Dagbogen — en pålidelig ven
Dagbogen — en pålidelig ven
EN DAGBOG kan være en fortrolig ledsager, en forstående ven i en uforstående verden. En dagbog „giver os mulighed for at bevare en samling ’billeder’ som fortæller vores personlige historie,“ siger forfatteren Christina Baldwin. Ligesom et fotoalbum der helt bogstaveligt giver os en billedlig fremstilling af vort hidtidige liv, giver en dagbog os nogle skriftlige „snapshot“ som kan fortælle og bevare vores livshistorie.
På Bibelens tid holdt myndighederne ofte regnskab med vigtige begivenheder. Bibelen refererer til flere af den slags officielle beretninger. (4 Mosebog 21:14, 15; Josua 10:12, 13) Grækerne fremstillede en slags almanak som de kaldte en efemeride. a Den beskrev stjernernes og planeternes daglige bevægelser. Romerne, som erobrede Grækenland, tog idéen med disse dagbøger op, men med deres typiske sans for det praktiske forbedrede de dagbøgernes værdi ved at tilføje oplysninger om begivenheder af fælles og offentlig interesse. Romerne kaldte dem diarium, der kommer af det latinske ord dies, som betyder „dag“.
Det var imidlertid først i det 17. århundrede, da englænderen Samuel Pepys’ dagbog blev skrevet, at dagbogen i den vestlige verden blev populær til bevarelse af private hverdagsbegivenheder for eftertiden. Med sin usædvanlige blanding af fromhed og verdslighed har Samuel Pepys’ dagbog givet historikerne en af de mest indsigtsfulde beretninger om livet under den engelske monark Karl II.
Fra dette tidspunkt blev det mere og mere populært at føre dagbog. Mange dagbøger har vist sig at have værdi som historisk kilde. Blandt disse er en bemærkelsesværdig dagbog skrevet af en ung jødisk pige som gemte sig for nazisterne. Anne Franks dagbog er et smerteligt vidnesbyrd om menneskers grusomhed mod andre mennesker.
Hvorfor tiltaler det os at føre dagbog?
At skrive dagbog appellerer tilsyneladende til et fundamentalt behov hos os mennesker — behovet for selvudfoldelse.
Uanset om det drejer sig om glæden over et barns første ord eller udviklingen af et kærligt forhold til andre, giver en dagbog os mulighed for at reflektere over de begivenheder der har indflydelse på vores liv. Når man senere læser det man har skrevet, kan man genopleve de dejlige stunder og de følelser de gav anledning til.Et af dagbogens største fortrin er at den kan hjælpe os til at lære os selv bedre at kende. Skribenten Tristine Rainer kalder dagbogen for „et praktisk, psykologisk værktøj som sætter dig i stand til at udtrykke følelser uden at være begrænset af hæmninger“.
Bibelen siger i Ordsprogene 12:25: „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det.“ Hvis man viger tilbage for at tale med nogen om sin „ængstelse“, kan man måske i stedet udtrykke sig skriftligt. Hvis man er ude for følelsesmæssige belastninger, anbefales det ofte at man fører dagbog. Man kan bruge en dagbog til at tænke over sit liv, sætte sig nye mål og måske også til at finde løsningen på forskellige problemer. At skrive om sine vanskeligheder og følelser kan hjælpe en til at betragte de virkelige problemer i det rigtige perspektiv.
At føre dagbog kan også være en fordel rent uddannelsesmæssigt. Den Amerikanske Lærerforening giver forældre dette råd: „Tilskynd jeres børn til at føre dagbog. Når de skriver dagbog, udvikles deres evner både hvad angår skrivning og kreativitet.“
Hvordan kommer jeg i gang?
Find allerførst en notesbog eller notesblok som falder i din smag, og et sted hvor der er fred og ro. Det skal indrømmes at en tom side der venter på at blive fyldt med ord, kan virke ret skræmmende. Men de vigtigste faktorer er oprigtighed, spontanitet og enkelhed. Stil dig selv spørgsmål som: ’Hvad har jeg beskæftiget mig med i dag? Hvordan påvirkede det mig? Hvad fik jeg at spise? Hvem har jeg truffet? Hvordan går det med dem jeg holder af?’ Du kan også begynde med nogle spørgsmål om din helt aktuelle situation: ’Hvor i mit liv befinder jeg mig lige nu? Hvilke mål har jeg sat mig? Hvilke håb har jeg til fremtiden?’ Og så skal du bare skrive løs, uden at være for kritisk.
Skriv så meget eller så lidt som du har lyst til. Skriv så tit — eller så sjældent — du vil. Vær åben og uforbeholden. Tænk ikke på grammatikken eller stavemåden. Ingen andre får at se hvad du har skrevet. Du kan også indklæbe fotografier, avisudklip eller andre ting som du synes er vigtige. Det er jo din bog. Den kan være pæn eller medtaget, stor eller lille. Og du behøver kun at skrive i den når du har lyst. Hvis det at føre dagbog bliver en sur pligt, vil det helt sikkert mislykkes og føre til skuffelse for dig. — Se rammen.
Ligesom en videnskabsmand i en journal kan nedfælde sine iagttagelser og eventuelle forandringer vedrørende en organisme som han udforsker, kan en dagbog hjælpe dig til at holde øje med og analysere dine egne adfærdsmønstre og tendenser. Din dagbog vil afsløre dine glæder, dine sorger, dine svagheder og dine stærke sider. Den vil forbedre din evne til at formulere dig. Sandt nok kræver det at føre dagbog et vist engagement, men et sådant engagement kan blive rigt belønnet. — Indsendt.
[Fodnote]
a Kommer af det græske ord efemeros, som betyder „varer en dag“.
[Ramme på side 27]
Forslag til hvordan man kommer i gang
● Vælg en slidstærk bog som du nemt kan bringe med dig.
● Find et tidspunkt hvor der er fred og ro, og et sted hvor du kan være dig selv. Husk at notere datoen hver gang du skriver i dagbogen.
● Gå ikke i panik fordi du kommer til at springe et par dage over; begynd blot dér hvor du nåede til sidst.
● Vær ikke kritisk. Føl dig fri, og skriv spontant løs. Skriv også detaljerne ned — ikke kun begivenhederne i store træk.