Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

INTERVIEW | MASSIMO TISTARELLI

En robotkonstruktør fortæller hvorfor han tror på Gud

En robotkonstruktør fortæller hvorfor han tror på Gud

Ph.d. Massimo Tistarelli er forsker ved universitetet i Sassari i Italien. Han er medredaktør på tre internationale videnskabelige tidsskrifter samt medforfatter til mere end et hundrede videnskabelige artikler. Han studerer hvordan mennesket genkender ansigter og udfører så tilsyneladende enkle handlinger som at gribe en bold. Derforuden designer han optiske systemer til robotter — systemer der efterligner vores synsevne. Vågn op! har stillet ham nogle spørgsmål angående hans tro og hans arbejde som forsker.

Hvilken religiøs baggrund har du?

Mine forældre var katolikker, men praktiserede ikke deres tro. Som ung hældede jeg nok mest til ateismen. Jeg havde lært at livet er et resultat af en udvikling, og det godtog jeg som et faktum. Til trods for at jeg ikke troede på en personlig Skaber, følte jeg at der måtte være noget der stod over os. For at finde frem til hvad det var, undersøgte jeg buddhismen, hinduismen og taoismen, men jeg syntes ikke at jeg fandt tilfredsstillende svar på mine spørgsmål.

Hvad gjorde dig interesseret i videnskab?

Lige fra barnsben har jeg interesseret mig for mekanik. Jeg plejede endda at skille mit el-legetøj ad og så samle det igen. Og jeg stillede hele tiden min far, der arbejdede med telekommunikation, et hav af spørgsmål om hvordan radioer og telefoner fungerer.

Hvad har du beskæftiget dig med som forsker?

Jeg læste elektronik på universitetet i Genova, og derefter påbegyndte jeg mit ph.d.-studium om design af robotter. Jeg specialiserede mig i menneskets synsevne og i at udtænke måder man kan efterligne den på i konstruktionen af robotter.

Hvorfor blev du interesseret i menneskets synsevne?

Fordi den er utrolig kompleks og omfatter meget mere end øjnene — den har endda at gøre med den måde hvorpå vi tolker det vi ser. Tænk engang over hvad der sker når du griber en bold. Mens du løber hen imod bolden for at gribe den, fokuserer øjenlinsen et billede af bolden på din nethinde. Hvordan billedet bevæger sig hen over nethinden afhænger af hvordan bolden og dine øjne bevæger sig. Normalt vil du holde øjnene rettet mod bolden. Derved fastholdes billedet på din nethinde, hvorimod det ser ud som om baggrunden bevæger sig.

Samtidig beregner dit optiske system boldens hastighed og bane. Forbløffende nok begynder disse beregninger netop i din nethinde idet dine øjne bedømmer hvordan bolden bevæger sig i forhold til baggrunden. Dernæst overfører din synsnerve de impulser nethinden har dannet, til hjernen, som yderligere analyserer informationerne og får dig til at gribe bolden. Man taber næsten vejret når man tænker på hvor utrolig kompleks hele processen er.

Hvad overbeviste dig om at der findes en Skaber?

I 1990 tilbragte jeg et par måneder i Dublin, hvor jeg foretog nogle videnskabelige undersøgelser på Trinity College. På hjemrejsen talte min kone, Barbara, og jeg om hvilken fremtid der ventede vores børn. Vi besluttede også at besøge min søster, der var et af Jehovas Vidner. Hun gav mig bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? som er udgivet af Jehovas Vidner. Jeg var imponeret over hvor velunderbygget oplysningerne i bogen var. Det gik op for mig at jeg havde godtaget evolutionslæren uden at have undersøgt om der var beviser for den. For eksempel gik jeg ud fra at evolutionslæren var godt underbygget af fossilmaterialet. Men det er den ikke. Jo mere jeg undersøgte denne lære, jo mere overbevist blev jeg om at denne teori mere er et udtryk for ’aggressiv markedsføring’ end fakta.

Jeg tænkte også på mit arbejde med robotter. Hvem var ophavsmand til det design jeg efterlignede?

Jeg tænkte også på mit arbejde med robotter. Hvem var ophavsmand til det design jeg efterlignede? Jeg ville aldrig kunne konstruere en robot der kunne gribe en bold på samme måde som vi kan. Det er muligt at programmere en robot til at gribe en bold, men den vil kun kunne gøre det under nøje kontrollerede forhold. Den vil ikke kunne gribe en bold i situationer hvor den ikke er programmeret til det. Vores indlæringsevne overgår langt det en maskine formår — og som vi ved, er sådanne maskiner konstrueret af nogen! Det er blot en af mange kendsgerninger der fik mig til at konkludere at der er en Designer der har frembragt os.

Hvorfor blev du et af Jehovas Vidner?

Det skyldtes til dels at Barbara og jeg godt kunne lide Jehovas Vidners grundige studiemetoder. Jeg var især imponeret over den research som ligger til grund for deres publikationer. Velunderbygget research appellerer til en som mig, der godt kan lide at gå i dybden med tingene. Jeg blev for eksempel meget interesseret i Bibelens mange profetier, eller forudsigelser. Mit studium af disse profetier overbeviste mig om at Bibelen virkelig er fra Gud. I 1992 blev Barbara og jeg døbt som Jehovas Vidner.

Har din videnskabelige forskning svækket din tro?

Nej, den har tværtimod styrket min tro. Tænk over hvordan vi genkender ansigter. Det kan et spædbarn blot få timer efter fødselen. Du og jeg kan med det samme genkende en vi har set før, også selvom vedkommende er i en forsamling. Vi kan endda fornemme hvilket humør han eller hun er i. Og vi er måske slet ikke klar over at denne evne er forbundet med at en fænomenal stor mængde information bliver behandlet i en utrolig fart.

Jeg er overbevist om at vores synsevne er en gave fra Jehova Gud. Hans gaver, deriblandt Bibelen, giver mig lyst til at takke ham og fortælle andre om ham. Ja, min retfærdighedssans siger mig at han skal have æren for det han har frembragt.