I SYDAMERIKA lever der løvgræshopper af arten Copiphora gorgonensis som har ører der er mindre end en millimeter. Og alligevel fungerer de på en måde der er meget lig det menneskelige øre. Insektet kan skelne mellem mange forskellige frekvenser der kommer langt borte fra. For eksempel kan græshoppen kende forskel på lyden fra en anden løvgræshoppe og ultralyden fra en flagermus der er på jagt.

Tænk over dette: Løvgræshoppens ører sidder på dens to forben. Ørerne opfanger lyd ligesom menneskeører. Lyden omdannes og frekvensen analyseres. Men forskere har opdaget et unikt organ inde i insektets ører — et væskefyldt hulrum under tryk der ligner en lang ballon. Dette organ, som de kalder den akustiske vesikel (lille blære), fungerer på samme måde som øresneglen hos pattedyr, men er meget mindre. Det skyldes den akustiske vesikel at løvgræshoppen har en så fremragende hørelse.

Daniel Robert, der er professor ved School of Biological Sciences på Bristol-universitetet i Storbritannien, siger at denne opdagelse vil medvirke til at ingeniører vil kunne „udvikle bioinspirerede høreapparater der vil være mindre og bedre end tidligere“. Det vil ifølge forskere også bidrage til udviklingen af den næste generation af ultralydsteknologi, deriblandt billeddannende systemer til brug på hospitaler.

Hvad mener du? Er løvgræshoppens fremragende hørelse et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?