EN AGAM springer med lethed fra en vandret flade til en lodret væg. Hvis overfladen imidlertid er glat, mister øglen sit fodfæste, men foretager alligevel en vellykket landing på muren. Hvordan bærer den sig ad? Forklaringen har at gøre med øglens hale.

Tænk over dette: Når en agam tager afsæt fra en ru overflade, som giver et godt greb, stabiliserer den først sin krop og holder halen nede. På den måde kan den lettere springe med den korrekte kropshældning. Hvis øglen derimod springer fra en glat overflade, kan den lettere snuble og få en forkert kropshældning. Mens den er i luften, retter den imidlertid op på sin hældning ved at løfte halen. Det er en indviklet proces. „Øglerne må hele tiden justere hældningen af deres hale, så den er helt rigtig for at de kan holde kroppen udstrakt,“ lyder det i en rapport udgivet af University of California, Berkeley. Jo, glattere en overflade er, jo mere må øglen løfte sin hale for at kunne lande sikkert.

Ved at studere hvordan agamen bruger sin hale, kan ingeniører nemmere fremstille robotkøretøjer der ikke så let vælter. Sådanne køretøjer kan bruges til at søge efter overlevende når der har været et jordskælv eller en anden katastrofe. „Robotter er dog ikke nær så adrætte som dyr,“ siger forsker Thomas Libby, „så hvis der er et eller andet der kan gøre en robot mere stabil, er det et fremskridt.“

Hvad mener du? Er agamens hale et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?