Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bilulykker — Føler du dig tryg?

Bilulykker — Føler du dig tryg?

Bilulykker — Føler du dig tryg?

„Jeg er elitebilist. Derfor behøver jeg ikke at være bange for at blive involveret i en trafikulykke.“ „Det er kun unge som kører uforsvarligt, der kommer ud for en bilulykke.“ Mange mener at de aldrig selv vil blive indblandet i et trafikuheld. Gælder det også dig? Føler du dig på den sikre side når det gælder bilulykker?

HVIS man bor i et industriland, siger statistikken at man sandsynligvis vil komme til skade ved en trafikulykke mindst én gang i løbet af sit liv. I mange tilfælde er der tale om dødsulykker. På verdensplan kræver trafikken over 500.000 dødsofre om året. Mange af dem som mistede livet sidste år, mente måske at det aldrig ville ske for dem. Hvad kan man gøre for at mindske risikoen i sit eget tilfælde? Nøgleordet er forebyggelse. Lad os se hvad man kan gøre for at forebygge ulykker forårsaget af døsighed og/eller alder.

Den døsige chauffør

Nogle eksperter mener at søvnige bilister er lige så farlige som berusede bilister. Meget tyder på at døsighed er årsag til et stigende antal ulykker. Fleet Maintenance & Safety Report gjorde for nylig opmærksom på at én ud af tolv bilister indrømmede at det i løbet af et enkelt år var sket at de faldt i søvn mens de kørte. Ifølge Johannesburgavisen The Star, der udkommer i Sydafrika, er træthed årsag til op mod en tredjedel af alle færdselsuheld i dette land. Rapporter fra andre lande afslører at man overalt har erfaret at træthed påvirker de motorkørende. Hvorfor er der så mange søvnige bilister?

Nutidens hektiske livsstil bærer en del af skylden for dette problem. Tidsskriftet Newsweek skrev for nylig at amerikanere muligvis „sover op til halvanden time mindre hver nat end de gjorde i begyndelsen af det 20. århundrede — og dette problem vil sandsynligvis blive endnu større.“ Hvorfor? Newsweek citerede søvneksperten Terry Young for at have sagt: „Folk har opfattet søvn som en bekvemmelighed de kunne skære ned på. At sove meget lidt er blevet betragtet som et tegn på stor arbejdsomhed og social stræben.“

Det hævdes at man i gennemsnit har behov for mellem seks en halv og ni timers søvn hver nat. Sover man mindre end det, oparbejder man efterhånden et søvnunderskud. En rapport fra de amerikanske motorejeres udvalg for større færdselssikkerhed siger: „Blot ved at sove 30 eller 40 minutter mindre end man har behov for hver nat, kan man efter en normal arbejdsuge have oparbejdet et søvnunderskud på 3 til 4 timer når man er fremme ved weekenden. Det er nok til at man føler sig betydeligt mere søvnig i dagtimerne.“

Af og til går du måske glip af en god nats hvile. Søvnløshed, det at skulle passe et sygt barn eller andre faktorer som du ikke har nogen indflydelse på, kan berøve dig din nattesøvn. Der er stor sandsynlighed for at du dagen efter bliver søvnig mens du sidder bag rattet. Hvad bør man gøre hvis det sker?

Det er ikke sikkert at du vil kunne holde dig vågen ved at følge populære råd om at drikke koffeinholdige drikke, åbne et vindue, tygge tyggegummi eller spise noget stærkt krydret. At følge disse råd løser nemlig ikke det egentlige problem. Det du har behov for, er søvn. Så hvorfor ikke prøve at tage en kort lur? The New York Times har gjort opmærksom på følgende: „Den opkvikkende lur i løbet af arbejdsdagen bør ikke være på mere end 30 minutter. Sover man længere, falder man i dyb søvn, og så kan man have svært ved at vågne rigtigt igen.“ At tage en lur kan betyde at du kommer for sent, men det kan også forlænge dit liv.

Dit livsmønster kan øge sandsynligheden for at du udvikler dig til en døsig bilist. Tilbringer du mange timer på internettet, eller sidder du og ser tv til langt ud på aftenen? Går du til fester der varer til den lyse morgen? Man bør ikke lade sådanne vaner berøve en sin nattesøvn. Den vise kong Salomon understregede værdien af „én hånd fuld af hvile“ frem for „begge hænder fulde af møje.“ — Prædikeren 4:6.

Erfarne, men ældre

Ældre bilister er ofte de mest erfarne. De kender deres begrænsninger og tager desuden færre chancer. Men de er ikke „immune“ over for trafikulykker. Måske er risikoen for at blive involveret i en bilulykke i virkeligheden større jo ældre man bliver. I USA har tidsskriftet Car & Travel meddelt: „Folk over 70 år udgør 9 procent af befolkningen, men de er indblandet i 13 procent af alle dødsulykker i trafikken.“ Sørgeligt nok er ældre bilister indblandet i et stigende antal trafikulykker.

Myrtle, som nu er 80 år gammel, begyndte at køre bil for mere end 60 år siden og har aldrig været indblandet i et trafikuheld. * Alligevel kan hun, som så mange andre, mærke alderens virkninger — virkninger som kan øge risikoen for at hun bliver involveret i en ulykke. For nylig sagde hun til Vågn op!: „Når man bliver ældre, bliver alting [også bilkørsel] en udfordring.“

Hvad har Myrtle gjort for at mindske risikoen for at blive impliceret i en bilulykke? Hun forklarer: „I årenes løb har jeg gjort nogle forandringer for at kompensere for min alder.“ Hun har for eksempel skåret ned på den tid hun tilbringer bag rattet, især om aftenen. Denne lille forandring hjælper Myrtle til at bevare sin status som sikker bilist, og af den grund har hun fortsat lov til at køre bil.

Selv om det kan være svært at indrømme, har aldringsprocessen en negativ indflydelse på os alle. (Prædikeren 12:1-7) Man får forskellige helbredsproblemer, reagerer lidt langsommere og får et svagere syn. Alle disse faktorer kan gøre det svært at køre sikkert. Men det at man bliver ældre, er ikke i sig selv noget der diskvalificerer én som bilist. Det afgørende er hvor godt man kører. Hvis man er opmærksom på de fysiske forandringer alderen medfører, og i tilsvarende grad afpasser sin tilværelse efter dem, kan man forbedre sin kørsel.

Dit syn forandrer sig, selv om du ikke bemærker det. Efterhånden som du bliver ældre, indsnævres dit perifere synsfelt, og din nethinde får behov for mere lys. I en brochure med titlen The Older and Wiser Driver står der: „En bilist på 60 år har behov for tre gange så meget lys som en teenager for at kunne se, og det vil tage den pågældende mere end dobbelt så lang tid at tilpasse sig en forandring fra lys til mørke.“ Denne forringelse af synet kan gøre det svært at køre når det er mørkt.

Henry er 72 år og har været elitebilist i mere end 50 år. Som årene gik, lagde han mærke til at lyset fra de modkørendes forlygter gjorde det sværere for ham at køre når det var mørkt. Han fik foretaget en synsprøve, der viste at han havde behov for nye briller som reducerede det kraftige lysskær fra de modkørende bilers forlygter. „Nu er det ikke længere så svært at køre om aftenen,“ siger Henry. Denne lille tilpasning havde stor betydning for hans køreegenskaber. I andre tilfælde, som for eksempel Myrtles, er løsningen måske at man helt holder op med at køre efter mørkets frembrud.

Alderen har også indflydelse på ens reaktionstid. Ældre kan være klogere og mere opmærksomme end unge, men jo ældre man bliver, jo længere er man om at bearbejde og reagere på de informationer man får. Den omstændighed sammenholdt med at trafikken og vejforholdene hele tiden forandrer sig, gør bilkørsel til en endnu større udfordring. Hvis man i tide skal nå at reagere rigtigt, må man hurtigt kunne bedømme situationen.

Tidsskriftet Car & Travel skriver i en artikel at „den hyppigste årsag til dødsulykker når det gælder ældre bilister, er at den pågældende overser trafikreguleringen“. Hvad er grunden? Artiklen fortsætter: „Problemet . . . opstår tilsyneladende i situationer hvor en ældre bilist, før vedkommende kører ud i et kryds, skal bedømme den skiftende trafik fra både højre og venstre side.“

Hvordan kan man kompensere for nedsat reaktionshastighed? Ved at være forsigtig når man nærmer sig et vejkryds; ved altid at dobbelttjekke trafikken før man kører frem, og ved at være særlig påpasselig når man skal dreje til højre eller venstre. Det kan være dødsens farligt at svinge i et vejkryds, især hvis man skal krydse de modkørendes vejbane.

I USA sker 40 procent af dødsulykkerne for bilister over 75 år ved venstresving i et vejkryds. De amerikanske motorejeres udvalg for større færdselssikkerhed anbefaler amerikanske bilister at benytte sig af følgende mulighed: „Nogle gange kan man undgå et venstresving ved hjælp af tre højredrejninger.“ Muligvis kan du bruge denne fremgangsmåde dér hvor du bor. Ved at være lidt forudseende kan du måske undgå vanskelige og farlige vejkryds.

En beslutning der må overvejes

Hvad kan hjælpe dig til at bedømme dine køreegenskaber? Måske kan du invitere en god ven eller en fra din familie på en lille tur med dig bag rattet. Bagefter kan du bede vedkommende fortælle dig hvad han eller hun mener om din kørsel. Lyt opmærksomt til de iagttagelser den pågældende har gjort sig. Du kan også vælge at tilmelde dig et kursus i trafiksikkerhed for bilister. Mange foreninger for motorejere tilbyder kurser som er udarbejdet specielt med henblik på ældre bilister. Hvis man har været udsat for to eller flere situationer hvor det nær var gået galt, kunne det tyde på at ens køreegenskaber ikke er så gode som de før har været.

Hvis man skal være realistisk, må man se i øjnene at der kommer et tidspunkt hvor det vil være bedst, også for én selv, at man holder op med at køre bil. Det kan være svært og virke nedslående at skulle træffe den beslutning. Myrtle, som er omtalt tidligere, er klar over at hun snart må holde op med at køre bil. Derfor vælger hun allerede nu at køre sammen med andre oftere end hun gjorde før. Hvordan har hun det med at overlade rattet til en anden? „Det er dejligt at nyde turen uden at være stresset fordi man skal køre,“ siger Myrtle.

Efter at have overvejet sagen grundigt føler du det måske på samme måde. Indkøb, forskellige ærinder og transport i forbindelse med aftaler og møder kan være meget hyggeligere hvis man er sammen med en ven. Måske kan du få en anden til at køre din bil mens du selv er passager. At komme omkring på den måde kan være sikrere og mere fornøjeligt end at tage rundt på egen hånd. Offentlige transportmidler er — der hvor de findes — et andet praktisk alternativ. Husk at dit værd som menneske ikke afhænger af om du kan køre bil. Det der gør dig værdifuld i din families, dine venners og Guds øjne, er dine gode personlige egenskaber. — Ordsprogene 12:2; Romerne 14:18.

Uanset om du er gammel eller ung, erfaren bilist eller novice, er du ikke „immun“ over for bilulykker. Vedkend dig det store ansvar du påtager dig som bilist. Tag dine forholdsregler for at mindske risikoen for at blive impliceret i et sammenstød. På den måde kan du beskytte både dig selv og andre under mange kommende køreture.

[Fodnote]

^ par. 13 Navnene i artiklen er ændret.

[Illustration på side 12]

Sørg for at du får „fyldt brændstof på“ ved at få dig en god nats hvile

[Illustration på side 13]

En kort lur kan forsinke dig lidt, men den kan også redde liv

[Illustration på side 13]

Ældre bilister er mere erfarne, men må kæmpe med andre udfordringer

[Illustration på side 14]

Det har sine fordele at have en ledsager