DER findes utallige funktioner der er med til at holde os i live, deriblandt kroppens evne til at hele sår og regenerere beskadiget væv. Processen begynder lige så snart der er sket en skade.

Tænk over dette: Helingsprocessen er mulig som følge af en masse komplekse cellefunktioner:

• Blodplader klæber til vævet omkring et sår, danner en skorpe eller prop og forsegler dermed de beskadigede blodkar.

• Inflammation beskytter mod infektioner og fjerner alt “affald” efter skaden.

• I løbet af nogle dage begynder kroppen at erstatte det ødelagte væv, at få sårkanterne til at trække sig sammen og at reparere de beskadigede blodkar.

• Til sidst dannes der arvæv som styrker det ødelagte område.

Inspireret af denne koagulationsproces er forskere i gang med at udvikle plastic der selv kan hele en skade. Et sådant regenererende materiale er forsynet med små, parallelle kanaler der indeholder to kemikalier som “bløder” hvis der sker en skade. Når de to kemikalier blandes, dannes der en gelé som spreder sig hen over de ødelagte områder og udfylder revner og huller. Og når geléen størkner, bliver den til en fast substans der genskaber materialets oprindelige styrke. En forsker indrømmer at denne syntetiske helingsproces der i øjeblikket er under udvikling, ligner noget der allerede eksisterer i naturen.

Hvad mener du? Er kroppens evne til at hele sår et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?