Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

GLIMT FRA GAMMEL TID

Dekreter der opdelte kontinenter

Dekreter der opdelte kontinenter

Efter at Christoffer Columbus i 1493 vendte hjem fra sin første rejse til Amerika, kæmpede Spaniens og Portugals konger om retten til koloniseringen af de nyopdagede lande og kontrollen over handlen. Spanien bad paven, Alexander VI, om at bilægge striden.

KONGER OG PAVER DELER KONTINENTER OP

Spanien, Portugal og pavedømmet havde allerede taget stilling til hvem der skulle have herredømmet over de nyopdagede lande. I 1455 gav pave Nicolaus V portugiserne eneretten til at udforske lande og øer langs Afrikas Atlanterhavskyst og at gøre krav på alt hvad de fandt. Ved traktaten i Alcacovas i 1479 gav kong Alfonso V af Portugal og hans søn, prins Johan, herredømmet over De Kanariske Øer til Ferdinand og Isabella af Spanien. Til gengæld accepterede Spanien at Portugal havde monopol på handlen med Afrika og herredømmet over Acorerne, Kap Verde og Madeira. To år senere stadfæstede pave Sixtus IV denne traktat og fastslog at enhver ny opdagelse syd og øst for De Kanariske Øer, skulle tilhøre Portugal.

Men Johan, nu Johan II af Portugal, hævdede at lande opdaget af Columbus, tilhørte Portugal. Det ville de spanske monarker ikke høre tale om, så de appellerede til den nye pave, Alexander VI, om retten til at kolonisere og kristne disse områder.

Med et pennestrøg opdelte paven kontinenter

Alexander fik udfærdiget tre dekreter. Det første bestemte “ved den almægtige Guds myndighed” at alle de nye områder bestandigt og udelukkende skulle tilhøre Spanien. Det andet trak en nord-syd demarkationslinje omkring 560 kilometer vest for Kap Verde. Alexander sagde at alle de lande der var eller ville blive opdaget vest for linjen, tilfaldt Spanien. Med et pennestrøg opdelte paven kontinenter! Hans tredje dekret udvidede øjensynligt Spaniens magtområde så langt mod øst som til Indien. Kong Johan blev rasende, for det var netop lykkedes portugiserne at sejle rundt om Afrikas sydspids og derved udvide deres monopol til Det Indiske Ocean.

EN NY LINJE PÅ KORTET

Johan, der havde fået nok af pave Alexander, * begyndte at forhandle direkte med Ferdinand og Isabella. “De spanske monarker, der frygtede de nådesløse portugisere og havde travlt med at undertvinge sig den nye verden, ville hellere end gerne finde frem til et rimeligt kompromis,” fortæller forfatteren William Bernstein. I 1494 underskrev parterne derfor Tordesillas-traktaten, opkaldt efter den spanske by hvori den var blevet udfærdiget.

I traktaten blev den nord-syd linje som Alexander havde trukket, flyttet 1.480 kilometer længere mod vest. Ifølge traktaten tilhørte Afrika og Asien nu Portugal, og den nye verden blev tildelt Spanien. At linjen blev rykket mod vest, bevirkede dog at en stor del af det endnu uopdagede land der senere blev kendt som Brasilien, kom ind under Portugal.

Dekreterne der skænkede Spanien og Portugal magten over nye lande og retten til at forsvare dem, førte til meget blodsudgydelse. Disse afgørelser tilsidesatte ikke alene de oprindelige indbyggeres rettigheder – hvilket bevirkede at de blev undertrykt og udnyttet – men resulterede også i flere århundreders magtkampe for at få herredømmet over land og hav.

^ par. 9 Flere oplysninger om denne berygtede og korrupte pave findes i artiklen “Alexander VI – en pave som Rom ikke har glemt” i Vagttårnet for 15. juni 2003, side 26-29.