Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Livets mangfoldighed Jeg er 11 år, og jeg elsker dyr. Da jeg fik bladet med artiklerne „Hvem kan beskytte livets mangfoldighed?“, kunne jeg næsten ikke vente med at læse dem. (22. november 2001) Jeg har så ondt af vandrealbatrossen, som man kan se et billede af på side 7. Hvor er det synd at fuglene drukner fordi de tilfældigt bliver fanget på fiskekroge. Jeg kunne også godt lide billedet af savrokken nederst på siden. Jeg håber der kommer flere af den slags artikler!

S.V., USA

Fængsler Det kan ikke beskrives med ord hvad jeg følte da jeg læste artiklen „Fanger finder troen i et historisk fængsel“. (22. november 2001) Jeg har tænkt mig at sende bladet til min søn, der for anden gang sidder inde for bankrøveri. Jeg beder til at artiklen må nå hans hjerte, og at den må opmuntre ham til at tage imod den kærlighed Jehova har til os alle. Tak for den trøst I giver os.

C.M., USA

Selvmord Mange tak for artiklerne „Livet er værd at leve“. (22. oktober 2001) I mellemskolen var jeg under et stort pres. Jeg fik hjælp fra Jehova gennem Bibelen og det kristne fællesskab. Alligevel følte jeg mig værdiløs. Da jeg læste rammen ’Vil Gud tilgive mig for disse tanker?’, var det som om Jehova talte direkte til mig. Det er befriende at vide at Jehova ikke glemmer sådan en som mig!

S.H., Japan

Jeg vil gerne fortælle hvor glad jeg var for at læse artiklerne. Da jeg så temaet på bladets forside, tænkte jeg: „Nu kommer der nok en løftet pegefinger.“ Men det var slet ikke tilfældet. Da jeg havde læst rammen ’Vil Gud tilgive mig for disse tanker?’, var jeg lige ved at græde. Takket være denne artikel fik jeg mod til at tale med en af de andre søstre i menigheden om alt det der gik mig på. Tak fordi I tog dette følsomme emne op.

A.F., Frankrig

Jeg har læst artiklerne otte gange. Da jeg gik i mellemskolen, overvejede jeg at begå selvmord. For mig virkede døden som en befrielse. Artiklerne har hjulpet mig til at forstå at selv om jeg er ulykkelig, er livet værd at leve. Jeg er ikke et af Jehovas Vidner, men jeg har i et stykke tid læst Vagttårnet og Vågn op! Jeg er glad for at have mødt jer!

S.M., Japan

Voldsramte kvinder Mange tak for artiklerne „Hjælp til voldsramte kvinder“. (8. november 2001) Overskriften på side 3, „Måske vil han holde op denne gang“, udtrykker det håb jeg havde i mange år. På side 4 står der at der alt for ofte vises mere sympati for gerningsmanden end for offeret. Det kan jeg helt tilslutte mig.

S.M., Tyskland

Artiklerne om voldsramte kvinder rørte mig dybt. De har uden tvivl også rørt mange andre. Allerede da jeg læste første side, brød jeg sammen i gråd. Jeg kom nemlig til at tænke på alle de trængsler og smerter som jeg engang har gennemgået. Jeg sætter stor pris på den tanke at Jehova betragter hver enkelt af os som dyrebar. Jeg er heltidsforkynder, og jeg har fundet ud af at de mennesker der bor i det område hvor jeg forkynder, er ivrige efter at læse artiklerne. Derfor har jeg bestilt ekstra blade. Mange tak fordi I giver os sådanne nyttige oplysninger.

K.J., Australien

[Kildeangivelse på side 30]

Sommerfugl: Butterfly House, Mittagong, Australien