„De retskafnes telt vil blomstre“

NÅR Harmagedons uvejr bryder løs og gør ende på Satans ugudelige tingenes ordning, vil „de ugudeliges hus . . . blive tilintetgjort“. Hvad vil der ske med „de retskafnes telt“? I den nye verden som Gud indfører, vil det „blomstre“. — Ordsprogene 14:11.

Men indtil ’de ugudelige bliver udryddet fra jorden og forræderne revet bort fra den’, må de uangribelige leve side om side med dem. (Ordsprogene 2:21, 22) Kan de retskafne „blomstre“, eller trives, under disse forhold? Ifølge Ordsprogenes Bog, kapitel 14, vers 1 til 11, kan vi allerede nu opnå en vis velstand og tryghed når vi lader os lede af visdom i vores tale og adfærd.

Når visdom opbygger en husstand

Om hustruens betydning for familiens trivsel siger kong Salomon: „Den kvinde der ejer sand visdom opbygger sit hus, men den dåragtige river det ned med sine hænder.“ (Ordsprogene 14:1) Hvordan opbygger en vís kvinde sin husstand? Det gør hun blandt andet ved at respektere Guds ordning med hensyn til ledelse. (1 Korinther 11:3) Hun lader sig ikke påvirke af den oprørske indstilling der har gennemsyret Satans verden. (Efeserne 2:2) Hun underordner sig sin mand og øger andres respekt for ham ved at tale positivt om ham. En vís mor er med til at give børnene både praktisk og åndelig undervisning. Hun gavner familien ved at være flittig, og hun gør hjemmet til en tryg og hyggelig ramme om familielivet. Desuden viser hun at hun har økonomisk sans. Ja, en virkelig vís kvinde gør meget for familiens velstand og tryghed.

I modsætning hertil mangler den dåragtige kvinde respekt for Guds ordning med hensyn til ledelse. Hun holder sig ikke tilbage fra at tale nedsættende om sin mand. Hun sparer ikke på pengene, men ødsler familiens hårdt tjente penge bort. Også tiden ødsler hun bort. Derfor er hjemmet ikke rent og pænt, og det går ud over børnenes helbred og åndelige sundhed. Ja, den dåragtige kvinde ’river sit hus ned’.

Hvad afgør om man er vís eller dåragtig? Ordsprogene 14:2 svarer: „Den der vandrer retskaffent frygter Jehova, men den hvis veje er krogede foragter Ham.“ Den retskafne frygter den sande Gud, og „frygt for Jehova er visdoms begyndelse“. (Salme 111:10) Den der virkelig er vís, forstår at han er forpligtet til at ’frygte den sande Gud og holde hans bud’. (Prædikeren 12:13) Dåren  tilsidesætter derimod Guds normer for retskaffenhed og følger ’krogede veje’. Han foragter Gud og siger i sit hjerte: „Der er ingen Jehova.“ — Salme 14:1.

Når læberne ledes af visdom

Hvordan taler henholdsvis den der frygter Jehova, og den der foragter ham? Kong Salomon svarer: „Hovmods kæp er i dårens mund, men de vises læber vogter dem.“ (Ordsprogene 14:3) Dåren mangler „visdommen ovenfra“ og er hverken fredsstiftende eller rimelig. Han lader sig lede af „den jordiske, sjælelige, dæmoniske“ visdom og er stridbar og arrogant i sin tale. Hans munds hovmod skaber ufred for ham selv og andre. — Jakob 3:13-18.

Den vises læber vogter, eller beskytter, ham og får ham til at føle sig godt tilpas. Hvordan? Bibelen siger: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ (Ordsprogene 12:18) Den vise taler ikke overilet eller sårende, men grunder over hvordan han skal svare. (Ordsprogene 15:28) Hans velovervejede ord er lægende. De opmuntrer de nedtrykte og giver ny styrke til de underkuede. Den vises læber irriterer ikke andre, men fremmer freden.

Når visdom leder os i vores planlægning

Salomon fremsætter derefter et interessant ordsprog der åbenbart handler om hvor vigtigt det er at afveje fordele mod ulemper før man giver sig i kast med et projekt. Han siger: „Hvor der ikke er kvæg er krybben ren, men ved oksens kraft bliver afgrøden stor.“ — Ordsprogene 14:4.

Et opslagsværk siger i en kommentar om betydningen af dette ordsprog: „En tom krybbe vidner om at der ikke er noget kvæg at fodre, og derfor er man fri for at gøre rent og passe dyrene. Desuden har man færre udgifter. Men denne ’fordel’ går tabt ifølge v[ers] 4b: Hvis der ingen okser er, bliver høstudbyttet selvfølgelig ikke særlig stort.“ Landmanden må derfor træffe et fornuftigt valg.

Kan vi ikke også bruge belæringen i dette ordsprog når vi for eksempel overvejer at skifte job, flytte til en anden type bolig, købe bil, anskaffe et kæledyr eller lignende? Det er forstandigt at veje fordele og ulemper mod hinanden og nøje overveje om projektet er kræfterne og pengene værd.

Når et vidne er víst

„Det pålidelige vidne lyver ikke, men det falske vidne udspyr løgne,“ fortsætter Salomon. (Ordsprogene 14:5) Et falsk vidnes løgne kan afgjort volde stor fortræd. Jizre’elitten Nabot blev stenet ihjel på grundlag af falske vidneudsagn fra to uslinge. (1 Kongebog 21:7-13) Og led Jesus ikke også døden fordi falske vidner trådte frem mod ham? (Mattæus 26:59-61) Det var også falske vidner der aflagde belastende vidnesbyrd mod Stefanus, den første af Jesu disciple der blev slået ihjel for sin tro. — Apostelgerninger 6:10, 11.

 Den usandfærdige bliver måske ikke afsløret straks, men det er værd at tænke over hvordan det vil gå ham. Ifølge Bibelen hader Jehova „et falsk vidne som udspyr løgn“. (Ordsprogene 6:16-19) Løgnerens lod vil være „i søen som brænder med ild og svovl“ — den anden død — sammen med overtrædere som mordere, utugtige og afgudsdyrkere. — Åbenbaringen 21:8.

Det pålidelige vidne afgiver ikke falsk forklaring. Hans vidneudsagn er uden løgne. Men det betyder ikke at han er forpligtet til at fortælle alt til dem der kunne tænkes at ville skade Jehovas folk på en eller anden måde. Patriarkerne Abraham og Isak holdt visse oplysninger tilbage fra nogle der ikke tilbad Jehova. (1 Mosebog 12:10-19; 20:1-18; 26:1-10) Rahab fra Jeriko ledte kongens mænd på vildspor. (Josua 2:1-7) Jesus undlod også at røbe alle enkeltheder når det ville gøre unødig skade. (Johannes 7:1-10) Ved en lejlighed sagde han: „Giv ikke hunde det hellige.“ Hvorfor ikke? Han fortsatte: „For at de ikke skal . . . vende sig om og sønderrive jer.“ — Mattæus 7:6.

Når „kundskab er en let sag“

Er visdom noget som alle har? Ordsprogene 14:6 svarer: „Spotteren har søgt visdom, og den var der ikke, men kundskab er en let sag for den forstandige.“ En spotter søger måske visdom, men den sande visdom er konstant uden for hans rækkevidde. Den arrogante spotter har kun foragt tilovers for det der har at gøre med Gud, og derfor opfylder han ikke den grundlæggende betingelse for at opnå visdom — at man har nøjagtig kundskab om den sande Gud. Hans stolthed og arrogance hindrer ham i at lære Gud at kende og tilegne sig visdom. (Ordsprogene 11:2) Hvorfor ulejliger han sig i det hele taget med at lede efter visdom? Det svarer ordsproget ikke på; men måske gør han det for at andre skal tro at han er vís.

Men „kundskab er en let sag for den forstandige“. At være forstandig vil sige at have evnen til at forbinde forskellige aspekter af et emne så man ser helheden og ikke blot isolerede enkeltheder. Ordsproget siger at den forstandige har let ved at tilegne sig kundskab.

Tænk i den forbindelse på din personlige erfaring med at tilegne dig bibelkundskab. Da du gik i gang med at undersøge Bibelen, begyndte du sandsynligvis med grundlærdommene om Gud, hans løfter og hans søn Jesus. I en periode bestod din viden af adskilte enkeltheder. Men efterhånden som du studerede, begyndte disse enkeltheder at passe sammen som brikkerne i et puslespil. Nu kunne du klart se hvordan de enkelte dele passede ind i Jehovas overordnede hensigt med menneskene og Jorden. Sandheden i Bibelen blev logisk og sammenhængende. Nu blev det lettere for dig at lære og at huske nye detaljer fordi du  kunne se hvor de hørte hjemme i det samlede billede.

Den vise konge advarer mod at søge kundskab det forkerte sted. Han siger: „Gå bort fra den tåbelige mand, for dér lærer du ikke kundskabens læber at kende.“ (Ordsprogene 14:7) Den tåbelige mangler sand kundskab, og derfor kommer der ingen kundskab fra hans læber. Vi bliver rådet til at gå væk fra en sådan mand, og det er fornuftigt at holde sig fra ham. „Den der omgås tåber går det dårligt.“ — Ordsprogene 13:20.

„Den kloges visdom er at forstå sin vej, men tåbernes dårskab er svig,“ fortsætter Salomon. (Ordsprogene 14:8) Den vise overvejer sine handlinger på forhånd. Han tager de forskellige muligheder i betragtning, gennemtænker udfaldet af dem hver især og vælger en fornuftig fremgangsmåde. Men hvad gør tåben? Han vælger en dåragtig adfærd i den tro at han véd hvad han gør, og at han har truffet det fornuftigste valg. Han lader sig narre af sin tåbelighed.

Når visdom leder os i vores forhold til andre

Den der ledes af visdom, har et fredeligt forhold til andre. Kong Salomon siger i den forbindelse: „De der gør nar af skyld er dårer, men blandt de retskafne er der gensidig forståelse.“ (Ordsprogene 14:9) Dåren har kun hånlatter tilovers for skyldfølelse. Han skader sit forhold til familien og andre fordi han „er for stolt til at gøre sin uret god igen,“ som The New English Bible udtrykker det. Den retskafne er derimod villig til at overse andres fejltrin og er parat til at bede om undskyldning og gøre uretten god igen når fejlen er hans. Han jager efter fred og bliver derfor ved med at have et godt forhold til andre. — Hebræerne 12:14.

Salomon omtaler dernæst en begrænsning i menneskers indbyrdes forhold. Han siger: „Kun hjertet kender sjælens bitterhed, og ingen fremmed har del i dets fryd.“ (Ordsprogene 14:10) Evner vi altid at give udtryk for vore inderste følelser — bedrøvelse såvel som glæde — sådan at andre forstår nøjagtig hvordan vi har det? Og kan vi til hver en tid fuldt og helt sætte os ind i hvad en anden føler? Svaret på begge spørgsmål er nej.

Det gælder for eksempel når en går i selvmordstanker. Ofte har vedkommende svært ved at delagtiggøre andre i sine følelser. Og andre kan ikke altid opdage advarselssignalerne. Vi behøver ikke at føle skyld hvis vi ikke opfanger dem og får grebet ind. Ordsproget viser også at man ganske vist kan finde trøst og støtte hos en medfølende ven, men det er begrænset hvor meget vi kan hjælpe hinanden. Vi kan komme ud for vanskeligheder hvor vi kun har Jehova at støtte os til.

„Der er velstand og rigdom i hans hus“

„De ugudeliges hus vil blive tilintetgjort, men de retskafnes telt vil blomstre,“ erklærer Israels konge. (Ordsprogene 14:11) Det kan godt være at den ugudelige i denne tingenes ordning klarer sig fint og bor smukt og godt. Men vil det gavne ham når han ikke er her mere? (Salme 37:10) Den retskafne bor måske ret beskedent, men „der er velstand og rigdom i hans hus,“ siger Salme 112:3. Hvilke værdier er der tale om?

Når vi i ord og gerning ledes af visdom, ejer vi den „rigdom og ære“ der er knyttet til den. (Ordsprogene 8:18) Vi er rige fordi vi har et fredeligt forhold til Gud og vore medmennesker og føler os trygge og godt tilpas. Ja, allerede nu kan ’de retskafnes telt blomstre’.

[Illustration på side 27]

En vís kvinde opbygger sit hus

[Illustration på side 28]

„De vises tunge læger“