Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„I ved så meget om Bibelen“

„I ved så meget om Bibelen“

Nyt fra Rigets arbejdsmark

„I ved så meget om Bibelen“

DA JESUS som 12-årig modigt henvendte sig til de religiøse ledere i Jerusalem, ’blev alle som hørte ham, hele tiden slået af forbavselse over hans forståelse og hans svar’. (Lukas 2:47) I dag er der også mange af Jehovas unge tjenere der udviser mod ved at tale med deres lærere og skolekammerater om Gud og Bibelen, og det medfører også ofte glædelige resultater.

Tiffany er 14 år. I den klasse hun går i, drøftede man Bibelens profeti om de 70 åruger fra Daniel 9:24-27. Læreren behandlede versene overfladisk og gik så hurtigt videre til noget andet.

Tiffany tøvede med at række hånden op. „Men af en eller anden grund ærgrede det mig at versene ikke blev ordentligt forklaret,“ siger hun. „Og inden jeg vidste af det, havde jeg hånden oppe.“ Læreren var forbavset over at nogen ligefrem havde noget at bidrage med, for de fleste elever havde svært ved blot at forstå hvad det drejede sig om.

Tiffany fik lov at komme op og helt improviseret fortælle hvad hun vidste om profetien. Der var fuldkommen stilhed i klasseværelset da hun var færdig. Tiffany blev lidt nervøs. Men så brød klassen ud i klapsalver.

„Det var vel nok flot Tiffany, utrolig flot,“ blev læreren ved med at sige. Han indrømmede at han vidste at disse skriftsteder måtte indeholde mere end det han kendte til, men Tiffany var den første som nogen sinde havde forklaret dem så godt for ham. Da timen var slut, spurgte han hende hvordan hun kunne vide så meget om Bibelen.

„Det er fordi jeg er et af Jehovas Vidner,“ svarede hun. „Mine forældre var nødt til at forklare den her profeti for mig mange gange før jeg forstod den.“

Tiffanys klassekammerater var også meget imponerede over hendes bibelkundskab. En af dem sagde: „Nu ved jeg hvorfor I Jehovas Vidner går fra dør til dør; det er fordi I ved så meget om Bibelen.“ Atter andre lovede at de aldrig mere ville drille hende med hendes tro.

Da Tiffany fortalte sine forældre hvad hun havde oplevet, foreslog de at hun tog bogen Kundskab der fører til evigt liv med til sin lærer. Da hun gjorde det og viste læreren stykket der forklarer Daniels profeti, tog han uden tøven imod bogen og takkede for den.

Når kristne unge modigt taler om det deres forældre har lært dem om Gud og om Bibelen, bringer det pris og ære til Jehova og giver dem selv stor glæde. — Mattæus 21:15, 16.