Hvordan moderne landbrug har forandret verden

HVORDAN skaffer du mad? Køber du den, eller dyrker du den selv? For ikke så længe siden levede de fleste mennesker udelukkende af det de selv dyrkede. Men i nogle af vor tids industrialiserede lande er kun 1 ud af 50 beskæftiget ved landbruget. Hvad var årsagen til denne store forandring?

Skridtene hen imod et mere effektivt landbrug var til at begynde med meget langsomme, men siden kom der mere skred i tingene. Hvert skridt betød store omvæltninger for millioner af familier, og jorden over er processen fortsat til i dag. Hvis man får et indblik i landbrugets udvikling og den indvirkning det har haft på menneskers liv, vil man bedre kunne forstå verden af i dag.

En revolution begynder

Noget der i høj grad bidrog til at der blev færre små landbrug i Europa, var overraskende nok at man i løbet af det 12. århundrede fik seletøj til heste. Med et sådant seletøj kunne en hest arbejde hårdt uden at blive kvalt. Hestene kunne trække mere, hurtigere og i længere tid end de okser man indtil da havde benyttet. Ved at bruge heste kunne landmændene øge deres produktion, og med plove af jern kunne de nu opdyrke marker som det før var umuligt at kultivere. Endnu et fremskridt var indførelsen af afgrøder som var med til at forbedre jorden — for eksempel bønner, ærter, kløver og lucerne — der beriger jorden med nitrogen. En bedre jord gav en større høst.

Disse fremskridt betød at landmænd kunne dyrke mere end de selv kunne spise og sælge de afgrøder der var i overskud. Det førte til en vækst af byer, hvor folk kunne købe deres mad og arbejde som producenter eller købmænd. Det var blandt velhavende producenter, købmænd og landmænd de første opfindere af landbrugsmaskiner viste sig.

Omkring år 1700 opfandt en engelsk landmand ved navn Jethro Tull en hestetrukken såmaskine som gjorde at man ikke længere behøvede at så med hånden, og dermed spilde en del såsæd. Og i USA i 1831 opfandt Cyrus McCormick en hestetrukken mekanisk høstmaskine der kunne høste korn fem gange hurtigere  end en mand med le kunne. Omkring samme tid begyndte handelsfolk at bringe gødning til Europa fra Sydamerikas kyst. Brugen af maskiner og gødning førte til en vældig stigning i produktionen. Men hvordan påvirkede det folk?

Fremskridtene inden for landbruget banede vej for den industrielle revolution, for de bevirkede at der var en rigelig forsyning af billig mad i byerne. Revolutionen havde sin begyndelse i Storbritannien i årene omkring 1750-1850. Tusinder af familier måtte flytte til industribyer for at arbejde i kulminer samt på jernstøberier, skibsværfter og tekstilfabrikker. De havde ikke noget valg. De små landmænd som ikke havde råd til at benytte nye landbrugsmetoder, tjente ikke nok på deres afgrøder og kunne derfor ikke betale deres husleje. De måtte forlade deres gårde og flytte til overbefolkede, sygdomsbefængte slumkvarterer. I familier hvor man før havde været fælles om at drive landbrug, måtte mændene nu arbejde borte fra hjemmet. Selv børn havde lange arbejdstider på fabrikker. Kort efter fandt lignende forandringer sted i andre lande.

Videnskaben har ført til yderligere forandringer

Fra omkring år 1850 var visse lande velhavende nok til at finansiere landbrugsforskning. Det videnskabelige studium af landbrug har ført til en række ændringer helt op til vor tid. Planteavlere har for eksempel studeret genetik og udviklet planter der giver et større udbytte eller er mere sygdomsresistente. Forskere har også fundet ud af den helt præcise blanding af nitrater og fosfater til specifikke afgrøder og jordbunde. Før i tiden var landarbejdere travlt beskæftiget med at holde ukrudt nede i hele vækstsæsonen, men da man begyndte at udvikle avancerede ukrudtsmidler som hæmmede ukrudtets vækst, mistede mange deres arbejde. Landmænd har altid måttet slås med orm og insekter, som for eksempel snudebiller, men i dag findes der et væld af kemikalier som kan bruges til bekæmpelse af næsten alle slags skadedyr. *

Landmænd med husdyrbesætninger har også mærket til forandringerne. Med malkerobotter og computerstyrede fodringsmaskiner kan en fodermester med en enkelt hjælper passe op til 200 køer. Landmænd kan få kalve og grise til hurtigere at tage på i vægt ved at opdrætte dem i stalde i stedet for på åbne marker. Det sætter dem i stand til at styre temperaturen og kosten.

Det at bruge videnskabelige metoder i landbruget har ofte ført til fantastiske resultater. Nogle landmænd har produceret hundrede eller endda tusind gange mere per arbejder i forhold til tiden før den industrielle revolution. Men hvordan har udviklingen berørt folks liv?

En ændret livsstil for landmanden

Brugen af maskiner har forandret livet for landmænd i mange lande. De fleste landmænd og landarbejdere er nu nødt til at lære at bruge og vedligeholde avanceret maskineri. Og flere og flere landmænd arbejder alene. Den tid hvor man i fællesskab samarbejdede om at så, luge og høste, er forbi.

I mange lande ses en ny type landmand. En højt uddannet forretningsmand som specialiserer sig i masseproduktion af få eller bare én afgrøde. Han har foretaget store investeringer i jord, bygninger og maskineri. Men han er langt fra uafhængig. Kæmpestore fødevareproducenter og supermarkedkæder dikterer ikke alene prisen, men også typen, størrelsen og farven på hans produkt. Landbrugsingeniører designer hans produktionssystem, og specialiserede firmaer forsyner ham med nøjagtig den gødning, det ukrudtsmiddel og de hybridfrø der passer til hans landbrug. Ja, denne mands metoder til at drive landbrug ligger langt fra dem hans forfædre anvendte. Men han kæmper stadig med problemer, og nogle mennesker er bekymrede for de skadelige virkninger som visse landbrugsmetoder kan have.

Landmænd kæmper stadig med problemer

I velhavende lande er der stadig mange landmænd som må opgive deres levevej fordi de ikke kan konkurrere med de store landbrugsselskaber. Nogle landmænd kan kun holde fast ved deres yndede profession ved for eksempel at tilbyde overnatningsmuligheder til turister eller  aktiviteter som camping og golf eller ved at fremstille brugskunst. Andre prøver at specialisere sig i for eksempel biodynamiske fødevarer, blomster, strudse eller lamaer.

I fattigere lande, hvor helt op til 80 procent af befolkningen lever af landbrug, oplever mange små landmænd også traumatiske omvæltninger. Internationale firmaer der bruger industrielle landbrugsmetoder, køber i nogle tilfælde de bedste landområder til afgrøder beregnet til markeder langt borte. Små landmænd med få eller ingen maskiner må ofte arbejde i golde landområder eller på meget små stykker land for at skaffe mad til deres familier.

Når landboere i stort antal i dag flytter til byerne, er det et resultat af noget der begyndte for flere hundrede år siden. Et skift fra at have drevet landbrug til et liv i byen er stadig til gavn for nogle og til skade for andre. Få, om overhovedet nogen, regeringer har vist sig at være medfølende og effektive nok til at hjælpe dem der bliver ramt af omvæltningerne. Det er tydeligt at menneskeheden har brug for Guds riges styre, som vil medføre at alle opnår en bedre livsform! — Esajas 9:6.

[Fodnote]

[Ramme/​illustrationer på side 23]

TO MÅDER AT DRIVE LANDBRUG PÅ

Eusebio bor i Andesbjergene, hvor han dyrker afgrøder og passer 14 kreaturer. „Alle dyrene har navne,“ siger han. „Jeg kan godt lide at drive landbrug. Vi dyrker selv alle vores egne grøntsager. Min kone og jeg hjælper naboerne med at pløje og høste, og de hjælper os. Ingen af os har maskiner. Vi pløjer med okser, og på stejle skråninger graver vi med håndkraft.

Det skete engang at de fleste af vores dyr døde af sygdom. Efter det tog jeg et kort dyrlægekursus. Siden da har vi ikke mistet et eneste dyr som følge af sygdom, og jeg kan nu hjælpe naboerne med deres dyr. Vi sælger ost på markedet, men vi tjener ikke ret meget. Alligevel har vi altid mad til vores seks børn.“

Richard dyrker et 500 hektar stort område på den canadiske prærie. Han arbejder alene, undtagen i så- og høsttiden, hvor han hyrer en hjælper.

„Nu om dage er presset mere mentalt end fysisk når man driver landbrug,“ siger Richard. „Både min traktor og min høstmaskine er forsynet med et førerhus med aircondition som beskytter mod støv og insekter. Jeg har maskiner som er 9 meter brede, så jeg kan så eller høste omkring 65 hektar på en dag. Men jeg er meget afhængig af maskinerne, og det kan føre til stress. Indimellem må jeg købe nye maskiner på kredit. Tilbagebetaling af lånet afhænger af ting som jeg ikke er herre over — regn, frost, markedspriser og renter. Det er stressende at drive landbrug, og det har ført til at mange landmænd i området har problemer i deres ægteskab. Nogle har endda begået selvmord.“

[Illustration på side 21]

McCormicks høstmaskine som blev opfundet i 1831, hjalp landmænd til at kunne høste fem gange hurtigere end før

[Kildeangivelse]

Wisconsin Historical Society, WHi-24854