Hvad handler Bibelen om?

NOGLE betragter Bibelen som en historisk gennemgang af Guds gerninger i forbindelse med menneskene igennem tusinder af år. Andre opfatter den som en bog om etik. De peger på at Gud gav Israels folk mere end 600 love og bestemmelser om familieliv, retspleje, moral og gudsdyrkelse. Andre igen betragter Bibelen som en åndelig vejledning hvorigennem Guds tanker åbenbares.

Faktisk er alle disse beskrivelser korrekte. Bibelen siger om sig selv: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:16, 17) Ja, alt i Guds ord — også de historiske beretninger, lovene og den åndelige vejledning — har værdi.

Men Bibelen er langt mere end en samling gavnlige oplysninger. Bibelen er, som noget helt særligt, en åbenbaring fra Jehova Gud. Den indeholder praktiske råd som er inspireret af Gud, og som vi kan bruge i dagligdagen. Den åbenbarer også Jehovas hensigt med jorden og menneskene og viser hvordan han vil fjerne alt det der er årsag til lidelser. Vigtigst af alt forklarer Bibelen at nogen med fuldt overlæg har givet et forkert billede af Gud, og den fortæller hvad han vil gøre for at afklare dette universelle anliggende.

Gud kaldes en løgner og en dårlig hersker

Ifølge Bibelen skabte Gud de første mennesker, Adam og Eva, fuldkomne på sind og legeme, og han gav dem nogle ideelle levevilkår. De fik til opgave at tage sig af jorden og alle dyrene. (1 Mosebog 1:28) Adam og Eva havde som Guds børn mulighed for at leve evigt på jorden, forudsat at de adlød deres himmelske Fader. Han pålagde kun menneskene én begrænsning. Jehova sagde: „Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ — 1 Mosebog 2:16, 17.

Men en åndeskabning der i Bibelen bliver identificeret som Satan Djævelen, sagde det stik modsatte: „I skal visselig ikke dø.“ (1 Mosebog 3:1-5) Ved åbenlyst at modsige Gud kaldte Satan ikke blot Skaberen for en løgner, men han antydede også at Guds måde at herske på er forkert — at mennesket ville kunne klare sig bedre uden Gud. Satan overbeviste Eva om at hun ved at være ulydig mod Gud ville opnå frihed og moralsk uafhængighed. Han sagde at hun ville blive „som Gud“! Satan angreb derved Jehovas gode navn og hensigt.

Denne samtale fik vidtrækkende konsekvenser. Bibelens vigtigste tema er da også at Jehova har til hensigt at rense sit navn og omdømme. Dette sammenfattes i Jesu mønsterbøn, som mange også kalder fadervor. Jesus lærte sine disciple at bede: „Lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske . . . på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.

Hvordan Gud renser sit navn

Satan rejste nogle fundamentale stridsspørgsmål: Hvem talte sandt — Jehova eller Satan? Udøver Jehova sit herredømme over sine skabninger på en god og retfærdig måde? Har han ret til at forvente at mennesker adlyder ham? Ville de virkelig være bedre stillet ved at bestemme selv? For at disse spørgsmål kunne afgøres, gav Jehova menneskene lov til selv at styre for en tid.

Hvad har resultatet været? Siden den første løgn i Eden har  menneskehedens historie været én lang beretning om trængsel og lidelse. Dette viser at Satan er en stor løgner, og at det kun fører til ulykke at være uafhængig af Gud. Men Jehova har på grund af sin kærlighed og ubegrænsede visdom til hensigt at rense sit navn ved at fjerne alle de problemer der tog deres begyndelse i Eden. Det vil han gøre ved hjælp af det messianske rige. Hvad er det for et rige?

Løsningen — Guds rige

Millioner beder regelmæssigt fadervor. Overvej et øjeblik hvad der egentlig ligger i denne bøn. Tænk engang over ordene: „Lad dit rige komme.“ (Mattæus 6:10) Dette rige er ikke en uforklarlig tilstand i hjertet sådan som nogle har konkluderet. Der er derimod tale om et kongedømme — et himmelsk styre under Jesus Kristus — som er „Kongers Konge“. (Åbenbaringen 19:13, 16; Daniel 2:44; 7:13, 14) Bibelen lærer at han vil herske over hele jorden, indføre varig fred og harmoni blandt alle mennesker og fjerne al ondskab fra jorden. (Esajas 9:6, 7; 2 Thessaloniker 1:6-10) Sådan vil Guds rige, og ikke noget menneskeskabt styre, altså opfylde Jesu ord: „Lad din vilje ske . . . på jorden.“

Som en garanti for at disse ord vil blive opfyldt, gav Jesus sit liv som en løsesum og udfriede på den måde Adams efterkommere fra synd og død. (Johannes 3:16; Romerne 6:23) Derved vil alle der viser tro på Kristi offer, under Guds riges styre komme til at se hvordan virkningerne af Adams synd bliver fjernet og menneskene gradvis opnår fuldkommenhed. (Salme 37:11, 29) Endelig vil det være forbi med de helbredsproblemer vi slås med, især når vi bliver gamle. Selv den følelsesmæssige smerte som mennesker rammes af som følge af sygdom og død, vil være „forsvundet“. — Åbenbaringen 21:4.

Hvorfor kan vi være sikre på at Gud vil opfylde sine løfter? Blandt andet fordi hundredvis af profetier i Bibelen allerede har fået deres opfyldelse. (Se side 9). Det er altså tydeligt at troen på Bibelen ikke er det samme som lettroenhed eller ønsketænkning, men derimod hviler på fornuft og en mængde beviser. — Hebræerne 11:1.

Praktiske råd vi kan bruge i dag

Foruden at give os et solidt grundlag for et fremtidshåb hjælper Bibelen os til at få et godt liv i dag. Guds ord indeholder praktiske råd som overgår alle andre, for eksempel om ægteskab, familieliv, forholdet mennesker imellem, om det at finde lykken og mange andre emner. Lad os se på et par stykker.

▪ Tænk før du taler. „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ — Ordsprogene 12:18.

▪ Undgå smålig jalousi. „Et roligt hjerte er liv for legemet, men skinsyge er råddenskab i knoglerne.“ — Ordsprogene 14:30.

▪ Opdrag dine børn. „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ „En dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.“ — Ordsprogene 22:6; 29:15.

▪ Vær tilgivende. Jesus sagde: „Lykkelige er de barmhjertige, for mod dem vil der blive vist barmhjertighed.“ (Mattæus 5:7) Den vise kong Salomon skrev: „Kærlighed dækker over alle overtrædelser.“ (Ordsprogene 10:12) Hvis nogen begår en så stor synd imod dig at du ikke bare kan tilgive og glemme, giver Bibelen dette råd: „Gå hen og blotlæg hans fejl mellem dig og ham alene.“ — Mattæus 18:15.

▪ Hav ikke kærlighed til penge. „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed . . . har [nogle] stukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Timoteus 6:10) Bemærk at Bibelen ikke fordømmer penge, men „kærligheden til penge“.

Et „brev“ fra vor himmelske Fader

Bibelen tager altså mange emner op. Den handler først og fremmest om Gud og hans hensigt. Men den handler også om os — menneskene — og hvordan vi kan leve lykkeligt både nu og for evigt under Guds riges styre.  På en måde kan man sige at Bibelen er som et brev fra „vor Fader i himlene“, Jehova. (Mattæus 6:9) Han har gennem denne bog givet os del i sine dyrebare tanker og åbenbaret både sin vilje og sin smukke personlighed.

Når vi læser i Bibelen og grunder over det vi læser, begynder vi at „se“ Gud som han i virkeligheden er. Vores kærlighed til ham får os til at søge nær til ham. (Jakob 4:8) Bibelen handler altså om andet end historie, profetier og love. Den handler også om noget personligt — vores forhold til Gud. Det gør denne bog til noget ganske særligt. — 1 Johannes 4:8, 16.

[Tekstcitat på side 19]

Bibelens tema sammenfattes smukt i de første sætninger i bønnen fadervor

[Ramme/​illustration på side 21]

BIBELLÆSNING — HVORDAN MAN GRIBER DET AN

Det er spændende at læse i Bibelen. Dens beretninger og morallove er så velkendte at de har haft en stor indflydelse på litteraturen på mange sprog. Bibelen hjælper os til at lære vor Skaber, Jehova Gud, at kende. Der er også et væld af praktisk visdom at hente i Bibelen. Et ordsprog i Bibelen lyder: „Vigtigst er visdommen. Skaf dig visdom; og skaf dig forstand for alt hvad du har.“ (Ordsprogene 4:7) Hvordan kan du få størst mulig gavn af din bibellæsning?

Forsøg at lægge din læsning på tidspunkter hvor du normalt er mest frisk. Og lad være med blot at skimme siderne. Sæt dig som mål at forstå Guds tanker og at indprente dig dem. Når du har læst et stykke i Bibelen, så tænk over hvad du har læst, og sammenhold det med det du allerede ved. Det vil give dig større forståelse og værdsættelse. — Salme 143:5.

Nogle stiller måske spørgsmålet: ’Hvor i Bibelen skal jeg begynde at læse?’ Du kan selvfølgelig begynde ved begyndelsen. Men nogle der giver sig i kast med bibellæsning for første gang, synes at det er lettere at begynde med evangelierne — Mattæus-, Markus-, Lukas- og Johannesevangeliet — beretningerne om Jesu liv og tjeneste. Derefter fortsætter nogle med de smukt skrevne poetiske bøger — Salmernes Bog, Ordsprogenes Bog og Prædikerens Bog — som er fyldt med visdom. Efter det har du måske fået lyst til at tage fat på andre dele af Bibelen. (Se nedenfor). Tro ikke, som nogle gør, at det kun er nødvendigt at læse det man almindeligvis kalder Det Nye Testamente. Det er godt at huske at „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“. — 2 Timoteus 3:16.

En metode som er særlig nyttig, er at gennemgå Bibelen emnevis. Studiebogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, som Jehovas Vidner anvender i deres forkyndelse, indeholder vigtige emner, som for eksempel „Hvordan man kan få et lykkeligt familieliv“, „Den form for tilbedelse Gud godkender“ og „Hvor er de døde?“ — Se rammen på side 18.

[Ramme på side 21]

HVORDAN MAN LÆSER BIBELEN EMNEVIS

Livets opståen og syndefaldet Første Mosebog

Det gamle Israel bliver grundlagt Anden Mosebog til Femte Mosebog

Handlingsmættede beretninger Josuas Bog til Esters Bog

Bevægende poesi og sang Jobs Bog, Salmernes Bog, Højsangen

Livsvisdom til brug i dagligdagen Ordsprogenes Bog, Prædikerens Bog

Profetier og moralvejledning Esajas’ Bog til Malakias’ Bog og Åbenbaringens Bog

Jesu liv og lære Mattæus- til Johannesevangeliet

Kristendommen grundlægges og udbredes Apostelgerninger

Breve til menighederne Romerbrevet til Judas’ Brev