„Hvor er dine værker mange, Jehova!“
Jehovas skaberværk i al sin pragt
„Hvor er dine værker mange, Jehova!“
UANSET om vi bor på landet eller i byen, oppe i bjergene eller nede ved havet, er vi omgivet af skaberværkets ærefrygtindgydende pragt. Det er derfor passende at Jehovas Vidners kalender 2004 viser en række billeder af de forbløffende landskaber og dyr Jehova Gud har skabt.
Mennesker som værdsætter Guds skaberværk, har altid interesseret sig for det. Tænk for eksempel på Salomon, hvis „visdom var større end alle østerlændingenes visdom“. Bibelen siger: „Han kunne tale om træerne, fra cederen som er på Libanon, til isopen der skyder frem på muren; og han kunne tale om dyrene og om de flyvende skabninger og om krybdyrene og om fiskene.“ (1 Kongebog 4:30, 33) Salomons far, kong David, grundede ofte over hvor mesterligt Jehova Gud havde skabt alt. Det fik ham til at prise sin Skaber med ordene: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ — Salme 104:24. *
Vi bør også interessere os for det skabte og tænke nærmere over det. For eksempel kan vi løfte vore „øjne mod det høje“ og spørge: „Hvem har skabt disse [himmellegemerne]?“ Jo, det er Jehova Gud, der har så ’vældig en styrke’ og så ’stærk en kraft’! — Esajas 40:26.
Hvad kan vi lære af at tænke dybt over Jehovas skaberværk? Vi kan i hvert fald lære tre ting: Det kan (1) minde os om at påskønne livet, (2) give os lyst til at hjælpe andre til at lære af skaberværket og (3) give os endnu større viden om og værdsættelse af Skaberen.
Som mennesker er vi langt hævet over „fornuftløse dyr“, og vi kan derfor iagttage og glæde os over skaberværkets undere. (2 Peter 2:12) Med øjnene kan vi se smukke og formfuldendte landskaber. Med ørerne kan vi høre fuglenes melodiske sang. Og vores evne til at huske tid og sted gør at vi kan få dejlige minder. Vores nuværende liv er ikke fuldkomment, men vi kan alligevel nyde det.
Forældre kan glæde sig over deres børns umiddelbare fascination af skaberværket. Børn elsker at finde muslingeskaller på stranden, at klatre i træer og at kæle med dyrene. Forældre kan hjælpe deres børn til at lære mere om Skaberen gennem naturen. Den beundring og respekt som børnene på den måde opbygger for Jehovas skaberværk, kan følge dem gennem hele livet. — Salme 111:2, 10.
Det ville være meget kortsynet hvis vi beundrede skaberværket, men undlod at give Skaberen æren for det. Esajas’ profeti hjælper Esajas 40:28.
os til at tænke over dette når den siger: „Véd du det ikke eller har du ikke hørt det? Jehova, som har skabt jorden til dens ender, er Gud til alle tider. Han bliver ikke træt eller mat. Ingen kan udforske hans forstand.“ —Jehovas skaberværk er et bevis på hans uforlignelige visdom, uovertrufne magt og dybe kærlighed til os. Når vi ser skønheden i vore omgivelser og det går op for os hvilke egenskaber der kendetegner Skaberen, måtte vi da få lyst til at sige som David: „Der er ingen som du . . . , Jehova, og ingen gerninger er som dine.“ — Salme 86:8.
Der er ingen tvivl om at mennesker der tjener Jehova, altid vil blive fascineret af hans skaberværk. Vi vil i al evighed få utallige muligheder for at lære mere om Jehova. (Prædikeren 3:11) Og jo mere vi lærer om Skaberen, jo mere vil vi komme til at elske ham.
[Fodnote]
^ par. 4 Se Jehovas Vidners kalender 2004, november og december.
[Ramme på side 9]
Skaberen prises
Mange forskere erkender at Gud står bag det skabte. Her følger et par eksempler:
„I de øjeblikke hvor jeg opdager noget nyt, indser jeg betydningen af min forskning og oplever stor glæde. Så siger jeg til mig selv: ’Nå, det var sådan Gud gjorde det.’ Mit mål er at forstå blot en lille del af Guds plan.“ — Henry Schaefer, professor i kemi.
„Når det drejer sig om årsagen til universet, i betragtning af at det udvider sig, overlades konklusionen til læseren selv, men vores forståelse vil være ufuldstændig hvis vi lader Ham [Gud] ude af betragtning.“ — Edward Milne, britisk kosmolog.
„Vi ved at naturen kan beskrives ved hjælp af matematik på højeste plan, da det er Gud der har skabt den.“ — Alexander Polyakov, russisk matematiker.
„Når vi analyserer ting i naturen, nærmer vi os Skaberens tanker. Vi bliver bekendt med hans begrebsverden og afkoder et system der er Hans og ikke vores.“ — Louis Agassiz, amerikansk biolog.
[Illustration på side 8, 9]
Æselpingviner, Den Antarktiske Halvø
[Illustration på side 9]
Grand Teton National Park i Wyoming, USA
[Kildeangivelse]
Jack Hoehn/Index Stock Photography