmyer, 2008, (bd. 32) står der angående 1. Korinther 10:22: “Afgudsdyrkelse blandt fortidens israelitter provokerede Jahve og gjorde ham vred, og det Paulus videre siger, hentyder til beretninger om en sådan vrede, som for eksempel den der refereres til i Moses’ sang i 5. Mosebog 32:21: ‘De har gjort mig jaloux med noget der ikke er en gud (ep ou theo); de har provokeret mig med deres afguder.’”
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 10, 14, 32, 35, 41, 61, 65, 74, 80, 88, 94, 100, 115, 130
1. KORINTHER 11:32 “bliver vi retledt af Jehova”
BEGRUNDELSE(R): I De Hebraiske Skrifter bliver Jehova Gud beskrevet som den der retleder sine tjenere. (5. Mosebog 11:2) I Hebræerne 12:5, 6 citerer Paulus fra Ordsprogene 3:11, 12, hvor der står: “Min søn, afvis ikke Jehovas retledning, ... for Jehova irettesætter dem han elsker.” I det vers som Paulus citerer fra, står Guds navn, der er skrevet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den oprindelige hebraiske tekst, og derfor er navnet Jehova brugt i hovedteksten i Hebræerne 12:5, 6 i Ny Verden-Oversættelsen. De græske udtryk for “retledning” og “at retlede” der bliver anvendt i Hebræerne 12:5, 6 og i 1. Korinther 11:32, er de samme som dem der anvendes i Ordsprogene 3:11, 12 i Septuaginta. Så det Paulus siger om at blive retledt, kan være en tanke der stammer fra det samme ordsprog fra De Hebraiske Skrifter. Denne baggrund i De Hebraiske Skrifter støtter brugen af Guds navn i hovedteksten i 1. Korinther 11:32. Det er værd at bemærke at den bestemte artikel foran det græske ord Kyrios i dette vers er udeladt i mange græske håndskrifter. Derfor har man i senere videnskabelige udgaver af den græske tekst besluttet at sætte den bestemte artikel i kantet parentes (den græske tekst af Nestle-Aland) eller helt at udelade den bestemte artikel i hovedteksten (de græske tekster udgivet af Society of Biblical Literature og af Tyndale House, Cambridge). Den manglende bestemte artikel foran Kyrios får udtrykket til at fremstå som et egennavn.
DOKUMENTATION:
I sin bog Synonyms of the Old Testament, anden udgave, 1897, har Robert Baker Girdlestone, tidligere forstander på Wycliffe Hall, Oxford, denne kommentar angående brugen af Guds navn i det såkaldte Nye Testamente. Før der var fundet håndskrifter som viste at den græske Septuaginta oprindeligt indeholdt navnet Jehova, skrev Girdlestone: “Hvis ordet [Jehova] var blevet bibeholdt i denne oversættelse [Septuaginta], eller hvis der bare var blevet anvendt ét græsk ord for Jehova og et andet for Adonaj, ville denne praksis uden tvivl også være blevet fulgt i de nytestamentlige taler og argumentationer. I så fald ville Herren, da han citerede den 110. salme, i stedet for at sige: ‘Herren sagde til min herre,’ have sagt: ‘Jehova sagde til Adoni.’” Girdlestone siger videre angående den udfordring man støder på når man skal afgøre om Guds navn bør stå i teksten til Det Nye Testamente: “I det tilfælde at en kristen sprogkyndig var i færd med at oversætte det græske testamente til hebraisk, måtte han så, hver gang ordet Κύριος [Kyrios] forekom, overveje om der var noget i sammenhængen der kunne fortælle hvad det tilsvarende udtryk måtte være på hebraisk. Ja, dette problem ville opstå ved oversættelsen af Det Nye Testamente til et hvilket som helst sprog hvis navnet Jehova var blevet taget med i [Septuaginta-oversættelsen af] Det Gamle Testamente. Mange steder ville man kunne lade sig lede af De Hebraiske Skrifter: Hver gang udtrykket ‘Herrens engel’ forekommer, ved vi således at ordet Herren står for Jehova. En lignende slutning vil kunne drages med hensyn til udtrykket ‘Herrens ord’ hvis man retter sig efter mønstret i Det Gamle Testamente. Det samme gælder i tilfældet med betegnelsen ‘Hærskarers Herre’. Når derimod udtrykket ‘min Herre’ eller ‘vores Herre’ forekommer, ved vi at ordet Jehova ikke vil gå an, og at vi i stedet må bruge Adonaj eller Adoni. Men for mange passager gælder det at man ikke kan lægge sig fast på nogen regler.” Som man kan se af nedenstående, har man i mange bibeloversættelser valgt at anvende Guds navn i dette vers. I nogle står der de hebraiske bogstaver for tetragrammet, og i andre anvendes former som Jahve, YAHVAH eller JHWH.
ANDRE REFERENCER: J16, 18, 32, 65, 94, 95, 100, 101, 115, 125
1. KORINTHER 14:21 “siger Jehova”
BEGRUNDELSE(R): I sin behandling af emnet tungetale citerer Paulus fra Esajas 28:11, 12, hvor Jehova bliver beskrevet som den der taler (“vil han tale”). Men Paulus fremstiller ordene som var de udtalt af Gud i første person (“vil jeg tale”). For at gøre det klart hvem der kommer med denne udtalelse, tilføjer Paulus efter citatet en sætning der, ifølge tilgængelige græske håndskrifter, lyder “siger Herren”. Men denne sætning forekommer hundredvis af gange i Septuaginta som en oversættelse af hebraiske formuleringer såsom “erklærer Jehova”; “siger Jehova” og “dette er hvad ... Jehova siger”. Eksempler på det findes i Esajas 1:11; 48:17; 49:18 (citeret i Romerne 14:11); 52:4, 5. Så på baggrund af De Hebraiske Skrifter er der belæg for at gengive denne sætning i 1. Korinther 14:21 med “siger Jehova”. I dette vers er det værd at bemærke at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være. Udeladelsen af den bestemte artikel gør at Kyrios kommer til at svare til et egennavn.
DOKUMENTATION:
Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner 1. Korinther 14:21 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.
I The Anchor Yale Bible – First Corinthians: A New Translation with Introduction and Commentary af Joseph A. Fitzmyer, 2008, (bd. 32) står der angående 1. Korinther 14:21: “Paulus citerer delvist fra Esajas 28:11, 12d ved at bruge noget af ordlyden fra Esajas.” I opslagsværket står der videre angående baggrunden for dette citat: “Folk fra Efraim og Juda ville således mod deres vilje blive nødt til at lytte til Jahves ord gennem den invaderende fjende, der talte assyrisk.”
I en kommentar til 2. Korinther 3:16, 17 i A Critical and Exegetical Commentary on the Second Epistle to the Corinthians af Margaret E. Thrall, 2004, nævnes 1. Korinther 14:21 på en liste over vers hvor κύριος [Kyrios] “refererer til Jahve”.
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 10-12, 14, 16-18, 22-24, 28-36, 38, 40-43, 46, 47, 52, 59-61, 65, 66, 88, 90, 93, 95, 96, 99-102, 104-106, 114, 115, 117, 125, 130
1. KORINTHER 16:7 “hvis Jehova tillader det”
BEGRUNDELSE(R): Når lignende udtryk forekommer andre steder i De Kristne Græske Skrifter, bruges både ordet Kyrios (Herre) og ordet Theos (Gud), så det er logisk at konkludere at der med “Herren” i denne sammenhæng menes Gud. (Apostlenes Gerninger 18:21; 21:14; 1. Korinther 4:19; Hebræerne 6:3; Jakob 4:15) Desuden bruger nogle hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter tetragrammet her. I betragtning af lignende udtryk som forekommer andre steder i De Kristne Græske Skrifter, og måden sådanne udtryk anvendes på i De Hebraiske Skrifter kan man med rette bruge Guds navn her. – Se studienoter til Apostlenes Gerninger 18:21; 21:14; Jakob 4:15.
DOKUMENTATION:
I en note til 1. Korinther 16:7 står der i The Expositor’s Bible Commentary, 1976, (bd. 10) af W. Harold Mare: “‘Hvis Herren tillader det’ er et udtryk der understreger at Paulus’ liv fuldstændigt afhænger af hvad der er Guds vilje.”
I NIV Cultural Backgrounds Study Bible af John H. Walton og Craig S. Keener, 2016, står følgende kommentar om udtrykket “hvis Herren tillader det” der forekommer i 1. Korinther 16:7: “Både jøder og ikkejøder knyttede ofte deres planer sammen med udtryk som ‘hvis Gud vil’ eller lignende.”
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 10, 14, 16-18, 22, 23, 32, 65, 94, 95, 100, 101, 115, 125
1. KORINTHER 16:10 “et arbejde for Jehova”
BEGRUNDELSE(R): Her er der tydeligvis tale om Jehova Gud. I dette vers er det værd at bemærke at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være. Udeladelsen af den bestemte artikel gør at Kyrios kommer til at svare til et egennavn.
DOKUMENTATION:
I bogen The First Epistle of Paul the Apostle to the Corinthians, redigeret af John Parry, 1916, står der på side 248 angående 1. Korinther 16:10: “Det ser ud til at κύριος [Kyrios] uden den bestemte artikel kun bliver brugt om Kristus når det står efter et forholdsord eller i ejefald efter et navneord uden den bestemte artikel. (Romerne 14:6): her derfor = τοῦ θεοῦ [Guds].” Bogen fortsætter med at henvise til Romerne 14:20 og Johannes 6:28, hvor det samme græske ord for “arbejde” (ergon), der bruges her i 1. Korinther 16:10, forekommer i udtrykket “Guds værk”, og det taler yderligere for at den “Herre” der nævnes her, er Jehova Gud.
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 10, 14, 16-18, 24, 28-32, 65, 93-95, 100, 101, 106, 115