HONDURAS betyder “dybder” på spansk, et ord Christopher Columbus kan have brugt for at beskrive vandene langs dette lands Atlanterhavskyst. Nogle mener at det var sådan Honduras fik sit navn.

Honduranerne lægger stor vægt på loyalitet og samarbejde i familien. For eksempel bliver større beslutninger – som husholdningsudgifterne og børnenes uddannelse – truffet af manden og kvinden i fællesskab.

De fleste honduranere er mestizer, det vil sige af europæisk-indiansk afstamning. Nogle af de oprindelige befolkningsgrupper findes stadig, deriblandt chortí-indianerne. Andre honduranere, som for eksempel garífuna-folket, er af anden afstamning.

Garífuna-folket er efterkommere af afrikanere og caribere der boede på øen Saint Vincent. Omkring år 1797 ankom garífuna-folket til Islas de la Bahía.  Senere bosatte de sig langs Mellemamerikas caribiske kyst. Derfra spredte garífuna-folket sig med tiden til andre dele af Mellem- og Nordamerika.

Garífuna-folket holder af livlig dans der er ledsaget af rytmer fra trætrommer. Med til deres kultur hører også traditionelle dragter i stærke farver, historiefortælling og madretter som ereba (en stor, tynd kage lavet af kassavarod).

Der er omkring 400 af Jehovas Vidners menigheder i Honduras. Møderne holdes på spansk samt på engelsk, garífuna, honduransk tegnsprog, kinesisk (mandarin) og miskito.