VED hjælp af en kompleks proces kaldet fotosyntese udnytter planter energi fra solen for at producere næring. Forskning i visse plantearter har vist at de har endnu en bemærkelsesværdig evne: De beregner det optimale tempo for nedbrydning af næring i løbet af natten.

Tænk over dette: Om dagen omdanner planter kuldioxid fra atmosfæren og vand til stivelse og sukker. Om natten forbruger mange plantearter den stivelse de har oplagret i løbet af dagen. På den måde undgår de at komme i mangeltilstand, og de kan holde gang i deres produktivitet, herunder væksten. Hertil kommer at de bearbejder den oplagrede stivelse i det helt rigtige tempo – hverken for hurtigt eller for langsomt – så de har brugt omkring 95 procent af den ved daggry, hvor produktionen starter på ny.

Det er man nået frem til på baggrund af eksperimenter med en plante fra korsblomstfamilien kaldet almindelig gåsemad (Arabidopsis thaliana). Forskerne opdagede at denne plante omhyggeligt rationerede sin oplagsnæring i forhold til nattens længde, uanset om der var 8, 12 eller 16 timer til daggry. Planten dividerer åbenbart den mængde af stivelse den har til rådighed, med den tid der er tilbage til daggry, og beregner dermed det optimale tempo for nedbrydningen.

Hvordan finder planter ud af hvor meget stivelse de har oplagret? Hvordan måler de tiden? Og hvilken mekanisme sætter dem i stand til at lave matematiske beregninger? Yderligere forskning vil måske besvare de spørgsmål.

Hvad mener du? Er planters matematiske evner et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?