Forfulgte, men lykkelige
Forfulgte, men lykkelige
„Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld.“ — MATTÆUS 5:11.
1. Hvilken forsikring gav Jesus sine disciple om at de ville være lykkelige til trods for at de blev forfulgt?
DA JESUS første gang sendte sine apostle ud for at forkynde Riget, advarede han dem om at de ville møde modstand. Han sagde til dem: „I vil blive genstand for alles had på grund af mit navn.“ (Mattæus 10:5-18, 22) Men allerede i Bjergprædikenen havde han forsikret apostlene og andre om at denne modstand ikke nødvendigvis ville berøve dem følelsen af at være lykkelige. Ja, han kædede ligefrem dét at være lykkelig sammen med at de blev forfulgt som kristne! Hvordan kan man være lykkelig når man bliver forfulgt?
Om at lide for retfærdigheds skyld
2. Hvilke lidelser medfører lykke ifølge Jesus og apostelen Peter?
2 Den ottende saligprisning som Jesus fremsatte, lød: „Lykkelige er de som er blevet forfulgt for retfærdigheds skyld, for himlenes rige er deres.“ (Mattæus 5:10) Der er intet fortjenstfuldt ved lidelser i sig selv. Apostelen Peter skrev: „Hvilken hæder er der ved at holde ud når I synder og bliver slået? Men hvis I holder ud når I gør det gode og lider, er det velset hos Gud.“ Og han sagde videre: „Men lad ingen af jer lide som morder eller tyv eller forbryder eller en der har travlt med andres sager. Men hvis han lider som kristen, så lad ham ikke føle skam, men lad ham blive ved med at herliggøre Gud i dette navn.“ (1 Peter 2:20; 4:15, 16) Ifølge Jesu ord medfører lidelser altså en følelse af lykke når de udholdes for retfærdigheds skyld.
3. (a) Hvad vil det sige at blive forfulgt for retfærdigheds skyld? (b) Hvilken virkning havde forfølgelsen på de første kristne?
3 Målestokken for om noget er sand retfærdighed, er om det stemmer med Guds vilje og bud. Lidelser for retfærdigheds skyld er derfor lidelser der påføres en fordi man ikke ønsker at gå imod Guds normer og krav. Apostlene blev forfulgt af jødernes religiøse ledere fordi de ikke ville holde op med at forkynde i Jesu navn. (Apostelgerninger 4:18-20; 5:27-29, 40) Berøvede det dem deres glæde, og holdt de op med at forkynde? Absolut ikke! „[De] gik . . . bort fra Sanhedrinets ansigt, idet de frydede sig over at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for navnets skyld. Og hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ (Apostelgerninger 5:41, 42) Forfølgelsen gjorde dem tværtimod glade og øgede deres iver efter at forkynde. Senere blev de første kristne forfulgt i Romerriget fordi de ikke ville dyrke kejseren.
4. Nævn nogle grunde til at kristne forfølges.
4 I vor tid er Jehovas Vidner blevet forfulgt fordi de ikke vil holde op med at forkynde den gode nyhed om Riget. (Mattæus 24:14) Når deres møder bliver forbudt, vil de hellere lide end tilsidesætte Bibelens påbud om at forsamles. (Hebræerne 10:24, 25) De er blevet forfulgt fordi de som kristne ønsker at forblive neutrale i verdens anliggender, og fordi de ikke ønsker at overtræde Guds lov angående blod. (Johannes 17:14; Apostelgerninger 15:28, 29) Ikke desto mindre giver denne fastholden ved sand retfærdighed Guds folk i dag en dyb indre fred og lykke. — 1 Peter 3:14.
Skældt ud for Kristi skyld
5. Hvad er den egentlige grund til at Jehovas tjenere bliver forfulgt i dag?
5 Den niende saligprisning i Jesu bjergprædiken handler også om forfølgelse. Han sagde: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld.“ (Mattæus 5:11) Den egentlige grund til at Jehovas tjenere bliver forfulgt, er at de ikke er en del af den nuværende onde tingenes ordning. Jesus sagde til sine disciple: „Hvis I var en del af verden, ville verden holde af sit eget. Men fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer.“ (Johannes 15:19) I overensstemmelse hermed sagde apostelen Peter: „De finder det mærkeligt at I ikke fortsat løber sammen med dem mod den samme udsvævelsernes sump, og bliver ved med at spotte jer.“ — 1 Peter 4:4.
6. (a) Hvorfor bliver ’resten’ og dens medarbejdere spottet og forfulgt? (b) Berøver det os vores lykke?
6 Vi har allerede set at de første kristne blev forfulgt fordi de ikke ville holde op med at forkynde i Jesu navn. Jesus gav sine disciple følgende befaling: „I skal være vidner om mig . . . til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:8) Den trofaste rest af Jesu salvede brødre har nidkært efterkommet denne befaling, hjulpet af deres loyale medarbejdere, den ’store skare’. (Åbenbaringen 7:9) Derfor fører Satan krig mod „de øvrige af hendes [’kvindens’, den himmelske del af Guds organisations] afkom, dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. (Åbenbaringen 12:9, 17) Som Jehovas Vidner aflægger vi vidnesbyrd om Jesus, der nu hersker som konge i Guds riges himmelske regering, som vil tilintetgøre alle jordiske regeringer der står i vejen for Guds retfærdige nye verden. (Daniel 2:44; 2 Peter 3:13) Derfor bliver vi spottet og forfulgt, men vi regner os selv for lykkelige fordi vi må lide for Kristi navns skyld. — 1 Peter 4:14.
7, 8. Hvilke løgne udspredte modstanderne om de første kristne?
7 Jesus erklærede at hans disciple kunne anse sig selv for lykkelige, endda når folk „løgnagtigt“ sagde „alt muligt ondt“ om dem for hans skyld. (Mattæus 5:11) Det gjaldt i høj grad de første kristne. Da apostelen Paulus sad i husarrest i Rom omkring år 59-61, sagde de jødiske ledere som kom til ham dér: „Sandt nok, om denne sekt er det os bekendt at den overalt bliver modsagt.“ (Apostelgerninger 28:22) Paulus og Silas blev beskyldt for at have „vendt op og ned på den beboede jord“ og at have handlet „i modstrid med kejserens bestemmelser“. — Apostelgerninger 17:6, 7.
8 Om de kristne i Romerriget skriver historikeren, professor K.S. Latourette: „Anklagerne varierede. Fordi de kristne nægtede at deltage i hedenske ceremonier, blev de stemplet som gudløse. Da de næsten ikke tog del i det offentlige liv — de hedenske fester, de offentlige forlystelser . . . blev de beskyldt for at nære had til menneskeslægten. . . . Det blev sagt at medlemmer af begge køn mødtes om natten . . . og at de dyrkede sex med hinanden i flæng. . . . Den omstændighed at [mindet om Kristi død] kun blev fejret i overværelse af andre troende, gav anledning til rygter om at de kristne regelmæssigt ofrede et spædbarn og fortærede blodet og kødet.“ (A History of Christianity, side 81-82) Da de første kristne nægtede at deltage i kejserdyrkelsen, blev de desuden anklaget for at være fjender af staten.
9. Hvordan forholdt de kristne i det første århundrede sig til de falske anklager der blev rettet imod dem, og hvordan er situationen for Jehovas Vidner i dag?
9 De falske anklager afholdt ikke de første kristne fra at udføre deres hverv, at forkynde den gode nyhed om Riget. I år 60-61 kunne Paulus skrive at den gode nyhed „bærer frugt og vokser i hele verden“, og at den var blevet „forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:5, 6, 23) Det samme sker i dag. Der rettes falske anklager mod Jehovas Vidner, ligesom mod de første kristne. Men alligevel går arbejdet med at forkynde Rigets budskab fremad og gør dem der deltager i forkyndelsen, meget lykkelige.
Lykkelige for at blive forfulgt som profeterne
10, 11. (a) Hvordan sluttede Jesus den niende saligprisning? (b) Hvorfor blev profeterne forfulgt? Giv eksempler.
10 Jesus sluttede den niende saligprisning med ordene: „Fryd jer . . . ; på den måde forfulgte man jo profeterne før jer.“ (Mattæus 5:12) De profeter som Jehova sendte for at advare det utro Israel, fik en dårlig modtagelse og blev ofte forfulgt. (Jeremias 7:25, 26) Apostelen Paulus skrev herom: „Hvad mere skal jeg sige? Tiden vil jo ikke slå til for mig hvis jeg fortsætter med at fortælle om . . . de andre profeter, som ved tro . . . fik deres prøve i form af latterliggørelse og piskeslag, ja mere end det, i form af lænker og fængsel.“ — Hebræerne 11:32-38.
11 Under den onde kong Akabs og hans hustru Jesabels regering blev mange af Jehovas profeter dræbt med sværdet. (1 Kongebog 18:4, 13; 19:10) Profeten Jeremias blev sat i blokken og senere kastet i en cisterne, hvor han sank ned i dyndet. (Jeremias 20:1, 2; 38:6) Profeten Daniel blev kastet i løvekulen. (Daniel 6:16, 17) Alle disse førkristne profeter blev forfulgt fordi de forsvarede den rene tilbedelse af Jehova. Mange profeter blev forfulgt af jødernes religiøse ledere. Jesus kaldte ligefrem de skriftlærde og farisæerne for „sønner af dem der myrdede profeterne“. — Mattæus 23:31.
12. Hvorfor betragter vi det som en ære at blive forfulgt ligesom profeterne i fortiden?
12 I dag bliver vi som Jehovas Vidner ofte forfulgt fordi vi flittigt forkynder den gode nyhed om Riget. Vore fjender anklager os for „aggressivt at hverve proselytter“, men vi véd at trofaste tjenere for Jehova før os har mødt en lignende anklage. (Jeremias 11:21; 20:8, 11) Vi betragter det som en ære at måtte udholde lidelser af samme grund som de trofaste profeter i fortiden. Disciplen Jakob skrev: „Brødre, tag profeterne, som talte i Jehovas navn, som eksempel med hensyn til at lide ondt og være tålmodige. Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud.“ — Jakob 5:10, 11.
Stærke grunde til at være lykkelige
13. (a) Hvorfor mister vi ikke modet på grund af forfølgelse? (b) Hvad bevirker at vi holder stand, og hvad er det et bevis på?
13 I stedet for at miste modet på grund af forfølgelse bliver vi trøstet og opmuntret ved tanken om at vi følger i profeternes, de første kristnes og Jesu egne fodspor. (1 Peter 2:21) Det er en stor tilfredsstillelse at læse for eksempel følgende ord af apostelen Peter: „I elskede, I skal ikke finde det mærkeligt at der til jeres prøvelse brænder en ild iblandt jer, som om der hændte jer noget mærkeligt. Hvis I bliver skældt ud for Kristi navns skyld, er I lykkelige, for herlighedens ånd, ja Guds ånd, hviler over jer.“ (1 Peter 4:12, 14) Vi véd af erfaring at vi kun kan holde stand under forfølgelse fordi Jehovas ånd hviler over os og styrker os. Den støtte vi får af den hellige ånd, er et bevis på at vi har Jehovas velsignelse, og det gør os lykkelige. — Salme 5:12; Filipperne 1:27-29.
14. Af hvilke grunde glæder vi os over at blive forfulgt for retfærdigheds skyld?
14 En anden grund til at modstand og forfølgelse for retfærdigheds skyld gør os lykkelige, er at det viser at vi lever gudhengivent som sande kristne. Apostelen Paulus skrev: „Alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ (2 Timoteus 3:12) Det glæder os desuden overordentligt at det lykkes os at bevare vores uangribelighed under prøve, for det er en yderligere tilbagevisning af Satans påstand om at alle Jehovas skabninger kun tjener ham af selviskhed. (Job 1:9-11; 2:3, 4) Vi glæder os over at vi har en andel, om end nok så ringe, i hævdelsen af Jehovas suverænitet, som han med rette sidder inde med. — Ordsprogene 27:11.
Spring af glæde ved tanken om belønningen!
15, 16. (a) Hvilken grund angav Jesus til at vi skulle ’fryde os og springe af glæde’? (b) Hvilken belønning ligger gemt i himmelen til de salvede kristne, og hvordan bliver de „andre får“ belønnet?
15 Jesus angav en yderligere grund til glæde over at blive bagtalt og forfulgt som profeterne i fortiden. Hen imod slutningen af den niende saligprisning sagde han: „Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene.“ (Mattæus 5:12) Apostelen Paulus skrev: „Den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.“ (Romerne 6:23) Ja, den ’store belønning’ er livet, og det er ikke en belønning vi gør os fortjent til. Den er en fri gave. Endvidere sagde Jesus at belønningen er „i himlene“, for den kommer fra Jehova.
16 De salvede modtager „livets krone“, som i deres tilfælde er udødeligt liv sammen med Kristus i himmelen. (Jakob 1:12, 17) De som har et jordisk håb, de „andre får“, ser frem til at arve evigt liv i et jordisk paradis. (Johannes 10:16; Åbenbaringen 21:3-5) For begge skarer gælder det at ’belønningen’ ikke er noget de har gjort sig fortjent til. Både de salvede og de „andre får“ modtager deres belønning som følge af Jehovas „overvældende og ufortjente godhed“, der fik apostelen Paulus til at skrive: „Tak til Gud for hans uforlignelige frie gave.“ — 2 Korinther 9:14, 15.
17. Hvorfor kan vi være lykkelige og billedligt talt ’springe af glæde’ når vi bliver forfulgt?
17 Til de kristne i Rom, hvoraf nogle snart ville opleve at blive hårdt forfulgt af kejser Nero, skrev apostelen Paulus: „Lad os . . . juble mens vi er i trængslerne, idet vi ved at trængselen bevirker udholdenhed, og udholdenheden en godkendt tilstand, den godkendte tilstand igen håb, og håbet fører ikke til skuffelse.“ Han sagde også: „Glæd jer i håbet. Hold ud under trængselen.“ (Romerne 5:3-5; 12:12) Hvad enten vi har et himmelsk håb eller et jordisk håb, er vores belønning for trofasthed under prøve uendeligt større end noget vi kunne gøre os fortjent til. Vores glæde ved udsigten til at leve evigt og tjene og lovprise vor kærlige Fader, Jehova, under vor konge, Jesus Kristus, kender ingen grænser. Billedligt talt ’springer vi af glæde’.
18. Hvad kan man forvente at nationerne vil gøre efterhånden som enden nærmer sig, og hvad vil Jehova gøre?
18 I nogle lande er Jehovas Vidner blevet forfulgt og bliver det stadig. I sin profeti om afslutningen på tingenes ordning advarede Jesus de sande kristne: „I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Mattæus 24:9) Efterhånden som vi nærmer os enden, vil Satan få nationerne til åbenlyst at vise deres had til Jehovas folk. (Ezekiel 38:10-12, 14-16) Da vil Jehovas tid være inde til at skride til handling. Han siger: „Jeg vil vise mig stor og hellige mig og gøre mig kendt for øjnene af mange nationer; og de skal vide at jeg er Jehova.“ (Ezekiel 38:23) Jehova vil da hellige sit store navn og udfri sit folk fra forfølgelse. Derfor kan man sige: „Lykkelig er den mand som holder ud under prøvelse“! — Jakob 1:12.
19. Hvad skal vi gøre mens vi venter på Jehovas store dag?
19 Lad os, efterhånden som Jehovas store dag kommer nærmere, glæde os over at vi er blevet „anset for værdige til at blive vanæret“ for Jesu navns skyld. (2 Peter 3:10-13; Apostelgerninger 5:41) Måtte vi, ligesom de første kristne, fortsætte med „uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias“ og hans rige mens vi venter på vores belønning i Jehovas retfærdige nye verden. — Apostelgerninger 5:42; Jakob 5:11.
Til repetition
● Hvad vil det sige at lide for retfærdigheds skyld?
● Hvilken virkning havde det på de første kristne at de blev forfulgt?
● Hvordan kan man sige at Jehovas Vidner bliver forfulgt ligesom profeterne i fortiden?
● Hvorfor kan vi ’fryde os og springe af glæde’ når vi bliver forfulgt?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 16, 17]
„Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer“
[Kildeangivelse]
Gruppe i fængsel: Chicago Herald-American
