Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

HOVEDEMNE

Hvordan er livet opstået?

Hvordan er livet opstået?

Hvordan ville du fuldføre følgende sætning?

LIVET ER OPSTÅET VED

  1. EN EVOLUTION *

  2. EN SKABELSE

NOGLE vil måske mene at en der har stor tiltro til videnskaben, ville sige “en evolution”, og at en religiøs person ville sige “en skabelse”.

Men det er ikke altid tilfældet.

Faktisk er der mange veluddannede mennesker – deriblandt en række forskere – der sætter spørgsmålstegn ved om evolutionsteorien er sand.

Tag for eksempel Gerard Hertel, professor i entomologi, der på college blev undervist i evolution. Han fortæller: “Når jeg var til prøve, gav jeg professorerne de svar de ville have – men jeg troede ikke selv på det.”

Hvordan kan det være at selv nogle der stoler på videnskaben, har svært ved at tro på at livet er opstået som følge af en evolution? For at få svar på det vil vi se på to spørgsmål der giver mange forskere hovedbrud: (1) Hvordan er livet opstået? og (2) Hvordan har levende organismer udviklet sig?

^ par. 5 Udtrykket evolution bruges i disse artikler i en bred betydning og omfatter her teorien om at den første levende organisme skulle være opstået af livløst stof.