Tjener du som ’husholder over Guds ufortjente godhed’?
Tjener du som ’husholder over Guds ufortjente godhed’?
„Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden. Gå foran med at vise hinanden ære.“ — ROM. 12:10.
1. Hvad forsikrer Guds ord os om?
GUDS ORD forsikrer os gentagne gange om at Jehova vil komme os til hjælp når vi er mismodige eller fortvivlede. Det har vi eksempler på i følgende opmuntrende udtalelser: „Jehova støtter alle der er ved at falde, og han rejser alle de nedbøjede op.“ „Han helbreder dem der har et sønderbrudt hjerte, og han forbinder deres smertende sår.“ (Sl. 145:14; 147:3) Vor himmelske Fader siger det også selv: „Jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd, jeg er den der siger til dig: ’Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig.’“ — Es. 41:13.
2. Hvordan støtter og hjælper Jehova sine tjenere?
2 Men hvad ligger der i at Jehova, som befinder sig i de usynlige himle, ’griber vores hånd’? Hvordan ’rejser han os op når vi er nedbøjede’ af sorg? Han sørger for denne hjælp og støtte på forskellige måder. For eksempel giver han sit folk en „kraft som er ud over det normale“ ved hjælp af sin hellige ånd. (2 Kor. 4:7; Joh. 14:16, 17) Guds tjenere mærker også den opløftende styrke som budskabet i Bibelens inspirerede ord giver dem. (Hebr. 4:12) Er der flere måder Jehova styrker os på? Det får vi svar på i Peters Første Brev.
’Guds ufortjente godhed kommer til udtryk på forskellige måder’
3. (a) Hvad siger apostelen Peter om prøvelser? (b) Hvad fortæller Peter i den sidste del af sit første brev?
3 Apostelen Peter skriver til de salvede kristne at de har god grund til at være glade da der venter dem en storslået belønning. Derefter tilføjer han: „Skønt I nu en kort tid, om nødvendigt, bedrøves ved forskellige prøvelser.“ (1 Pet. 1:1-6) Læg mærke til ordet „forskellige“. Det antyder at de ville blive udsat for flere forskellige slags prøvelser. Men Peter stopper ikke dér og overlader det til brødrene selv at spekulere på om de vil kunne udholde mange forskellige prøvelser. Nej, han peger i stedet på at kristne kan være forvissede om at Jehova vil hjælpe dem til at kunne klare enhver prøve de måtte komme ud for, uanset hvad den måtte bestå i. Vi får denne forsikring i den sidste del af Peters brev, hvor han taler om at „alle tings ende er kommet nær“. — 1 Pet. 4:7.
4. Hvorfor kan ordene i Første Petersbrev 4:10 være til trøst for os?
4 Peter siger: „I samme forhold som hver enkelt har fået en gave, skal I bruge den sådan at I tjener hinanden som gode husholdere over Guds ufortjente godhed, der kommer til udtryk på forskellige måder.“ (1 Pet. 4:10) Her bruger Peter igen ordet „forskellige“. I virkeligheden siger han: ’Vi kommer ud for mange forskellige former for prøvelser, men Gud har også mange forskellige måder at udtrykke sin ufortjente godhed mod os på.’ Hvorfor kan det være til trøst for os? Fordi det viser os at Guds ufortjente godhed altid — ligegyldig hvilken slags prøvelse vi måtte blive udsat for — vil komme til udtryk på en måde der kan hjælpe os til at udholde den. Men bemærkede du hvordan Jehovas ufortjente godhed ifølge Peters udtalelse bliver videregivet til os? Gennem vores kristne brødre.
’Tjen hinanden’
5. (a) Hvad bør hver enkelt kristen gøre? (b) Hvilke spørgsmål vil vi gerne have svar på?
5 Henvendt til alle i den kristne menighed siger Peter: „Frem for alt, hav inderlig kærlighed til hinanden.“ Og så tilføjer han: „I samme forhold som hver enkelt har fået en gave, skal I bruge den sådan at I tjener hinanden.“ (1 Pet. 4:8, 10) Hver enkelt broder og søster i menigheden skal altså være med til at opbygge sine trosfæller. Vi er blevet sat til at forvalte noget værdifuldt som tilhører Jehova, og vi har fået ansvaret for at give det videre til andre. Hvad er det vi har fået betroet? Peter siger det er „en gave“. Hvori består den gave? Og hvordan kan vi „bruge den sådan at [vi] tjener hinanden“?
6. Nævn nogle af de gaver kristne har fået betroet.
6 Guds ord siger: „Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra.“ (Jak. 1:17) Ja, alle de gaver Jehova betror sit folk, er et udtryk for hans ufortjente godhed. Den hellige ånd som Jehova giver os del i, er en enestående gave. Den giver os mulighed for at opdyrke kærlighed, godhed og mildhed, egenskaber som behager Gud. Den slags egenskaber får os så igen til villigt at hjælpe vores trosfæller og vise dem dyb hengivenhed. Blandt de gode gaver vi modtager med den hellige ånds hjælp, er også sand visdom og kundskab. (1 Kor. 2:10-16; Gal. 5:22, 23) Ja, alle vores kræfter, talenter og færdigheder kan i realiteten betragtes som gaver der skal bruges til pris og ære for vor himmelske Fader. Gud har givet os ansvaret for at bruge vores egenskaber og alt det vi kan, som midler hvormed vi kan lade Guds ufortjente godhed komme til udtryk over for vores medtroende.
’Brug den sådan at I tjener hinanden’ — hvordan?
7. (a) Hvad ligger der i udtrykket „i samme forhold“? (b) Hvad bør vi spørge os selv om, og hvorfor?
7 I forbindelse med de gaver vi har modtaget, siger Peter også: „I samme forhold som hver enkelt har fået en gave, skal I bruge den.“ Udtrykket „i samme forhold“ viser at der individuelt kan være forskel både på hvilke egenskaber og færdigheder man besidder, og i hvilken grad man har dem. Men vi bliver altså hver især tilskyndet til at „bruge den [det vil sige enhver gave vi har fået] sådan at [vi] tjener hinanden“. Passagen „skal I bruge den . . . som gode husholdere“ er desuden et påbud. Vi bør derfor spørge os selv: ’Bruger jeg de gaver jeg har fået betroet, til at styrke mine trosfæller?’ (Jævnfør Første Timoteusbrev 5:9, 10). ’Eller bruger jeg hovedsagelig de evner jeg har fået af Jehova, til gavn for mig selv — ved at samle mig værdier eller prøve at opnå en høj social status?’ (1 Kor. 4:7) Hvis vi bruger de gaver vi har fået, „sådan at [vi] tjener hinanden“, vil vi behage Jehova. — Ordsp. 19:17; læs Hebræerbrevet 13:16.
8, 9. (a) Nævn nogle måder hvorpå kristne i hele verden yder tjeneste til gavn for deres trosfæller. (b) Hvordan hjælper brødre og søstre i din menighed hinanden?
8 Guds ord omtaler forskellige måder hvorpå de kristne i det første århundrede tjente hinanden. (Læs Romerbrevet 15:25, 26; Andet Timoteusbrev 1:16-18). Også i dag bliver påbuddet om at vi skal bruge enhver gave til gavn for vores trosfæller, helhjertet fulgt af sande kristne. Lad os se på nogle af de måder det bliver gjort på.
9 Mange brødre bruger hver måned adskillige timer til at forberede indlæg til møderne. Når de giver nogle af de åndelige perler de har fundet under deres bibelstudium, videre, motiverer deres indsigtsfulde udtalelser alle i menigheden til at holde ud. (1 Tim. 5:17) Talrige brødre og søstre er kendt for den varme omsorg og den medfølelse de nærer over for deres trosfæller. (Rom. 12:15) Nogle besøger regelmæssigt dem der er deprimerede, og beder sammen med dem. (1 Thess. 5:14) Andre skriver betænksomt nogle opmuntrende ord til medtroende som kæmper med forskellige prøvelser. Andre igen hjælper kærligt dem der har fysiske begrænsninger, så de kan overvære menighedens møder. Tusinder af Jehovas Vidner deltager frivilligt i arbejdet med at genopbygge deres trosfællers huse, hvis de er blevet ødelagt af naturkatastrofer. Den inderlige hengivenhed og praktiske hjælp som sådanne omsorgsfulde brødre og søstre viser og yder, er alle forskellige måder hvorpå Guds ufortjente godhed kommer til udtryk. — Læs Første Petersbrev 4:11.
Hvad er det vigtigste?
10. (a) Hvilke to sider af tjenesten for Gud var Paulus optaget af? (b) Hvordan kan vi følge Paulus’ eksempel i dag?
10 Guds tjenere har ikke blot fået betroet en gave som de skal bruge til gavn for deres medtroende. De har også fået betroet et budskab som de skal give videre til deres medmennesker. Apostelen Paulus var opmærksom på disse to sider af tjenesten for Jehova. Han skrev til menigheden i Efesus om „den husholdergerning over Guds ufortjente godhed“ som han havde fået til gavn for dem. (Ef. 3:2) Men han skrev også: „Vi er blevet prøvet af Gud og fundet egnede til at få den gode nyhed betroet.“ (1 Thess. 2:4) Ligesom Paulus er vi klar over at vi har fået betroet opgaven som forkyndere af Guds rige. Ved ivrigt at deltage i tjenesten bestræber vi os for at følge Paulus’ eksempel som en utrættelig forkynder af den gode nyhed. (Apg. 20:20, 21; 1 Kor. 11:1) Vi ved at forkyndelsen af Guds rige kan redde liv. Men samtidig prøver vi at ligne Paulus ved at være opmærksomme på de muligheder vi har for at give vores trosfæller „del i en eller anden åndelig gave“. — Læs Romerbrevet 1:11, 12; 10:13-15.
11. Hvordan bør vi betragte forkyndelsen og arbejdet med at opbygge vores trosfæller?
11 Hvilken af disse to sider af den kristne tjeneste er den vigtigste? At stille sådan et spørgsmål svarer til at spørge en fugl om hvilken af dens to vinger der er den vigtigste. Svaret er indlysende. En fugl må have begge sine vinger for at kunne flyve. Hvis vi skal være helstøbte kristne, må vi være aktive på begge disse områder af tjenesten for Gud. I stedet for at se på forkyndelsesarbejdet og det at opbygge vores trosfæller som to opgaver der ikke har noget med hinanden at gøre, betragter vi dem på samme måde som apostlene Peter og Paulus gjorde — som ansvarsopgaver der komplementerer hinanden. Hvordan det?
12. På hvilke måder kan vi være et redskab i Jehovas hånd?
12 Når vi forkynder evangeliet for vores medmennesker, gør vi brug af alle de færdigheder vi har, i vores bestræbelser for at nå ind til deres hjerte med det opløftende budskab om Guds rige. Vi håber at vi på den måde kan hjælpe dem til at blive Kristi disciple. Men vi benytter også alle de evner og andre gaver vi måtte være i besiddelse af, til at opmuntre og hjælpe vores trosfæller i ord og gerning. Også det er udtryk for Guds ufortjente godhed. (Ordsp. 3:27; 12:25) Vi håber at vi på den måde kan hjælpe dem til at forblive Kristi disciple. Begge disse gøremål — den offentlige forkyndelse og det at ’tjene hinanden’ — giver os det storslåede privilegium at være et redskab i Jehovas hånd. — Gal. 6:10.
’Vis inderlig hengivenhed for hinanden’
13. Hvad kunne der ske hvis vi var tilbageholdende med at ’tjene hinanden’?
13 Paulus tilskyndede sine medtroende: „Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden. Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Rom. 12:10) Når vi nærer hengivenhed for vores brødre, tilskynder det os til at tjene helhjertet som husholdere over Guds ufortjente godhed. Vi er klar over at Satan, hvis det skulle lykkes ham at få os til at være tilbageholdende med at ’tjene hinanden’, vil kunne svække vores enhed. (Kol. 3:14) Og mangel på enhed vil dæmpe vores nidkærhed i forkyndelsesarbejdet. Satan ved udmærket at han kun behøver at skade den ene af vores vinger, så at sige, for at hindre os i at flyve.
14. Hvem har gavn af at ’vi tjener hinanden’? Giv et eksempel.
14 Det at ’tjene hinanden’ er ikke kun til gavn for dem der modtager Guds ufortjente godhed. Det gavner også dem der formidler den. (Ordsp. 11:25) Ryan og Roni, et ægtepar i Illinois i USA, er et godt eksempel på det. Da de hørte at orkanen Katrina havde ødelagt hundreder af andre Jehovas Vidners hjem, fik broderkærligheden dem til at sige deres arbejde op, forlade deres lejlighed, købe en brugt campingvogn som de satte i stand, og rejse de 1400 kilometer til Louisiana. Dér boede de i mere end et år mens de brugte deres tid, kræfter og ressourcer på at hjælpe deres brødre. „At være med i hjælpearbejdet gjorde at jeg fik et nærmere forhold til Gud. Jeg så hvordan Jehova tager sig af sit folk,“ siger Ryan, der er 29 år. Han tilføjer: „Samarbejdet med brødre der er ældre end mig, lærte mig meget om hvordan man viser andre omsorg. Jeg lærte også at der er meget at gøre for os unge i Jehovas organisation.“ Roni, der er 25 år, siger: „Jeg er taknemmelig for at jeg har haft en andel i at hjælpe andre. Jeg er gladere nu end jeg nogen sinde før har været. Jeg er sikker på at jeg i de kommende år vil blive ved med at høste gavn af denne dejlige oplevelse.“
15. Hvilke gode grunde har vi til fortsat at tjene som husholdere over Guds ufortjente godhed?
15 Ja, at adlyde Guds befaling om at forkynde den gode nyhed og opbygge vores trosfæller er til gavn for alle parter. De der modtager vores hjælp, bliver styrket åndeligt til at holde ud, og selv får vi den dybe glæde man kun kan opnå ved at give. (Apg. 20:35) Menigheden som et hele vokser i hengivenhed og varme eftersom alle viser kærlig interesse for hinanden. Desuden er den kærlighed og hengivenhed vi viser hinanden, et tydeligt tegn på at vi er sande kristne. Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Joh. 13:35) Frem for alt vil det ære vores omsorgsfulde Fader, Jehova, eftersom hans ønske om at styrke dem der har behov for det, afspejles i hans jordiske tjeneres adfærd. Vi har derfor gode grunde til at bruge vores gave sådan at vi „tjener hinanden som gode husholdere over Guds ufortjente godhed“. Vil du fortsat gøre det? — Læs Hebræerbrevet 6:10.
Husker du?
• På hvilke måder styrker Jehova sine tjenere?
• Hvad har vi fået betroet?
• Nævn nogle måder vi kan tjene vores trosfæller på
• Hvad kan motivere os til fortsat at bruge vores gave „sådan at [vi] tjener hinanden“?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 13]
Bruger du din „gave“ til gavn for andre eller til gavn for dig selv?
[Illustrationer på side 15]
Vi forkynder den gode nyhed for andre og støtter vores trosfæller
[Illustration på side 16]
Hjælpearbejdere fortjener ros for deres selvopofrende indstilling
