HONNINGBIEN lander altid sikkert, nærmest uanset hvilken vinkel den kommer flyvende i. Hvordan bærer den sig ad?

Tænk over dette: For at kunne lande sikkert må honningbien sænke indflyvningshastigheden til praktisk talt ingenting før den rammer “landingsbanen”. Den oplagte måde at gøre det på ville være at tage højde for to faktorer – flyvehastigheden og afstanden til målet – og tilpasse farten derefter. Men det ville være svært for de fleste insekter, eftersom de har tætsiddende øjne der ikke kan skifte fokus, og som ikke umiddelbart kan beregne afstande.

I modsætning til honningbien har mennesker binokulært syn, hvilket sætter os i stand til at beregne afstanden til forskellige genstande. Honningbien benytter sig tilsyneladende af det faktum at genstande ser ud til at blive større efterhånden som man nærmer sig dem. Og jo tættere bien kommer på en genstand, jo hurtigere ser den ud til at vokse. Forsøg ved Australian National University tyder på at honningbien sænker flyvehastigheden så genstanden i biens øjne forstørres i et jævnt tempo. I det øjeblik bien når frem til målet, har den sænket farten så meget at den næsten står stille i luften og kan foretage en sikker landing.

I tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences står der: “Simpliciteten og den generelle anvendelighed ved denne landingsteknik ... [gør] det oplagt at implementere den i flyvende robotters styringssystem.”

Hvad mener du? Er honningbiens landingsteknik et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?