1. Hvorfor kan vi sige at Jehova ejer alt? (Se indledningsbilledet).

ALT tilhører Jehova! Han ejer “himlen, ja, himlenes himle, og jorden med alt hvad der er på den”. (5. Mos. 10:14; Åb. 4:11) Fordi Jehova har skabt mennesker, tilhører vi alle ham. (Sl. 100:3) Men op gennem historien har Gud også udvalgt nogle specifikke grupper af mennesker til at tilhøre ham på en særlig måde.

2. Hvem har Jehova udvalgt til at tilhøre ham på en særlig måde?

² I Salme 135 omtales Jehovas trofaste tjenere i fortidens Israel som hans “særlige ejendom”. (Sl. 135:4) Og i Hoseas’ Bog blev det forudsagt at der også var nogle ikkeisraelitter som ville blive Jehovas folk. (Hos. 2:23) Profetien blev opfyldt da Jehova begyndte at udvælge ikkejøder til at være fremtidige konger sammen med Kristus. (Ap.G. 10:45; Rom. 9:23-26) Denne ‘hellige nation’ er Jehovas “særlige ejendom” på en helt unik måde – dens medlemmer er blevet salvet med hellig ånd og udvalgt til at leve i himlen. (1. Pet. 2:9, 10) Hvad så med de mange trofaste kristne i dag der har håb om at leve evigt på jorden? Dem kalder Jehova også ‘sit folk’ og ‘sine udvalgte’. – Esa. 65:22.

3. (a) Hvem har et særligt forhold til Jehova i dag? (b) Hvad vil vi komme ind på i denne artikel?

 ³ I dag udgør den “lille hjord”, der har det himmelske håb, og de “andre får”, der har et jordisk håb, “én hjord” som tjener Jehova i forening. (Luk. 12:32; Joh. 10:16) Vi ønsker helt sikkert at vise Jehova at vi er dybt taknemmelige for at vi kan have et særligt forhold til ham. I denne artikel vil vi komme ind på hvordan vi kan vise værdsættelse af dette store privilegium.

4. Hvordan kan vi vise Jehova at vi værdsætter at vi kan have et forhold til ham, og hvordan gjorde Jesus noget lignende?

⁴ Vi viser Jehova vores værdsættelse når vi oprigtigt indvier os til ham og lader os døbe. Med dåben viser vi formelt og offentligt at vi anerkender at vi tilhører Jehova, og at vi ønsker at underordne os ham. (Hebr. 12:9) Jesus gjorde noget lignende. Selvom han fra fødslen havde været en del af en nation der var indviet til Jehova, lod han sig døbe og viste på den måde at han af hjertet ønskede at ‘gøre Guds vilje’. – Sl. 40:7, 8.

5, 6. (a) Hvordan reagerede Jehova da Jesus blev døbt? (b) Hvordan ser Jehova på det når vi indvier os til ham? Forklar med en illustration.

⁵ Hvordan reagerede Jehova da Jesus lod sig døbe? Bibelen fortæller: “Straks efter at Jesus var blevet døbt, kom han op af vandet, og himlene åbnede sig, og han så Guds ånd dale ned som en due og komme over ham. Og en stemme fra himlene sagde: ‘Det er min Søn, som jeg elsker og har godkendt.’” (Matt. 3:16, 17) Jesus tilhørte selvfølgelig allerede sin himmelske Far, men det glædede Jehova at se at hans Søn villigt dedikerede sit liv til at gøre Hans vilje. Det glæder også Jehova når vi vier vores liv til ham, og han vil velsigne os for det. – Sl. 149:4.

⁶ Man kan sammenligne det med en mand der har plantet en masse smukke blomster i sin have. En dag plukker hans lille datter en af blomsterne og giver ham den som en gave. Men var det ikke allerede hans blomst? Kan hun give ham noget som allerede tilhører ham? Sådan vil en kærlig far slet ikke tænke. Han vil tage imod gaven med stor glæde og se den som et udtryk for datterens kærlighed til ham. Og den blomst vil have større værdi for ham end alle de andre blomster. Det er det samme med Jehova. Selvom alt tilhører ham, glæder det hans hjerte at vi villigt vier vores liv til ham og viser at vi kun vil tilbede ham. – 2. Mos. 34:14.

7. Hvad viser Malakias’ ord om hvordan Jehova ser på dem der villigt tjener ham?

⁷ Læs Malakias 3:16. Hvis du endnu ikke er indviet og døbt, så overvej engang hvor stor betydning det har at du tager dette skridt. Det er rigtigt at du lige fra det øjeblik dit liv begyndte, tilhørte Jehova, ligesom alle andre mennesker. Men tænk over hvor meget det vil glæde Jehova at du anerkender hans ret til at bestemme og vier dit liv til at gøre hans vilje. (Ordsp. 23:15) Jehova lægger mærke til dem der villigt tjener ham, og vil huske dem. Han sørger for at der bliver “skrevet en bog med navnene på dem”.

8, 9. Hvad kræver Jehova af dem hvis navne står i livets bog?

 ⁸ Hvis vi ønsker at vores navn skal blive ved med at stå i Jehovas bog, er der nogle krav vi må opfylde. Malakias nævnte specifikt at vi må ‘frygte Jehova og meditere over hans navn’. At vie sit liv til nogen anden eller noget andet end Jehova vil resultere i at ens navn bliver fjernet fra livets bog. – 2. Mos. 32:33; Sl. 69:28.

⁹ Vores indvielse til Jehova indebærer altså mere end at vi aflægger et løfte om at gøre Guds vilje og derefter lader os døbe. Det er kortvarige handlinger vi kun gør én gang. For at kunne stå på Jehovas side må vores handlinger hver dag, så længe vi lever, vise at vi ønsker at adlyde ham. – 1. Pet. 4:1, 2.

10. Hvilken klar forskel skal der være på dem der tjener Jehova, og dem der ikke gør?

¹⁰ Som vi var inde på i den foregående artikel, hævdede Kain, Salomon og israelitterne at de tilbad Jehova, men de var ikke loyale mod ham. Hvis man virkelig vil tilhøre Jehova, må man stille sig på hans side ved at elske det gode og afsky alt hvad der er ondt. (Rom. 12:9) Videre i Malakias’ profeti siger Jehova at man tydeligt vil kunne “se forskel på en retfærdig person og en ond person, på en der tjener Gud, og en der ikke tjener ham”. – Mal. 3:18.

11. Hvorfor skal det være tydeligt for andre at vi tilhører Jehova?

¹¹ Vi kan vise Jehova vores taknemmelighed over at han har udvalgt os som sit folk, ved at sørge for at “alle tydeligt kan se” at vi tjener ham. (1. Tim. 4:15; Matt. 5:16) Spørg dig selv: ‘Er det tydeligt for andre at jeg er fuldstændigt loyal mod Jehova? Er jeg på udkig efter muligheder for at fortælle andre at jeg er et af Jehovas Vidner?’ Det vil såre Jehova dybt hvis vi, efter at han har udvalgt netop os, skammer os over at fortælle andre at vi tilhører ham. – Sl. 119:46; læs Markus 8:38.

12, 13. Hvordan har nogle gjort det svært for andre at se at de er Jehovas Vidner?

 ¹² Desværre efterligner nogle enkeltpersoner i menigheden mennesker der har “verdens ånd”, og det er derfor blevet svært at se om de ‘tjener Gud eller ikke tjener ham’. (1. Kor. 2:12) Verdens ånd får folk til at gøre det de selv ønsker. (Ef. 2:3) For eksempel er der nogle som, på trods af al den vejledning vi har fået på området, stadig klæder sig upassende. De vælger at gå med stramtsiddende eller afslørende tøj, selv til de kristne møder og stævner. Eller de går til yderligheder i deres valg af frisure. (1. Tim. 2:9, 10) Som følge heraf kan det være svært for andre at se om de er Jehovas Vidner eller ej. – Jak. 4:4.

¹³ Der er også andre områder hvor nogle i menigheden ikke tager klart afstand fra verden. For eksempel er der nogle som ved fester danser og opfører sig på en måde der er uacceptabel for kristne. Andre skriver kommentarer eller lægger billeder op på sociale medier som afslører en verdslig tankegang. De er måske ikke blevet retledt af menigheden for at have begået en alvorlig synd, men de kan alligevel godt have en negativ indflydelse på deres brødre og søstre som forsøger at holde sig adskilt fra verden. – Læs 1. Peter 2:11, 12.

14. Hvad er afgørende hvis vi skal bevare vores særlige forhold til Jehova?

¹⁴ Verden promoverer konstant “det fysiske begær, øjnenes begær og praleriet med materiel rigdom”. (1. Joh. 2:16) Men vi der tilhører Jehova, tilskyndes til at “afvise ugudelighed og verdslige ønsker og til at leve med et sundt sind, retfærdigt og gudhengivent midt i denne verden”. (Tit. 2:12) Vores tale, vores spise- og drikkevaner, vores tøj og udseende, vores arbejdsmoral – ja, alt i vores liv – bør vise andre at vi udelukkende tilhører Jehova. – Læs 1. Korinther 10:31, 32.

15. Hvorfor skal vi behandle vores trosfæller venligt og kærligt?

¹⁵ Vi viser også værdsættelse af vores særlige venskab med Jehova gennem den måde vi behandler vores trosfæller på. De tilhører også Jehova. Hvis vi husker det, vil vi altid behandle vores brødre og søstre kærligt og venligt. (1. Thess. 5:15) Jesus understregede vigtigheden af det da han sagde: “Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle forstå at I er mine disciple.” – Joh. 13:35.

16. Hvad viser at Jehova går op i hvordan hans tjenere bliver behandlet?

¹⁶ Hvor vigtigt er det at vi behandler vores trosfæller godt? Det kan belyses på følgende måde: Redskaberne i Jehovas tempel var viet, eller sat til side, til den sande tilbedelse. I Moseloven blev det i detaljer beskrevet hvordan disse redskaber skulle behandles, og der var dødsstraf hvis man ikke fulgte anvisningerne. (4. Mos. 1:50, 51) Hvis Jehova gik så meget op i hvordan man behandlede livløse redskaber der blev brugt i tilbedelsen, hvor meget mere går han så ikke op i hvordan hans indviede, loyale tilbedere bliver behandlet! Jehovas tjenere har stor betydning for ham. Han sagde på et tidspunkt til sit folk: “Den der rører jer, rører ved pupillen i mit øje.” – Zak. 2:8.

17. Hvad er Jehova meget opmærksom på?

¹⁷ Interessant nok nævnte Malakias at Jehova ‘følger med i det hele og lytter opmærksomt’ når hans tjenere taler med hinanden. (Mal. 3:16) “Jehova kender dem der tilhører ham.” (2. Tim. 2:19) Han lægger mærke til alt hvad vi siger og gør. (Hebr. 4:13) Hvis vi er uvenlige over for en af vores trosfæller, vil Jehova altså se og høre det – ligesom han også lægger mærke til det når vi er gæstfrie, gavmilde, tilgivende og venlige over for hinanden. – Hebr. 13:16; 1. Pet. 4:8, 9.

18. Hvordan kan vi vise at vi er taknemmelige for at tilhøre Jehova?

¹⁸ Vi ønsker virkelig at vise Jehova at vi værdsætter det privilegium det er at tilhøre ham. At indvi os til ham er den klogeste beslutning vi har truffet i vores liv. “Midt i en syg og fordærvet generation” gør vi alt hvad vi kan, for at være “pletfrie og uskyldige” mennesker der “skinner som lysspredere”. (Flp. 2:15) Vi er fast besluttet på at afvise alt hvad der er ondt. (Jak. 4:7) Og vi behandler vores trosfæller med kærlighed og respekt i bevidstheden om at de også tilhører Jehova. – Rom. 12:10.

19. Hvordan belønner Jehova dem der tilhører ham?

¹⁹ Bibelen giver os denne sikre garanti: “Jehova vil ... ikke svigte sit folk.” (Sl. 94:14) Uanset hvad der sker, vil Jehova være der for os. Ikke engang døden kan skille os fra hans kærlighed. (Rom. 8:38, 39) “Når vi lever, lever vi for Jehova, og når vi dør, dør vi for Jehova. Både når vi lever og når vi dør, tilhører vi altså Jehova.” (Rom. 14:8) Vi ser frem til den dag hvor Jehova vil oprejse alle sine loyale tjenere der sover i døden. (Matt. 22:32) Også nu oplever vi mange velsignelser. Ja, “lykkelig er den nation hvis Gud er Jehova, det folk han har valgt som sit eget”. – Sl. 33:12.