Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Første maj — Betyder dagen noget for dig?

Første maj — Betyder dagen noget for dig?

Første maj — Betyder dagen noget for dig?

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I STORBRITANNIEN

Første maj — hvad får det dig til at tænke på? Optog og demonstrationer? Dans omkring en majstang? En fridag fra arbejdet?

ALT efter hvor man bor, kan det være meget forskelligt hvad man kommer til at tænke på i forbindelse med første maj. Og dog er der alligevel en vis sammenhæng mellem de forskellige måder at markere dagen på. Ved ganske kort at se på oprindelsen til traditionerne for første maj vil man bedre kunne forstå sammenhængen med den måde den fejres på i vor tid.

Oprindelse

I oldtidens Rom havde man i dagene omkring den første maj en højtid kaldt floralia efter Flora, gudinden for forår og blomster. Man sang og dansede, og der var optog med masser af blomster. De prostituerede i Rom var særlig glade for denne højtid, for de betragtede Flora som deres skytsgudinde.

Når romerne erobrede andre lande, tog de deres skikke med sig. Men da de ankom til de keltiske lande, fandt de at kelterne allerede havde en højtid som de kaldte beltane, der blev fejret første maj. For kelterne begyndte en ny dag om aftenen, og aftenen før den første majdag blev alle bål slukket. Når solen så begyndte at stå op, tændte folk bål på bakketoppene eller under hellige træer for at fejre sommeren og livets genfødsel. Kvæget blev sat ud for at græsse, og guderne blev påkaldt så de kunne beskytte dyrene. Floraliafesten blev snart kombineret med beltane, og fejringen fandt sted første maj.

I Tyskland og Skandinavien svarede Walpurgisnacht eller Valborgsaften til beltane, og festlighederne begyndte med at man tændte bål for at jage hekse og onde ånder bort. Andre steder i Europa udviklede man sine egne majskikke, og mange af disse har overlevet til i dag.

Kirkerne kunne ikke stille meget op over for disse hedenske skikke. „Majdag — eller beltane — var den mest løsslupne dag på året. Hverken den kristne kirke eller andre myndigheder kunne helt styre hvordan denne højtid blev fejret,“ står der i den engelske avis The Guardian.

Majskikke

Da man nåede middelalderen, var der efterhånden føjet nye skikke til denne højtid, som var den mest populære i England. Mænd og kvinder tilbragte natten i skovene hvor de indsamlede blomster og blomstrende grene for at ’byde maj velkommen’ ved solopgang. * Ifølge en pjece med titlen The Anatomy of Abuses af puritaneren Philip Stubbes var det almindeligt at man opførte sig umoralsk i den forbindelse. Festdeltagerne opstillede et træ som majstang midt i landsbyen, og dagen lang blev der danset og leget omkring denne stang. Philip Stubbes beskrev majstangen som „en modbydelig afgud“. Folket udvalgte en majdronning og ofte også en majkonge, der skulle lede festlighederne. Skikken med en majstang og en majdronning var også almindelig i andre dele af Europa.

Hvad betød de forskellige majskikke? I Encyclopædia Britannica forklares det: „Oprindeligt udførte man ritualerne fordi man ville sikre afgrødernes vækst og dermed også frugtbarheden for både kvæg og mennesker. Men i de fleste tilfælde gik betydningen af ritualerne i glemme, og de blev blot en del af de folkelige festligheder.“

Skiftende popularitet

De protestantiske reformatorer betragtede højtiden som hedensk og forsøgte at få den udryddet. I Skotland, hvor calvinismen var fremherskende, forbød man i 1555 fejringen af første maj. Og i 1644 indførte det puritanske engelske parlament et forbud mod majstænger. Da England for en tid var uden konge og fungerede som republik, søgte man at begrænse de „tøjlesløse skikke“ der var forbundet med første maj. Men da monarkiet blev genindført i 1660, kom majstængerne tilbage.

Fra det 18. århundrede til begyndelsen af det 19. århundrede gik man gradvis bort fra at følge skikkene omkring majstangen, men i nyere tid er de genopstået, om end i mere anstændige versioner. Mange af skikkene i forbindelse med fejringen af første maj, for eksempel børn der danser rundt om majstangen og fletter kulørte bånd, stammer fra nyere tid. Men folkemindeforskere som har undersøgt baggrunden for fejringen af første maj, har fundet at den har mange hedenske rødder.

Når europæere emigrerede til andre lande, tog de deres majskikke med sig, og nogle af deres efterkommere fejrer stadig dagen efter de gamle traditioner. I mange lande er første maj, eller den første mandag i maj, imidlertid blevet arbejdernes dag.

Første maj bliver arbejdernes dag

Skikken med 1. maj-optog og demonstrationer som vi kender i dag, begyndte i Nordamerika. Hvorfor lige der? I forbindelse med den industrielle revolution blev der indført nye maskiner som kørte uafbrudt, og det førte til at mange fabrikanter forventede at de ansatte arbejdede i op til 16 timer hver dag undtagen søndag. I forsøg på at forbedre arbejdernes levevilkår forlangte en sammenslutning af handels- og fagforbund i USA og Canada at der blev indført en ottetimers arbejdsdag, begyndende med 1. maj 1886. De fleste arbejdsgivere nægtede at gå med til dette, og derfor gik tusindvis af arbejdere i strejke den første maj.

The Haymarket Riot (Haymarket-optøjerne) i Chicago, Illinois, førte til at arbejderbevægelsen i USA fik sine første martyrer, og i England, Frankrig, Holland, Italien, Rusland og Spanien samledes arbejdere for at vise deres solidaritet. * Ved en kongres for verdens socialistiske partier, der blev afholdt i Paris i 1889, erklærede man 1. maj 1890 for international demonstrationsdag til støtte for en ottetimers arbejdsdag. Fra da af blev første maj hvert år markeret ved at arbejderne fik lejlighed til at stille krav om bedre arbejdsvilkår.

I Sovjetrepublikkerne blev første maj sædvanligvis fejret med militærparader og fremvisning af nye teknologiske præstationer. I dag fejres første maj i mange lande som international arbejderbevægelsesdag. Men i USA og Canada fejrer man en arbejderbevægelsesdag den første mandag i september.

Forbindelse mellem før og nu

Første maj har altid været folkets dag. En dag hvor arbejderne holdt fri hvad enten de havde deres arbejdsgivers tilladelse eller ej. Rollerne blev byttet om. Man udvalgte en konge og en dronning fra den almene befolkning, og der blev ofte gjort nar af de herskende klasser. Det var derfor meget nærliggende at forbinde første maj med arbejderbevægelsen, og i det 20. århundrede var dagen blevet inkorporeret i socialisternes kalender.

Den internationale arbejderbevægelsesdag bliver, som første maj blev det før i tiden, fejret med optog i gaderne. Men i de senere år er det også blevet almindeligt med voldelige optøjer på dagen. Den første maj 2000 var der for eksempel rundt om i verden protester mod den globale kapitalisme, og disse protester var præget af gadekampe der ikke alene førte til materiel skade, men også til at folk blev kvæstet.

En tilfredsstillende løsning forude

Er det realistisk at tro at menneskene vil kunne indføre de nødvendige globale ændringer der skal til for at tilgodese alle ærlige og oprigtige menneskers behov? Nej, for gang på gang har det gamle bibelske ordsprog „det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt“ vist sig at være sandt. — Jeremias 10:23.

Der må en overmenneskelig kraft til for at indføre fredelige forhold på hele jorden. Jordens Skaber, Jehova Gud, besidder denne kraft. Bibelen siger at han ’åbner sin hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker’. (Salme 145:16) Vi vil opfordre dig til at undersøge hvad Guds storslåede løfter indebærer.

Som en opfyldelse af den mønsterbøn Guds søn, Jesus Kristus, lærte sine efterfølgere at bede, vil Guds rige komme, og Guds vilje vil med sikkerhed ske på jorden. Bibelen lover at Guds udnævnte konge, Jesus Kristus, „vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl.“ — Salme 72:12-14.

[Fodnoter]

^ par. 11 Før den gregorianske kalender blev taget i brug for lidt over 400 år siden, lå majdagen 11 dage senere på året end i dag. Vejret var derfor varmere, og alt var mere grønt.

^ par. 19 Disse optøjer var brudt ud efter en hel dag hvor adskillige arbejdere mistede livet efter kampe mellem strejkende arbejdere og strejkebrydere.

[Illustration på side 12]

En majstang fra det sekstende århundrede som hvert år den første maj blev rejst uden for en kirke i England

[Kildeangivelse]

Fra bogen Observations on Popular Antiquities

[Illustration på side 14]

Demonstration imod kapitalismen, London, 1. maj 2000

[Kildeangivelse]

© Philip Wolmuth/​Panos Pictures