Jehovas dom vil ramme de onde

„Gør dig . . . rede til at møde din Gud.“ — AMOS 4:12.

1, 2. Hvorfor kan vi have tillid til at Gud vil gøre ende på al ondskab?

VIL Jehova nogen sinde gøre ende på ondskab og lidelser på jorden? Her ved begyndelsen af det 21. århundrede er dette spørgsmål i høj grad på sin plads. Hvor vi end vender blikket hen, ser vi tegn på menneskers umenneskelighed. Vi længes virkelig efter en verden uden vold, terrorisme og fordærv.

² Vi kan have fuld tillid til at Jehova vil gøre ende på al ondskab. Hans egenskaber er en garanti for at han vil skride ind over for de onde. Jehova er retfærdig og redelig. I Salme 33:5 siges der: „Han elsker retfærdighed og ret.“ Og i en anden salme hedder det: „Den der elsker vold, ham hader [Jehovas] sjæl.“ (Salme 11:5) Nej, Jehova, den almægtige Gud, som elsker retfærdighed og ret, vil ikke for evigt tolerere noget som han hader.

3. Hvad kan vi lære af en yderligere betragtning af Amos’ profeti?

³ Der er endnu en grund til at vi kan være sikre på at Jehova vil fjerne al ondskab. Dét han har gjort i fortiden, er en garanti for det. I Amos’ Bog i Bibelen finder vi et tydeligt mønster der viser hvordan Jehova har grebet ind over for ondskab. Ved en yderligere betragtning af Amos’ profeti lægger vi mærke til tre ting vi kan lære angående Guds dom. For det første at den altid er fortjent. For det andet at man ikke kan undslippe den. Og for det tredje at den ikke rammer tilfældigt, for Jehova eksekverer sin dom over dem der handler ondt, og viser barmhjertighed mod dem der er ret indstillet, og som angrer og vender om. — Romerne 9:17-26.

Guds dom er altid fortjent

4. Hvor sendte Jehova Amos hen, og hvad var formålet?

⁴ På Amos’ tid var landet allerede delt i to riger — det sydlige, tostammeriget Juda, og det nordlige, tistammeriget Israel. Jehova gav Amos den opgave at tjene som profet og sendte ham fra hans hjemby i Juda til Israel. Dér skulle Amos forkynde Guds dom.

5. Hvilke stater profeterede Amos først imod, og hvad var en af grundene til at de fortjente en ugunstig dom?

⁵ Amos begyndte dog ikke med at forkynde Guds dom over det troløse Nordrige.  Nej, han begyndte med at forkynde Guds ugunstige dom over seks nabostater — Aram, Filisterlandet, Tyrus, Edom, Ammon og Moab. Men fortjente de en sådan dom? Ja. De var blandt andet hårdnakkede fjender af Jehovas folk.

6. Hvorfor ville Gud bringe ulykke over Aram, Filisterlandet og Tyrus?

⁶ For eksempel fordømte Jehova aramæerne fordi de „tærskede Gilead“. (Amos 1:3) Aramæerne trængte ind i Gilead — et område i Israel der lå øst for Jordanfloden — erobrede en del af det og fór voldsomt frem mod befolkningen. Hvad med Filisterlandet og Tyrus? Filistrene havde gjort sig skyldige i at tage landflygtige israelitter til fange og sælge dem til edomitterne, og nogle israelitter kom i tyriske slavehandleres besiddelse. (Amos 1:6, 9) De solgte altså Guds folk som slaver! Det er ikke så mærkeligt at Jehova ville lade ulykken ramme Aram, Filisterlandet og Tyrus.

7. Hvad havde Edom, Ammon og Moab tilfælles med Israel, men hvordan behandlede de israelitterne?

⁷ Edom, Ammon og Moab havde noget tilfælles med Israel og med hinanden. Alle tre folk var beslægtede med israelitterne. Edomitterne nedstammede fra Abraham gennem Jakobs tvillingebror, Esau. De var derfor i en vis forstand brødre. Ammonitterne og moabitterne var efterkommere af Abrahams nevø Lot. Men behandlede Edom, Ammon og Moab deres israelitiske slægtninge som brødre? Nej, langtfra! Edom forfulgte ubarmhjertigt „sin broder“ med sværdet, og ammonitterne behandlede tilfangetagne israelitiske kvinder meget sadistisk. (Amos 1:11, 13) Og selvom Amos ikke direkte nævner hvordan Moab behandlede Guds folk, véd vi at moabitterne gennem lang tid modstod Israel. Den straf der ville ramme disse tre beslægtede folk, ville være hård. Jehova ville ødelægge dem med ild.

Man kan ikke undslippe Guds dom

8. Hvorfor var det ikke muligt for de seks lande og folk der var naboer til Israel, at undslippe Guds dom?

⁸ Der er ingen tvivl om at de seks folk som Amos’ profeti først var rettet imod, fortjente Guds ugunstige dom. De kunne heller ikke undslippe den. Fra Amos 1:3 til 2:1 siger Jehova seks gange: „Jeg [tager] det ikke tilbage.“ Tro mod sit ord afholdt han sig ikke fra at eksekvere sin dom over dem. Historien viser at ulykken ramte hvert eneste af disse lande og folk. Ja, mindst fire af dem  — Filisterlandet, Moab, Ammon og Edom — ophørte til sidst med helt at eksistere.

9. Hvad fortjente indbyggerne i Juda, og hvad var grunden?

⁹ Amos’ profeti retter derefter opmærksomheden mod et syvende land — Amos’ eget hjemland, Juda. Amos’ tilhørere i Nordriget var sikkert overraskede over at høre ham forkynde et domsbudskab over Juda rige. Hvad var grunden til at indbyggerne i Juda fortjente Guds dom? At „de vragede Jehovas lov“, siges der i Amos 2:4. Jehova så ikke gennem fingre med en sådan bevidst respektløshed over for hans lov. Ifølge Amos 2:5 forudsagde han: „Jeg sender ild mod Juda, og den skal fortære Jerusalems tårnborge.“

10. Hvorfor kunne Juda ikke undslippe ulykken?

¹⁰ Det utro Juda kunne ikke undgå den kommende ulykke. For syvende gang siger Jehova: „Jeg [tager] det ikke tilbage.“ (Amos 2:4) Juda blev ramt af den forudsagte ulykke da landet blev lagt øde af babylonierne i 607 f.v.t. Endnu en gang ser vi at de onde ikke kan undslippe Guds dom.

11-13. Hvilket land profeterede Amos først og fremmest imod, og hvilke former for undertrykkelse fandt sted dér?

¹¹ Profeten Amos havde nu forkyndt sin dom over syv lande og folk. Hvis nogen troede at han var færdig med at profetere, tog de fejl. Amos var langtfra færdig! Han havde især fået til opgave at forkynde et svidende domsbudskab mod det nordlige rige, Israel. Og det fortjente dette budskab fordi landet moralsk og åndeligt befandt sig i en yderst beklagelsesværdig tilstand.

¹² Amos’ profetiske budskab afslørede den undertrykkelse der var almindeligt udbredt i Israels rige. Vi læser herom i Amos 2:6, 7: „Således har Jehova sagt: ’På grund af tre oprørske handlinger begået af Israel, ja på grund af fire, tager jeg det ikke tilbage; for de sælger en retfærdig for sølv, og en fattig for et par sandaler. De higer begærligt efter at se jordens støv på de ringes hoved, og de bøjer sagtmodiges vej.’“

¹³ Retfærdige blev solgt „for sølv“. Det vil sandsynligvis sige at dommere tog imod „sølv“ som bestikkelse for at dømme uskyldige. Kreditorer solgte fattige til trældom for prisen på „et par sandaler“, måske på grund af en mindre gæld. Hjerteløse mænd higede begærligt efter at bringe nogle som var dårligt stillet, i en sådan tilstand at de kastede støv på hovedet som udtryk for deres fortvivlelse, sorg eller ydmygelse. Korruptionen var så udbredt at ’de sagtmodige’ ikke  gjorde sig noget håb om at få en retfærdig behandling.

14. Hvem fik en dårlig behandling i tistammeriget?

¹⁴ Læg mærke til hvem det var der fik en uretfærdig behandling. Det var de ’retfærdige’, ’fattige’, ’ringe’ og ’sagtmodige’. Den lovpagt som Jehova havde indgået med Israel, krævede at man havde medfølelse med de sårbare og dem der led nød. Men for netop dem kunne forholdene i tistammeriget ikke have været værre.

„Gør dig . . . rede til at møde din Gud“

15, 16. (a) Hvorfor lød advarselen til Israel: „Gør dig . . . rede til at møde din Gud“? (b) Hvordan viser Amos 9:1, 2 at de skyldige ikke kunne undgå eksekveringen af Guds dom? (c) Hvad skete der med Israels tistammerige i 740 f.v.t.?

¹⁵ Da umoralitet og andre synder gik i svang i Israel, var det med god grund at profeten Amos advarede den oprørske nation og sagde: „Gør dig . . . rede til at møde din Gud.“ (Amos 4:12) Det utro Israel kunne ikke undslippe eksekveringen af Guds dom, for Jehova erklærede for ottende gang: „Jeg [tager] det ikke tilbage.“ (Amos 2:6) Om dem der ville prøve at skjule sig, sagde Gud: „Ingen som flygter af dem, skal det lykkes at flygte, og ingen som undslipper af dem, skal slippe bort. Hvis de bryder ind i Sheol, skal min hånd hente dem dér; og hvis de stiger op til himmelen, bringer jeg dem ned derfra.“ — Amos 9:1, 2.

¹⁶ Ingen kunne undgå Jehovas dom ved at ’bryde ind i Sheol’, ved billedligt talt at skjule sig dybt nede i jorden. Man kunne heller ikke undgå Jehovas dom ved at ’stige op til himmelen’, det vil sige søge tilflugt i de højeste bjerge. Jehovas advarsel var tydelig nok: Der findes ingen steder hvor man kan skjule sig for ham. Den guddommelige retfærdighed krævede at Israels rige måtte stå til regnskab for dets onde gerninger. Og tidspunktet kom i 740 f.v.t. — omkring 60 år efter at Amos havde nedskrevet sin profeti. Da bukkede Israels rige under for assyrerne, der erobrede landet.

Guds dom rammer ikke tilfældigt

17, 18. Hvad viser kapitel 9 i Amos’ Bog om Guds barmhjertighed?

¹⁷ Amos’ profeti har hjulpet os til at se at Guds dom altid er fortjent, og at man ikke kan undgå den. Men Amos’ Bog viser også at Jehovas dom ikke rammer tilfældigt. Gud kan finde de onde og eksekvere sin dom over dem hvor de end måtte skjule sig. Han kan også finde de angrende og retskafne — dem han vil vise barmhjertighed. Dette understreges smukt i det sidste kapitel i Amos’ Bog.

¹⁸ Ifølge Amos 9:8 sagde Jehova: „Jeg [vil] ikke fuldstændig tilintetgøre Jakobs hus.“ Som det fremgår af versene 13 til 15, lovede Jehova at han ville ’føre Israels fangne tilbage’. Han ville vise dem barmhjertighed, og de ville komme til at leve i tryghed og velstand. „Den der pløjer skal indhente den der høster,“ lovede Jehova. Forestil dig en høst så rigelig at man ikke havde nået at indsamle det hele før det igen blev tid til at pløje og så!

19. Hvad skete der med en rest fra Israel og Juda?

 ¹⁹ Man kan virkelig sige at Jehovas dom over de onde både i Juda og Israel ikke ramte tilfældigt, for der blev vist barmhjertighed mod dem der var ret indstillet og angrede og vendte om. Som en opfyldelse af genoprettelsesprofetien i kapitel 9 i Amos’ Bog vendte en angrende rest fra både Israel og Juda tilbage fra fangenskabet i Babylon i 537 f.v.t. Efter at være kommet tilbage til deres elskede hjemland genoprettede de den rene tilbedelse. De genopbyggede også deres huse og plantede haver og vingårde, hvor de boede trygt.

Jehovas ugunstige dom vil blive eksekveret!

20. Hvad bør denne behandling af domsbudskaberne i Amos’ Bog forvisse os om?

²⁰ Denne behandling af de domsbudskaber som profeten Amos forkyndte, bør forvisse os om at Jehova vil gøre ende på den ondskab der findes i dag. Hvorfor? For det første fordi disse eksempler på hvordan Gud har grebet ind i fortiden over for de onde, viser hvordan han vil handle i vor tid. For det andet fordi eksekveringen af Guds dom over det frafaldne Israels rige er en garanti for at han vil lade tilintetgørelsen ramme kristenheden, den mest dadelværdige del af „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. — Åbenbaringen 18:2.

21. Hvorfor har kristenheden fortjent Guds ugunstige dom?

²¹ Der er ingen tvivl om at kristenheden fortjener Guds dom. Dens sørgelige religiøse og moralske tilstand taler for sig selv. Jehovas dom over kristenheden — og resten af Satans verden — er fortjent. Det er heller ikke muligt at undgå den, for når tiden til at eksekvere dommen kommer, vil det der siges i Amos 9:1, gå i opfyldelse: „Ingen som flygter af dem, skal det lykkes at flygte, og ingen som undslipper af dem, skal slippe bort.“ Ja, uanset hvor de onde måtte skjule sig, vil Jehova finde dem.

22. Hvilke tre ting angående Guds dom fremgår af Andet Thessalonikerbrev 1:6-8?

²² Guds dom er altid fortjent. Den er uundgåelig, og den rammer ikke tilfældigt. Det fremgår af apostelen Paulus’ ord: „Det er jo kun retfærdigt fra Guds side at give dem trængsel til gengæld som volder jer trængsel, men jer som lider trængsel, lindring sammen med os ved Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle i flammende ild, når han bringer hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus.“ (2 Thessaloniker 1:6-8) ’Det er retfærdigt fra Guds side’ at give dem der fortjener hans ugunstige dom, trængsel fordi de har voldt hans salvede trængsel. Denne dom vil være uundgåelig, for de onde vil ikke overleve „Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle i flammende ild“. Guds dom vil heller ikke ramme tilfældigt, for Jesus vil bringe hævn „over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed“. Og Guds dom vil bringe lindring til de gudfrygtige som har været udsat for trængsel.

Håb for de retskafne

23. Hvilket håb og hvilken trøst kan man finde i Amos’ Bog?

²³ Amos’ profeti indeholder et vidunderligt budskab om håb og trøst for mennesker med den rette indstilling. Som forudsagt i Amos’ Bog udslettede Jehova ikke fuldstændigt sit folk i fortiden. Han førte til sidst de fangne fra Israel og Juda tilbage til deres hjemland og velsignede dem med fremgang, velstand og tryghed. Hvilken forvisning giver det os i dag? At Jehova, når han eksekverer sin dom, vil finde de onde hvor de end skjuler sig, og ligeledes at han vil finde dem der fortjener hans  barmhjertighed, uanset hvor på jorden de befinder sig.

24. Hvordan er Jehovas nutidige tjenere blevet velsignet?

²⁴ Hvad erfarer vi da som Jehovas trofaste tjenere nu mens vi venter på at Jehova vil eksekvere sin dom over de onde? At Jehova velsigner os med åndelig velstand i overmål! Vi glæder os over at have en tilbedelsesform der er fri for de løgne og falske læresætninger som findes i kristenheden. Jehova har også velsignet os med en overflod af åndelig føde. Dog må vi samtidig huske at der med disse velsignelser fra Jehova følger et stort ansvar. Gud forventer at vi advarer andre om den kommende dom. Vi ønsker at gøre alt hvad vi kan, for at finde dem som er „ret indstillet til evigt liv“. (Apostelgerninger 13:48) Ja, vi ønsker at så mange som muligt får del i den åndelige velstand som vi nyder godt af, og at de skal overleve når Gud om kort tid eksekverer sin dom over de onde. Men for at få del i disse velsignelser må vi have den rette hjertetilstand. Som vi skal se i den følgende artikel, er dette også noget som understreges i Amos’ profeti.

Hvad vil du svare?

● Hvordan viser Amos’ profeti at eksekveringen af Guds domme altid er fortjent?

● Hvordan viser Amos at det er umuligt at undslippe Guds dom?

● Hvordan fremgår det af Amos’ Bog at eksekveringen af Guds dom ikke rammer tilfældigt?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 16, 17]

Israels rige undgik ikke Guds dom

[Illustration på side 18]

I 537 f.v.t. vendte en rest fra Israel og Juda tilbage fra fangenskabet i Babylon