Udnyt de muligheder du har som ugift
Udnyt de muligheder du har som ugift
„Lad den der kan give rum for det, give rum for det.“ — MATT. 19:12.
1, 2. (a) Hvordan betragtede Jesus, Paulus og andre den ugifte stand? (b) Hvorfor har nogle svært ved at betragte den ugifte stand som en gave?
ÆGTESKABET er utvivlsomt en af Guds dyrebareste gaver til menneskene. (Ordsp. 19:14) Mange enlige har dog også et rigt og tilfredsstillende liv. Harold, en broder på 95 der aldrig har giftet sig, siger: „Jeg er glad for at være sammen med andre og vise gæstfrihed, men jeg føler mig aldrig ensom når jeg er alene. Jeg tror vitterlig at jeg har den ugifte stands gave.“
2 Ja, både Jesus Kristus og apostelen Paulus sagde at den ugifte stand, ligesom ægteskabet, er en gave fra Gud. (Læs Mattæus 19:11, 12; Første Korintherbrev 7:7). Det skal dog indrømmes at ikke alle ugifte er enlige fordi de selv har valgt det. Nogle gange spiller omstændighederne ind og gør det svært at finde en egnet partner. Eller efter mange års ægteskab er nogle uventet blevet alene på grund af en skilsmisse eller ægtefællens død. Hvordan kan det da siges at det er en gave at være ugift? Og hvordan kan enlige kristne udnytte de muligheder de har som ugifte?
En enestående gave
3. Hvilke fordele er der ofte ved at være ugift?
3 En enlig har ofte mere tid og større personlig frihed end en der er gift. (1 Kor. 7:32-35) Sådanne enestående fordele giver ugifte mulighed for at gøre mere i tjenesten, „udvide“ med hensyn til at vise kærlighed og komme nærmere til Jehova. Nogle kristne har derfor fået øjnene op for fordelene ved at være ugift og har besluttet at ’give rum for det’, i det mindste i en periode. Andre der til at begynde med ikke har planlagt at være ugift, har under bøn overvejet spørgsmålet da deres situation ændrede sig, og de har indset at med Jehovas hjælp kan de også holde fast ved en sådan beslutning. De har derfor accepteret deres ændrede forhold og givet rum for at leve som ugift. — 1 Kor. 7:37, 38.
4. Hvorfor har ugifte kristne grund til at føle at de udfylder en vigtig plads i tjenesten for Gud?
4 Enlige kristne ved at de ikke behøver at blive gift for at blive værdsat af Jehova og hans organisation. Guds kærlighed omfatter hver enkelt af os. (Matt. 10:29-31) Der er ikke noget eller nogen der kan skille os fra Guds kærlighed. (Rom. 8:38, 39) Hvad enten man er gift eller ej, har man al mulig grund til at føle at man udfylder en vigtig plads i tjenesten for Gud.
5. Hvad kræves der for at få det fulde udbytte af livet som ugift?
5 Ligesom det er tilfældet med andre gaver, som for eksempel et talent for musik eller sport, kræver det også en bevidst indsats hvis man skal have det fulde udbytte af livet som ugift. Hvordan kan ugifte kristne i dag — hvad enten det er brødre eller søstre, unge eller ældre, eller enlige som følge af et personligt valg eller omstændighederne — da udnytte de muligheder de har? Lad os se nærmere på nogle ansporende eksempler fra den første kristne menighed og finde ud af hvad vi kan lære.
Ugift som ung
6, 7. (a) Hvilket privilegium havde Filips døtre i tjenesten for Gud? (b) På hvilke måder gjorde Timoteus god brug af sine år som ugift, og hvordan blev han velsignet fordi han var villig til at tjene Gud i sin ungdom?
6 Evangelieforkynderen Filip havde fire døtre der var jomfruer, og de var lige så nidkære for forkyndelsen som deres far. (Apg. 21:8, 9) Disse unge kvinder havde fået den gave at profetere, hvilket var en af den hellige ånds mirakuløse gaver, og de brugte den som en opfyldelse af ordene i Joel 2:28, 29.
7 Timoteus var en ung mand der gjorde god brug af sine år som ugift. Lige fra han var spæd, havde hans mor, Eunike, og hans mormor, Lois, undervist ham i „de hellige skrifter“. (2 Tim. 1:5; 3:14, 15) Men de havde sandsynligvis først taget imod kristendommen da Paulus omkring år 47 første gang kom til deres hjemby, Lystra. To år senere, da Paulus kom til byen for anden gang, var Timoteus måske i slutningen af teenageårene eller først i tyverne. Til trods for at han var forholdsvis ung og ikke havde været så længe i sandheden, havde han „et godt omdømme“ hos ældstebrødrene i Lystra og i nabobyen Ikonium. (Apg. 16:1, 2) Paulus indbød derfor Timoteus til at slutte sig til ham som sin rejsefælle. (1 Tim. 1:18; 4:14) Vi ved ikke med sikkerhed om Timoteus forblev ugift. Men vi ved at han som ung villigt tog imod Paulus’ indbydelse, og at han i mange år derefter tjente som ugift missionær og tilsynsmand. — Fil. 2:20-22.
8. Hvad hjalp Johannes Markus til at forfølge åndelige mål, og på hvilke måder blev han velsignet fordi han gjorde det?
8 Som ung gjorde Johannes Markus også god brug af sine år som ugift. Han og hans mor, Maria, såvel som hans fætter Barnabas, var medlemmer af den første kristne menighed i Jerusalem. Markus’ familie kan desuden have været velhavende, for de havde eget hus og egne tjenestefolk. (Apg. 12:12, 13) Til trods for disse fortrin havde Markus, selv som ung, ikke en selvbehagelig eller selvcentreret indstilling. Han var heller ikke tilfreds med at slå sig til ro og leve et komfortabelt familieliv. Det at han så tidligt i livet havde færdedes med apostlene, indgav ham sandsynligvis et ønske om at blive missionær. Han sluttede sig derfor ivrigt til Paulus og Barnabas da de drog ud på deres første missionsrejse, og virkede som en slags tjener. (Apg. 13:5) Senere rejste han sammen med Barnabas, og endnu senere hører vi at han var i Babylon, hvor han tjente sammen med Peter. (Apg. 15:39; 1 Pet. 5:13) Vi ved ikke hvor længe Markus forblev ugift. Men han fik et virkelig godt omdømme som en der var villig til at betjene andre og yde en stor indsats i tjenesten for Gud.
9, 10. Hvilke muligheder har unge ugifte kristne i dag for at gøre mere i tjenesten? Giv et eksempel.
9 I dag er mange unge i menigheden også glade for at bruge deres år som ugift til at gøre mere i tjenesten for Gud. Ligesom Markus og Timoteus forstår de at man som ugift til stadighed ’kan stå til tjeneste for Herren uden at lade sig distrahere’. (1 Kor. 7:35) Det er virkelig en fordel. Der er masser af muligheder for dem der ikke er gift — for eksempel at virke som pioner, at tjene hvor der er et større behov for forkyndere, at lære et fremmedsprog, at være med til at bygge rigssale eller afdelingskontorer, at overvære Skolen for Udnævnte Tjenere eller at tjene på Betel. Hvis du stadig er ung og ugift, udnytter du så dine muligheder fuldt ud?
10 En broder ved navn Mark begyndte som pioner da han var sidst i teenageårene. Han overværede Skolen for Udnævnte Tjenere og har siden haft forskellige opgaver rundt om i verden. Idet han ser tilbage på 25 års heltidstjeneste, siger han: „Jeg har prøvet at opmuntre alle i menigheden ved at gå i tjenesten med dem, aflægge hyrdebesøg hos dem, invitere dem hjem at spise og har endda arrangeret opbyggende sammenkomster. Det har alt sammen bragt mig stor glæde.“ Som det fremgår af Marks kommentar, er den største glæde i livet forbundet med at give, og når man ofrer sig helt og fuldt i tjenesten for Gud, har man mange muligheder for at give til andre. (Apg. 20:35) Uanset hvilke personlige interesser, færdigheder eller erfaringer man har, så er der for unge mennesker i dag mere end rigeligt at gøre i Herrens gerning. — 1 Kor. 15:58.
11. Hvilke fordele er der ved ikke at kaste sig hovedkulds ud i et ægteskab?
11 De fleste unge vil gerne giftes på et eller andet tidspunkt, men der er gode grunde til ikke at kaste sig hovedkulds ud i et ægteskab. Paulus tilskyndede unge til i det mindste at vente til de „er ude over ungdommens vår“, den periode hvor deres kønsdrift er stærkest. (1 Kor. 7:36) Det kræver nemlig tid at lære sig selv bedre at kende og at få den livserfaring der skal til for at vælge en passende ægtefælle. At aflægge et ægteskabsløfte er en alvorlig beslutning, et løfte der gælder for hele livet. — Præd. 5:2-5.
Enlig senere i livet
12. (a) Hvordan klarede enken Anna sine ændrede forhold? (b) Hvilken forret fik hun?
12 Anna, som er omtalt i Lukasevangeliet, blev sikkert dybt bedrøvet da hendes mand døde efter blot syv års ægteskab. Vi ved ikke om de havde nogen børn, eller om hun nogen sinde tænkte på at gifte sig igen. Men ifølge Bibelen var hun stadig enke i en alder af 84 år. Ud fra det der videre siges i Bibelen, kan vi konkludere at Anna udnyttede sine ændrede forhold til at komme nærmere til Jehova. Hun var „aldrig . . . borte fra templet, hvor hun nat og dag ydede hellig tjeneste med fasteperioder og bønner“. (Luk. 2:36, 37) Tilbedelsen af Gud var altså det vigtigste i hendes liv. Det har krævet stor anstrengelse og beslutsomhed fra hendes side, men hun blev rigt belønnet. Hun fik den forret at se den lille Jesus, og hun vidnede for andre om befrielsen ved den kommende Messias. — Luk. 2:38.
13. (a) Hvad viser at Dorkas gjorde noget for dem der tilhørte menigheden? (b) Hvordan blev Dorkas belønnet for sin hjælpsomhed og venlighed?
13 I Joppe, en gammel havneby nordvest for Jerusalem, boede en kvinde ved navn Dorkas, eller Tabita. Eftersom Bibelen ikke omtaler nogen ægtemand, var hun sandsynligvis ikke gift da vi møder hende i beretningen. Dorkas var kendt for sine mange gode gerninger og barmhjertighedsgaver. Hun lavede åbenbart mange klædninger til fattige enker og andre, så hun var meget afholdt. Da hun pludselig blev syg og døde, sendte hele menigheden derfor bud efter Peter for indtrængende at bede ham om at oprejse deres kære søster. Efterhånden som det blev kendt i hele Joppe at hun var blevet oprejst, fik mange tro. (Apg. 9:36-42) Måske har Dorkas på grund af sin usædvanlige venlighed selv hjulpet flere af dem der kom til troen.
14. Hvad motiverer enlige kristne til at søge nærmere til Jehova?
14 Ligesom Anna og Dorkas er der mange i menighederne i dag som er enlige eller bliver det senere i livet. Nogle har måske ikke kunnet finde en passende ægtefælle. Andre er blevet skilt eller har mistet deres ægtefælle i døden. Da disse enlige kristne ikke har nogen ægtefælle at betro sig til, lærer de ofte at støtte sig så meget mere til Jehova. (Ordsp. 16:3) Silvia, en enlig søster der har tjent på Betel i mere end 38 år, ser dette som en velsignelse. Hun siger: „Nogle gange bliver jeg træt af altid at skulle være den stærke, og så tænker jeg: ’Hvem mon vil opmuntre mig?’“ Men så tilføjer hun: „Min tillid til at Jehova bedre ved hvad jeg har brug for, end jeg selv gør, hjælper mig til at få et nærmere forhold til ham. Og jeg får altid den opmuntring jeg har brug for — nogle gange fra en helt uventet kant.“ Når som helst vi søger nærmere til Jehova, trøster og styrker han os på den mest kærlige måde.
15. Hvordan kan ugifte kristne „udvide“ med hensyn til at vise kærlighed?
15 Som ugift har man en særlig mulighed for at „udvide“ med hensyn til at vise kærlighed. (Læs Andet Korintherbrev 6:11-13). Jolene, en enlig søster som de sidste 34 år har været i heltidstjenesten, siger: „Jeg har gjort meget for at opbygge nære venskaber, ikke bare med nogle på min egen alder, men med alle slags mennesker. Som ugift har man store muligheder for at give til Jehova, sin familie, sine brødre og søstre, såvel som til andre. Jo ældre jeg bliver, jo lykkeligere er jeg for at være enlig.“ De der er ældre, syge, enlige forældre, unge, såvel som andre i menigheden, værdsætter i høj grad den uselviske hjælp de enlige giver dem. Ja, når vi viser andre kærlighed, har vi det bedre med os selv. Kan du også „udvide“ med hensyn til at vise andre kærlighed?
Ugift hele livet
16. (a) Hvorfor forblev Jesus ugift? (b) Hvordan gjorde Paulus klog brug af sine år som ugift?
16 Jesus giftede sig ikke; han skulle forberede sig til og fuldføre den opgave han havde fået tildelt. Han rejste vidt omkring, arbejdede fra tidlig morgen til sen aften og gav til sidst sit liv som et offer. I hans tilfælde var det en fordel ikke at være gift. Apostelen Paulus rejste tusinder af kilometer og udholdt store trængsler i tjenesten. (2 Kor. 11:23-27) Paulus kan tidligere have været gift, men efter at han var blevet udnævnt som apostel, valgte han at forblive ugift. (1 Kor. 7:7; 9:5) For tjenestens skyld tilskyndede både Jesus og Paulus andre til, om muligt, at efterligne deres eksempel. Der var dog ingen af dem der opstillede cølibatet som et krav til ordets tjenere. — 1 Tim. 4:1-3.
17. Hvordan har nogle i dag fulgt i Jesu og Paulus’ fodspor, og hvorfor kan vi være sikre på at Jehova værdsætter dem der bringer sådanne ofre?
17 Også i dag har nogle helt bevidst valgt at forblive ugifte så de bedre kan koncentrere sig om deres tjeneste. Harold, der er nævnt tidligere, har været over 56 år på Betel. Han siger: „I de første ti år jeg var på Betel, havde jeg set mange ægtepar forlade Betel på grund af sygdom eller behovet for at tage sig af aldrende forældre. Mine forældre var begge døde. Men jeg var så glad for at være på Betel at jeg ikke ville sætte denne forret på spil ved at gifte mig.“ For nogle år siden var der en søster ved navn Margaret der havde været pioner i mange år, og som sagde noget lignende: „Jeg har haft flere muligheder for at blive gift, men der har altid været så meget andet jeg skulle nå. I stedet har jeg kunnet bruge den ekstra frihed som den enlige stand giver mulighed for, til at være travlt optaget i forkyndelsen, og det har bragt mig stor glæde.“ Jehova vil bestemt aldrig glemme dem der bringer sådanne uselviske ofre for den sande tilbedelse. — Læs Esajas 56:4, 5.
Udnyt dine muligheder fuldt ud
18. Hvordan kan andre opmuntre og støtte ugifte kristne?
18 Alle ugifte kristne som gør deres bedste for at tjene Jehova, fortjener at vi roser og opmuntrer dem. Vi elsker dem for det de er, for deres gode egenskaber og for den store indsats de gør i menigheden. De vil aldrig behøve at føle sig ensomme hvis vi virkelig gør os til deres åndelige „brødre og søstre og mødre og børn“. — Læs Markus 10:28-30.
19. Hvad kan man gøre for at få det bedste ud af livet som ugift?
19 Måtte disse bibelske og nutidige eksempler overbevise dig om at du kan få et lykkeligt og indholdsrigt liv, uanset om du selv har valgt at være ugift eller er det på grund af omstændighederne. Nogle gaver ser man med spændt forventning frem til at modtage, mens andre kommer helt uventet. Nogle bliver man med det samme glad for, mens der er andre man først værdsætter efter et stykke tid. Meget afhænger altså af ens indstilling. Man kan få det bedste ud af livet som ugift ved at komme nærmere til Jehova, have rigeligt at gøre i tjenesten for Gud og „udvide“ med hensyn til at vise andre kærlighed. Tilværelsen som ugift kan, ligesom ægteskabet, give et rigt og tilfredsstillende liv når man betragter denne gave under Guds synsvinkel og gør klog brug af den.
Husker du?
• På hvilke måder kan livet som ugift være en gave?
• Hvorfor kan det at være ugift som ung være en fordel?
• Hvilke muligheder har enlige kristne for at komme nærmere til Jehova og „udvide“ med hensyn til at vise kærlighed?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 18]
Udnytter du dine muligheder for at tjene Gud fuldt ud?
