Laksens effektive svømmeteknik
Står der en designer bag?
Laksens effektive svømmeteknik
● Når mange laks af forskellige arter skal gyde, svømmer de op mod strømmen og trodser det brusende vand undervejs. Hvordan undgår de at bukke under på en udmattende rejse? Frem for at lade sig standse af det oprørte vand drager disse fisk fordel af det. Hvordan gør de det?
Tænk over dette: Laks kæmper sig ikke igennem det urolige vand. På deres vej op mod strømmen sparer de på kræfterne ved at benytte de strømhvirvler som dannes hvor der er sten, grene eller andre objekter i vandstrømmen. Strømhvirvlerne dannes på hver sin side af objektet, og fisken bevæger sig fra side til side og lader sig glide mellem områderne med turbulens. (Se tegning). Nogle stimefisk benytter de strømhvirvler der dannes af de fisk der svømmer foran dem, og gør dermed effektiv brug af deres kølvand. Disse fisk kan endda drage fordel af den turbulens de selv danner.
Forskere håber at blive bedre til at udnytte energi fra langsomt strømmende vand ved at studere laksens effektive svømmeteknik. Traditionelt udstyr til udnyttelse af vandkraft benytter ofte vand der flyder med en hastighed af omkring fem knob (9,3 km/t) eller mere, til at producere elektrictet. Nu kan en prototype producere strøm ved at udnytte de vibrationer der dannes af hvirvelstrømme i vand der bevæger sig med en hastighed af kun to knob. * Denne teknologi er dog langtfra så raffineret som den man finder hos fisk, som for eksempel laksen. Ph.d. Michael Bernitsas ved University of Michigan, USA, indrømmer: „Vi er endnu ikke så kloge som fisk.“
Hvad mener du? Fik laksen sin evne til at udnytte energi fra turbulens i vandet ved et tilfælde, eller står der en designer bag?
[Fodnote]
^ par. 5 Det lover godt, for de fleste vandstrømme på jorden bevæger sig langsommere end tre knob.
[Kildeangivelse på side 25]
Øverst: © photolibrary. Alle rettigheder forbeholdt.