’Udsend dit lys og din sandhed, Gud’
’Udsend dit lys og din sandhed, Gud’
„Udsend dit lys og din sandhed. Måtte disse føre mig.“ — SALME 43:3.
1. Hvordan åbenbarer Jehova sin hensigt?
JEHOVA underretter sine tjenere om sin hensigt på en meget hensynsfuld måde. I stedet for at åbenbare hele sandheden i ét blændende lysglimt oplyser han os lidt efter lidt. Vores færd på livets vej kan sammenlignes med en lang vandring som en vandrer begiver sig ud på. Han tager af sted tidligt om morgenen og kan i begyndelsen ikke se særlig meget. Efterhånden som solen langsomt stiger op over horisonten, kan han
begynde at skelne lidt af omgivelserne. Resten ser han kun i et uklart omrids. Men efterhånden som solen kommer højere op på himmelen, kan han se længere og længere. Det samme gælder det åndelige lys fra Gud. Gud lader os forstå nogle få ting ad gangen. Det var også den måde Guds søn, Jesus Kristus, gav det åndelige lys videre på. Lad os nu se hvordan Jehova i fortiden har oplyst sit folk, og hvordan han gør det i dag.2. Hvordan oplyste Jehova sit folk i førkristen tid?
2 Salme 43 er sandsynligvis skrevet af Koras sønner. De var levitter og havde derfor den forret at undervise folket i Guds lov. (Malakias 2:7) Men det var naturligvis Jehova der var folkets store Lærer, og de så hen til ham som kilden til al visdom. (Esajas 30:20) Salmisten bad: „Gud, . . . udsend dit lys og din sandhed. Måtte disse føre mig.“ (Salme 43:1, 3) Så længe israelitterne var trofaste mod Jehova, gjorde han sine veje kendt for dem. Flere hundrede år senere begunstigede Jehova dem med lys og sandhed af en meget bemærkelsesværdig art. Det skete da han sendte sin søn til jorden.
3. På hvilken måde satte Jesu undervisning jøderne på prøve?
3 Som mennesket Jesus Kristus var Guds søn „verdens lys“. (Johannes 8:12) Han lærte folket mange nye ting „ved hjælp af billedtale“. (Markus 4:2) Til Pontius Pilatus sagde han: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ (Johannes 18:36) Det var en ny tanke for en romer og bestemt også for nationalistiske jøder, for de troede at Messias ville tvinge Romerriget i knæ og føre Israel tilbage til dets tidligere herlighed. Jesus afspejlede lyset fra Jehova, men de jødiske ledere, der „elskede ære fra mennesker mere end selv ære fra Gud“, syntes ikke om hans ord. (Johannes 12:42, 43) Mange af jøderne valgte at holde sig til deres menneskelige overleveringer i stedet for at tage imod lyset og sandheden fra Gud. — Salme 43:3; Mattæus 13:15.
4. Hvordan ved vi at Jesu disciples forståelse fortsat ville vokse?
4 Nogle få oprigtige mænd og kvinder tog imidlertid med glæde imod den sandhed som Jesus underviste i. Deres forståelse af Guds hensigter voksede støt og roligt. Da deres Lærers jordiske liv nærmede sig sin afslutning, havde de imidlertid stadig meget at lære. Jesus sagde til dem: „Jeg har meget endnu at sige jer, men I er ikke i stand til at bære det i øjeblikket.“ (Johannes 16:12) Ja, disciplenes forståelse af Guds sandhed ville fortsat vokse.
Lyset blev ved med at skinne
5. Hvilket spørgsmål opstod i det første århundrede, og hvem havde ansvaret for at der blev truffet en afgørelse?
5 Efter Jesu død og opstandelse skinnede lyset fra Gud klarere end nogen sinde før. I et syn lod Jehova Peter forstå at uomskårne hedninger fra da af kunne blive Jesu disciple. (Apostelgerninger 10:9-17) Det var noget helt nyt! Men nogen tid senere opstod der et spørgsmål: Krævede Jehova at disse hedninger skulle omskæres efter at de var blevet kristne? Dette spørgsmål var ikke blevet besvaret i synet, og det gav anledning til stor diskussion blandt de kristne. Det var nødvendigt at få spørgsmålet afklaret for at bevare den dyrebare enhed. „Apostlene og de ældste“ samledes derfor i Jerusalem „for at tage sig af denne sag“. — Apostelgerninger 15:1, 2, 6.
6. Hvordan fandt apostlene og de ældste et svar på spørgsmålet om omskærelse?
6 Hvordan kunne de der deltog i dette møde, finde ud af hvad Guds vilje var med hensyn til de troende hedninger? Jehova sendte ikke en engel til at lede drøftelsen, og han gav heller ikke de tilstedeværende et syn. Apostlene og de ældste stod dog ikke helt på bar bund. De undersøgte vidnesbyrdene fra nogle jødekristne der havde oplevet hvordan Gud var begyndt at tage sig af folk fra nationerne og havde udgydt sin hellige ånd over uomskårne hedninger. De søgte også efter vejledning i Skrifterne. På baggrund af alt dette fremsatte disciplen Jakob et forslag som var baseret på et skriftsted der kastede lys over sagen. Under drøftelsen af disse vidnesbyrd blev det klart hvad Guds vilje Apostelgerninger 15:12-29; 16:4.
var. Folk fra nationerne behøvede ikke at lade sig omskære for at blive godkendt af Gud. Apostlene og de ældste skrev derefter straks et brev om dette som deres trosfæller kunne lade sig lede af. —7. På hvilken måde var de første kristne villige til at gøre fremskridt?
7 I modsætning til jødernes religiøse ledere, som holdt sig til deres forfædres overleveringer, glædede de fleste kristne jøder sig da de fik denne bemærkelsesværdige nye forståelse af Guds hensigt vedrørende folk fra nationerne, selv om den krævede at de anlagde et helt nyt syn på hedningerne. Jehova velsignede deres ydmyge indstilling, og „menighederne [blev] da fortsat styrket i troen, og de voksede i tal fra dag til dag“. — Apostelgerninger 15:31; 16:5.
8. (a) Hvordan ved vi at der kunne ventes mere lys efter udløbet af det første århundrede? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se nærmere på?
8 Det åndelige lys blev ved med at skinne i hele det første århundrede. Men Jehova åbenbarede ikke alle aspekter af sine hensigter for de første kristne. Apostelen Paulus skrev til sine trosfæller i det første århundrede: „Nu ser vi i uklart omrids ved hjælp af et metalspejl.“ (1 Korinther 13:12) Et metalspejl gav en uklar gengivelse af virkeligheden. I begyndelsen ville forståelsen af det åndelige lys således være begrænset. Efter apostlenes død blev lyset svagt i en periode, men i nyere tid er kundskaben i forbindelse med Bibelen blevet stor. (Daniel 12:4) Hvordan oplyser Jehova sit folk i dag? Og hvordan bør vi reagere når han giver os større forståelse af Skrifterne?
Lyset bliver gradvis klarere
9. Hvilken god og effektiv metode til bibelstudium brugte bibelstudenterne?
9 I nyere tid begyndte de første egentlige lysglimt at vise sig i den sidste fjerdedel af det 19. århundrede da en gruppe kristne mænd og kvinder oprigtigt begyndte at undersøge Bibelen. De fandt frem til en praktisk måde at studere Bibelen på. En af dem stillede et spørgsmål, og derefter analyserede gruppen alle relevante skriftsteder. Hvis ét skriftsted syntes at modsige et andet, forsøgte disse sandhedssøgende kristne at få dem til at stemme overens. I modsætning til datidens religiøse ledere var bibelstudenterne (som Jehovas Vidner dengang blev kaldt) besluttede på at lade sig lede af
Bibelen og ikke af traditioner eller menneskeskabte læresætninger. Efter at de havde overvejet alle de bibelske vidnesbyrd de kunne finde, skrev de deres konklusioner ned. På den måde fik de en klarere forståelse af mange af Bibelens grundlæggende lærepunkter.10. Hvilke nyttige bibelstudiehåndbøger skrev Charles Taze Russell?
10 Charles Taze Russell indtog en fremtrædende plads blandt bibelstudenterne. Han skrev en serie nyttige bibelstudiehåndbøger i seks bind med titlen Studier i Skriften. Broder Russell ville også have skrevet et syvende bind, der skulle forklare Ezekiels Bog og Åbenbaringens Bog i Bibelen. „Når jeg engang finder nøglen, vil jeg skrive det syvende bind,“ sagde han. Han tilføjede imidlertid: „Hvis Herren giver nøglen til en anden, kan vedkommende skrive det.“
11. Hvilken forbindelse er der mellem tidsfaktoren og vores forståelse af Guds hensigter?
11 Denne udtalelse af C. T. Russell understreger noget meget vigtigt i forbindelse med vores evne til at forstå visse bibelske passager, nemlig tidsfaktoren. Broder Russell var klar over at han ikke kunne tvinge lyset til at skinne på Åbenbaringens Bog, lige så lidt som en vandringsmand kan lokke solen til at stå op før tiden er inde.
Åbenbaret — men først når Guds tid er inde
12. (a) Hvornår forstår man bedst Bibelens profetier? (b) Hvilket eksempel viser at vores evne til at forstå Bibelens profetier afhænger af Guds tidsplan? (Se fodnoten.)
12 Ligesom apostlene først forstod mange profetier om Messias efter Jesu død og opstandelse, forstår kristne i dag først alle detaljer af Bibelens profetier efter at de er gået i opfyldelse. (Lukas 24:15, 27; Apostelgerninger 1:15-21; 4:26, 27) Eftersom Åbenbaringen er en profetisk bog, kan vi først forvente at få den fulde forståelse af den når de begivenheder den beskriver, finder sted. For eksempel havde C. T. Russell ingen mulighed for at forstå betydningen af det symbolske skarlagenrøde vilddyr der omtales i Åbenbaringen 17:9-11, for de organisationer som dette vilddyr skildrer, nemlig Folkeforbundet og De Forenede Nationer, blev først dannet efter hans død. *
13. Hvad sker der undertiden når der kastes lys over et bestemt bibelsk emne?
13 Da de første kristne forstod at uomskårne hedninger kunne blive deres trosfæller, opstod der et nyt spørgsmål: Skulle folk fra nationerne omskæres? Det fik apostlene og de ældste til at tage hele spørgsmålet om omskærelse op til fornyet overvejelse. Det er det samme mønster der følges i dag. Et klart lysglimt over ét bibelsk emne kan undertiden betyde at Guds salvede tjenere, „den trofaste og kloge træl“, må tage beslægtede emner op til fornyet overvejelse, sådan som det følgende eksempel fra nutiden viser. — Mattæus 24:45.
14-16. Hvordan kom en ændret forståelse i forbindelse med det åndelige tempel til at berøre vores forståelse af Ezekiel, kapitlerne 40 til 48?
14 I 1971 blev der givet en forklaring af Ezekiels profeti i bogen „Nationerne skal kende at jeg er Jehova“ — hvordan? (På dansk i 1972) Et kapitel i denne bog behandlede kort Ezekiels tempelsyn. (Ezekiel, kapitlerne 40 til 48) På det tidspunkt fokuserede man på hvordan Ezekiels tempelsyn ville blive opfyldt i den nye verden. — 2 Peter 3:13.
15 To artikler der blev bragt i Vagttårnet for 1. april 1973, kom imidlertid til at berøre vores forståelse af Ezekiels syn. Artiklerne handlede om det store åndelige tempel som apostelen Paulus beskriver i Hebræerbrevet, kapitel 10. Vagttårnet forklarede at Det Hellige og den indre forgård i det åndelige tempel skildrer de salvedes tilstand mens de befinder sig på jorden. Da man nogle år senere igen behandlede Ezekiels Bog, kapitlerne 40 til 48, forstod man at ligesom det åndelige tempel skildrer noget der sker i dag, må det tempel som Ezekiel så i sit syn, også skildre noget der sker i dag. Hvordan det?
16 I Ezekiels syn går præsterne omkring i templets forgårde mens de betjener de ikkepræstelige stammer. Disse præster er tydeligvis et billede på ’det kongelige præsteskab’, Jehovas salvede tjenere. (1 Peter 2:9) De vil imidlertid ikke tjene i templets jordiske forgård gennem hele Kristi tusindårsrige. (Åbenbaringen 20:4) I størstedelen af denne periode — om ikke i hele perioden — vil de salvede tjene Gud i det åndelige tempels Allerhelligste, „selve himmelen“. (Hebræerne 9:24) Eftersom Ezekiel så præsterne gå omkring i templets forgårde, må synet få en opfyldelse i vor tid, mens nogle af de salvede stadig befinder sig på jorden. Vagttårnet for 1. marts 1999 indeholdt derfor en ændret forståelse af dette. Det viser at der helt frem til slutningen af det 20. århundrede er blevet kastet åndeligt lys over Ezekiels profeti.
Vær villig til at ændre opfattelse
17. Hvad har du ændret opfattelse af siden du lærte sandheden at kende, og hvordan har det været til gavn for dig?
17 Enhver der ønsker at lære sandheden at kende, må være villig til at ’tage enhver tanke til fange for at gøre den lydig mod Messias’. (2 Korinther 10:5) Det er ikke altid let, navnlig ikke hvis man har haft en dybt rodfæstet opfattelse af visse spørgsmål. For eksempel har nogle måske været glade for at fejre visse religiøse højtider sammen med deres familie før de lærte sandheden at kende. Da de begyndte at studere Bibelen, gik det op for dem at disse højtider er af hedensk oprindelse. I begyndelsen tøvede de måske med at leve efter det de lærte. Til sidst viste det sig imidlertid at kærligheden til Gud var stærkere end de religiøse følelser, og de holdt op med at fejre højtider som Gud ikke har behag i. Har Jehova ikke velsignet deres beslutning? — Jævnfør Hebræerbrevet 11:25.
18. Hvordan bør vi reagere når vi får en klarere forståelse af Bibelens sandheder?
18 Det er altid til gavn for os at gøre alt på den måde Gud synes om. (Esajas 48:17, 18) Når vi får et klarere syn på en bibelsk passage, bør vi derfor glæde os over det voksende lys! Det at lyset hele tiden vokser, bekræfter i virkeligheden at vi befinder os på rette vej. Vi vandrer ad „de retfærdiges sti“, der „er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag“. (Ordsprogene 4:18) Sandt nok er der i øjeblikket nogle aspekter af Guds hensigt som vi kun har et „uklart omrids“ af, men hvis vi trofast forbliver på den rette vej, vil vi, når Guds tid er inde, få sandheden at se i hele dens pragt. Lad os i mellemtiden glæde os over de sandheder Jehova har ladet os forstå, og tålmodigt vente på at der bliver kastet lys over dem vi endnu ikke helt forstår.
19. Nævn en måde hvorpå vi kan vise at vi elsker sandheden.
19 Hvordan kan vi rent praktisk vise at vi elsker lyset? Det kan vi for eksempel ved at læse regelmæssigt i Guds ord — helst hver dag. Følger du en fast plan for bibellæsning? Bladene
Vagttårnet og Vågn op! giver os også en overflod af opbyggende åndelig føde. Tænk også på bøgerne, brochurerne og de andre publikationer som er blevet udarbejdet til gavn for os. Dertil kommer de opmuntrende beretninger om forkyndelsen af Riget der bringes i Jehovas Vidners Årbog.20. Hvilken forbindelse er der mellem lyset og sandheden fra Jehova og det at overvære de kristne møder?
20 Jehova har på en vidunderlig måde besvaret den bøn der udtrykkes i Salme 43:3. I slutningen af dette vers står der: „Måtte [dit lys og din sandhed] bringe mig til dit hellige bjerg og til din prægtige bolig.“ Glæder du dig til at tilbede Jehova sammen med mange andre? En af de vigtige måder hvorpå Jehova oplyser os i dag, er gennem den åndelige oplæring der gives ved møderne. Hvordan kan vi opdyrke større værdsættelse af de kristne møder? Det vil vi gerne opfordre dig til at overveje under bøn når du læser den følgende artikel.
[Fodnote]
^ par. 12 Efter C. T. Russells død blev der udarbejdet en publikation der blev kendt som det syvende bind af Studier i Skriften, og som var et forsøg på at give en forklaring på Ezekiels Bog og Åbenbaringens Bog. Dette bind var delvis affattet på grundlag af kommentarer som broder Russell havde samlet om disse bøger i Bibelen. Tiden var imidlertid endnu ikke inde til at forstå betydningen af disse profetier, og den forklaring der blev givet i dette bind af Studier i Skriften, var i det store og hele uklar. I årene derefter har kristne, ved Jehovas ufortjente godhed og på baggrund af udviklingen i verden, fået en mere nøjagtig forståelse af disse profetiske bøger.
Repetition
● Hvorfor åbenbarer Jehova sine hensigter lidt efter lidt?
● Hvordan fandt apostlene og de ældste i Jerusalem frem til svaret på spørgsmålet om omskærelse?
● Hvilken metode til bibelstudium benyttede bibelstudenterne, og hvorfor var den usædvanlig?
● Vis med et eksempel hvordan det åndelige lys åbenbares når Guds tid er inde.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 12]
Charles Taze Russell vidste at lyset ville skinne på Åbenbaringens Bog når Guds tid var inde