Hvordan står det til med din skjoldbruskkirtel?

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I BRASILIEN

SARA sørgede dybt over tabet af sit ufødte barn. Hun havde aborteret i begyndelsen af graviditeten, og omkring et år senere skete det igen. Hun fik foretaget adskillige prøver, men ingen af dem viste årsagen til at hun havde aborteret. Som årene gik, begyndte Sara at tage på, og det til trods for at hun var påpasselig med hvad hun spiste, og motionerede regelmæssigt. Hun fik også kramper i benene og blev mere og mere kuldskær. Endelig viste blodprøver og en ultralydscanning af hendes skjoldbruskkirtel at hun led af Hashimotos sygdom, en betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen. Hendes aborter kunne skyldes denne lidelse. *

Ligesom de fleste andre havde Sara ikke skænket sin skjoldbruskkirtel en tanke. Men hendes svigtende helbred viste hvor vigtig denne kirtel er.

 Skjoldbruskkirtlen

Skjoldbruskkirtlen er en lille kirtel der har form som en sommerfugl og sidder på forsiden af halsen lige under strubehovedet. Skjoldbruskkirtlen består af to lapper som er forbundet med hinanden foran luftrøret, og hele kirtlen vejer cirka 25 gram. Den er en del af kroppens endokrine system, en gruppe af organer og væv som producerer, opbevarer og udskiller hormoner — kemiske budbringere — direkte til blodbanen.

Skjoldbruskkirtlen består af talrige bittesmå follikler, eller sække, fyldt med en tyktflydende væske som indeholder skjoldbruskkirtelhormoner. Disse hormoner indeholder en høj koncentration af jod. Faktisk findes næsten 80 procent af kroppens jod i skjoldbruskkirtlen. En kost med lavt indhold af jod kan medføre en forstørret skjoldbruskkirtel, eller struma. Hvis små børn mangler jod, kan det hæmme hormonproduktionen og derved forsinke den fysiske, mentale og kønslige udvikling — en tilstand som kaldes kretinisme.

Hvordan skjoldbruskkirtlens hormoner arbejder

Skjoldbruskkirtlens hormoner kaldes T3, RT3 [revers T3] og T4. * Både T3 og RT3 dannes af T4, og omdannelsen sker for en stor del uden for skjoldbruskkirtlen, i kropsvævet. Så når kroppen har brug for flere skjoldbruskkirtelhormoner, udskiller kirtlen hormonet T4 til blodbanen, og derfra kan T4 og de hormoner der dannes af dette hormon, påvirke alle kroppens celler.

Ligesom speederen kontrollerer omdrejningerne i en bils motor, regulerer skjoldbruskkirtelhormonerne kroppens stofskifte — kemiske reaktioner i cellerne hvorved der produceres energi og dannes nyt væv. På den måde har skjoldbruskkirtlens hormoner indflydelse på dannelse og reparation af normalt væv, på regulering af hjerterytmen og på opretholdelse af produktion af energi til muskler og kropsvarme.

Skjoldbruskkirtlens hormoner har også andre vigtige funktioner. For eksempel hjælper de leveren med at fjerne overskydende triglycerider (fedtstoffer) samt det såkaldt ’lede’ kolesterol (LDL, low density lipoprotein) fra blodbanen. Kolesterolet transporteres til galden og derfra videre til tarmsystemet, hvor det forlader kroppen ad naturlig vej. På den anden side kan for få skjoldbruskkirtelhormoner forårsage en forøgelse af det ’lede’ kolesterol og en formindskelse af det såkaldt ’herlige’ kolesterol (HDL, high density lipoprotein).

I mave-tarm-kanalen sætter skjoldbruskkirtlens hormoner fart i udskillelsen af fordøjelsessafterne; og hormonerne fremmer også de rytmiske bølger af muskulære sammentrækninger (peristaltikken). For højt indhold af kirtlens hormoner kan derfor give løs afføring, og for lavt indhold kan give forstoppelse.

Hvad bliver skjoldbruskkirtlen kontrolleret af?

Reguleringen af kirtlen begynder i det område af hjernen der kaldes hypothalamus. Når hypothalamus registrerer at der er behov for skjoldbruskkirtelhormoner, sender den besked til hypofysen, en nærliggende kirtel der sidder på undersiden af hjernen. Hypofysen frigiver så et skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH) til blodbanen for at signalere til skjoldbruskkirtlen at den må se at komme i gang.

Ved at måle koncentrationen af både TSH og skjoldbruskkirtelhormoner kan lægen derfor finde ud af om der er problemer med skjoldbruskkirtlen. Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, for ellers kan det få alvorlige konsekvenser.

 Når der er problemer med skjoldbruskkirtlen

Hvis der er problemer med skjoldbruskkirtlen, kan det skyldes manglende jod i kosten, fysisk eller psykisk stress, genetiske defekter, infektioner, sygdomme (ofte en autoimmun sygdom) eller bivirkninger fra medikamenter man har fået til behandling af forskellige lidelser. * En forstørret skjoldbruskkirtel, eller struma, kan være et sygdomstegn. Forstørrelsen ses måske som en stor fortykkelse foran på halsen eller i form af knuder. Struma er som regel godartet, men det er vigtigt at få det undersøgt, for det kan være tegn på noget mere alvorligt, for eksempel kræft. *

Hvis der er lidelser i skjoldbruskkirtlen, vil den almindeligvis producere enten for meget eller for lidt hormon. En overproduktion vil sige at man har for højt stofskifte (hypertyreose), og en underproduktion at man har for lavt stofskifte (hypotyreose). Sygdom i skjoldbruskkirtlen kan udvikle sig langsomt og snigende, så man kan have haft lidelsen i årevis uden at have mærket noget til det. Men som det er tilfældet ved de fleste sygdomme,  er udsigten til helbredelse større jo tidligere diagnosen bliver stillet.

De mest almindelige skjoldbruskkirtellidelser er Hashimotos sygdom og Graves’ sygdom. Begge er autoimmune sygdomme — de kaldes sådan fordi immunsystemet angriber normale kropsceller, idet de betragter dem som fremmed væv. Hashimotos sygdom er seks gange mere almindelig for kvinder end for mænd, og den fører som regel til for lavt stofskifte. Graves’ sygdom er otte gange mere almindelig for kvinder end for mænd, og den forårsager normalt for højt stofskifte.

Der er delte meninger om hvor ofte skjoldbruskkirtlens funktion skal testes; men der er dog bred enighed om at det er vigtigt at undersøge nyfødte. (Se rammen  „Vigtig blodprøve for nyfødte“). Hvis en lægeundersøgelse tyder på en underaktiv skjoldbruskkirtel, bestilles der som regel prøver for antistoffer som angriber kirtlen. Hvis undersøgelsen derimod vækker mistanke om en overaktiv kirtel, foretager man som regel en scintigrafi (en undersøgelse hvor der bruges radioaktivt jod) medmindre patienten er gravid eller ammer. Hvis der er tale om knudestruma, kan det være nødvendigt med en biopsi for at udelukke kræft.

Når der kræves behandling

Medicinsk behandling kan lette symptomerne på for højt stofskifte, eksempelvis hurtig hjerterytme, muskelrystelser og angst. Andre behandlingsmetoder kan være ødelæggelse af skjoldbruskkirtelceller sådan at kirtlen producerer færre hormoner. Og nogle gange må kirtlen fjernes operativt.

Patienter der lider af for lavt stofskifte, eller som har fået fjernet deres skjoldbruskkirtel, får som regel ordineret daglige doser af hormonet T4. For at ordinere den rette dosis overvåger lægen nøje patientens behandling. Skjoldbruskkirtelkræft kan behandles på mange måder, deriblandt med medicin, operation, kemoterapi og radioaktivt jod.

Sara gennemgår nu en hormonbehandling med T4. Desuden har en ernæringsekspert hjulpet hende med at tilrettelægge en afbalanceret kost. Resultatet har været positivt. Sara har, som så mange andre, lært at skjoldbruskkirtlen måske nok er lille, men at den er af stor betydning. Så pas godt på den — spis sund mad med tilstrækkeligt indhold af jod. Prøv at undgå kronisk stress, og gør dit bedste for at passe godt på dit helbred.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 27]

Ligesom speederen kontrollerer omdrejningerne i en bils motor, regulerer skjoldbruskkirtelhormonerne kroppens stofskifte

[Tekstcitat på side 29]

Sygdom i skjoldbruskkirtlen kan udvikle sig langsomt og snigende, så man kan have haft lidelsen i årevis uden at have mærket noget til det

[Ramme/​illustration på side 28]

ALMINDELIGE SYMPTOMER

For højt stofskifte: Fysisk og psykisk overaktivitet, uforklarligt vægttab, hurtig hjerterytme, hyppig afføring, uregelmæssig menstruation, irritabilitet, ængstelse, humørsvingninger, udstående øjne, muskelsvækkelse, søvnløshed og hårtab. *

For lavt stofskifte: Fysisk og mental sløvhed, uforklarlig vægtforøgelse, hårtab, forstoppelse, overdreven overfølsomhed over for kulde, uregelmæssig menstruation, depression, forandring i stemmen (hæshed eller lav stemme), hukommelsessvigt og træthed.

[Fodnote]

[Ramme på side 28]

 VIGTIG BLODPRØVE FOR NYFØDTE

Få dråber blod taget fra en nyfødt kan afsløre om barnet har en skjoldbruskkirtelabnormitet. Hvis en blodprøve viser at der er et problem, kan lægen gå i gang med en behandling. Et barn der er i underskud af skjoldbruskkirtelhormoner, kan blive fysisk og mentalt retarderet, en tilstand der kaldes kretinisme. Spædbørn bliver derfor som regel testet få dage efter fødselen.

[Ramme/​illustration på side 29]

INDEHOLDER DIN KOST DET NØDVENDIGE?

Den rigtige ernæring kan hjælpe dig til at forebygge problemer med skjoldbruskkirtlen. Indeholder din kost for eksempel tilstrækkeligt med jod, som er absolut nødvendigt for at kunne producere skjoldbruskkirtelhormoner? Saltvandsfisk og skaldyr er fortrinlige kilder til at dække denne vigtige del af kosten. Indholdet af jod i grøntsager og kød varierer alt efter den kemiske sammensætning af den lokale jordbund. For at kompensere for en mangel af dette element i føden kræver nogle myndigheder at der skal tilsættes jod i bordsalt.

Også selen er vigtigt for skjoldbruskkirtlen. Dette sporstof er en bestanddel af det enzym som omdanner hormonet T4 til T3. Også her gælder det at indholdet af selen i grøntsager, kød og mælk afhænger af jordbunden. Fisk, skaldyr og paranødder er rige på selen. Men hvis du har mistanke om at du har problemer med skjoldbruskkirtlen, må du naturligvis konsultere din læge; prøv ikke at behandle dig selv!

[Diagram på side 28]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Luftrør

Strubehoved

Skjoldbruskkirtel

Luftrør