1, 2. Hvilken virkelig krig nærmer sig faretruende, og hvad vil Guds tjenere ikke få brug for at gøre?

DEN 30. oktober 1938 lyttede flere millioner mennesker i USA til et populært radioprogram der sendte radioteater. Forestillingen denne aften var en dramatisering af science fiction-romanen Klodernes Kamp. „Nyhedsreportere“ beskrev hvordan en invasionsstyrke fra Mars landede på Jorden og spredte død og ødelæggelse. Selvom det var blevet annonceret at der var tale om et radiospil, troede mange lyttere at angrebet virkelig fandt sted, og de blev skræmt fra vid og sans. Der var endda nogle der straks søgte beskyttelse mod de fiktive rumvæsener.

² I dag er der en virkelig krig som faretruende nærmer sig. Men dét er noget de fleste bare ignorerer. Denne krig er forudsagt, ikke i en science fiction-roman, men i Guds inspirerede ord, Bibelen. Det er Harmagedonkrigen — Guds krig mod denne onde verden. (Åb. 16:14-16) I denne krig vil Guds tjenere på jorden ikke få brug for at forsvare sig, men de vil blive vidne til frygtindgydende begivenheder når Jehova demonstrerer sin store magt.

3. Hvilken profeti vil vi gennemgå i denne artikel, og hvorfor er den relevant for os?

³ En profeti der er nedskrevet i Zakarias, kapitel 14, peger direkte frem til Harmagedonkrigen. Selvom ordene er skrevet for omkring 2500 år siden, berører de os i dag. (Rom. 15:4) Profetien omhandler både situationer Guds folk har stået over for siden det messianske rige blev  oprettet i himmelen i 1914, og spændende begivenheder der meget snart vil finde sted. Den fortæller os blandt andet at der ville blive dannet „en meget stor dal“, og at der ville være strømme af „levende vand“. (Zak. 14:4, 8) I denne dal kan Jehovas tjenere finde beskyttelse. Og når vi forstår hvad det levende vand betyder for os, forstår vi ikke alene at vi har brug for at drikke af det, men vi vil også ønske at gøre det. Lad os derfor give denne profeti vores fulde opmærksomhed. — 2 Pet. 1:19, 20.

4. (a) Hvornår begyndte den „dag som tilhører Jehova“? (b) Hvad havde Jehovas tjenere forkyndt flere årtier før 1914, og hvordan reagerede de ledende i verden?

⁴ I indledningen til Zakarias, kapitel 14, omtales „en dag som tilhører Jehova“. (Læs Zakarias 14:1, 2). Hvad er det for en dag? Det er „Herrens dag“, der begyndte i 1914 da det messianske rige blev oprettet i himmelen og „verdensherredømmet“ blev „vor Herres og hans Messias’“. (Åb. 1:10; 11:15) Flere årtier før 1914 havde Jehovas tjenere forkyndt at „nationernes fastsatte tider“ ville udløbe i dette år, og at verden ville komme ind i en trængselstid uden fortilfælde. (Luk. 21:24) Lyttede nationerne til advarselen? Nej, politiske og religiøse ledere hånede og forfulgte tværtimod de nidkære salvede forkyndere. Derved spottede de i virkeligheden den almægtige Gud, for som ambassadører for Riget repræsenterer de salvede det ’himmelske Jerusalem’. — Hebr. 12:22, 28.

5, 6. (a) Hvad gjorde Guds folks fjender som forudsagt? (b) Hvem var „resten af folket“?

⁵ Zakarias forudsagde hvad nationerne ville gøre: „Byen [Jerusalem] vil blive indtaget.“ „Byen“ er Guds messianske rige. Her på jorden repræsenteres Riget af sine ’statsborgere’, resten af salvede kristne. (Fil. 3:20) Under den første verdenskrig blev byen „indtaget“ da brødre med et stort ansvar i Jehovas organisation blev arresteret og fængslet i Atlanta, Georgia, USA. Fjenderne behandlede de salvede uretfærdigt og grusomt, forbød deres publikationer og forsøgte at standse forkyndelsesarbejdet. Derved ’plyndrede’ de så at sige byens huse.

⁶ Selvom Guds tjenere var få i tal og fjenderne bagtalte, modarbejdede og forfulgte dem, kunne den sande tilbedelse ikke udryddes. „Resten af folket“, den salvede rest, nægtede loyalt at blive „udryddet fra byen“.

7. Hvordan er de salvede et godt eksempel for alle Guds tjenere i dag?

⁷ Havde denne profeti fået sin fulde opfyldelse ved afslutningen af den første verdenskrig? Nej. Der blev rettet flere angreb mod den salvede rest og dens loyale medarbejdere. (Åb. 12:17) Det skete ikke mindst under den anden verdenskrig. De salvedes trofasthed tilskynder Guds tjenere i dag til at holde ud under prøvelser af en hvilken som helst art, det være sig modstand fra familie, kolleger eller skolekammerater der latterliggør dem på grund af deres tro. (1 Pet. 1:6, 7) Uanset hvor de bor, er de mere besluttede end nogen sinde på at ’stå fast i én ånd’ uden at lade sig ’skræmme  af deres modstandere’. (Fil. 1:27, 28) Men hvor vil de kunne finde sikkerhed i en verden der hader dem? — Joh. 15:17-19.

8. (a) Hvad er bjerge ofte et symbol på i Bibelen? (b) Hvad står „Oliebjerget“ for?

⁸ Eftersom Jerusalem — „byen“ — er et symbol på det himmelske Jerusalem, må „Oliebjerget som ligger over for Jerusalem“, også skulle forstås symbolsk. Hvad skildrer dette bjerg? Hvordan vil det „revne midt igennem“ og blive til to bjerge? Hvorfor omtaler Jehova dem som ’mine bjerge’? (Læs Zakarias 14:3-5). I Bibelen bruges bjerge flere steder som symbol på riger, eller herredømmer. Guds bjerg forbindes desuden med velsignelse og beskyttelse. (Sl. 72:3; Es. 25:6, 7) Oliebjerget som Gud står på, skildrer derfor Jehovas overherredømme, hans universelle suverænitet.

9. Hvad skildres ved at Oliebjerget revner midt igennem?

⁹ Hvad skildres ved at Oliebjerget, der ligger øst for Jerusalem, revner midt igennem? At Jehova opretter et underordnet herredømme, nemlig det messianske rige, som Kristus står i spidsen for. Det er grunden til at Jehova siger ’mine bjerge’ om de to bjerge der opstår da Oliebjerget revner. De er begge hans.

10. Hvad skildrer den ’meget store dal’ mellem de to bjerge?

¹⁰ Da det symbolske bjerg revner så den ene halvdel flytter sig mod nord og den anden mod syd, bliver Jehovas fødder stående på begge bjerge. Mellem Jehovas fødder opstår der „en meget stor dal“. Denne symbolske dal skildrer den beskyttelse Jehovas universelle suverænitet og hans søns messianske rige yder. Jehova vil aldrig tillade at der bliver sat en stopper for den rene tilbedelse. Hvornår revnede Oliebjerget? Det skete da det messianske rige blev oprettet ved udløbet af nationernes fastsatte tider i 1914. Men hvornår begyndte de sande tilbedere så at flygte til den symbolske dal?

11, 12. (a) Hvornår begyndte flugten til den symbolske dal? (b) Hvordan ved vi at Jehova beskytter sit folk med sin stærke arm?

¹¹ Jesus advarede sine disciple: „I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Matt. 24:9) I de sidste dage for denne tingenes ordning, altså siden 1914, er dette had blevet særlig intenst. Trods det voldsomme angreb der blev rettet mod de salvede under den første verdenskrig, fik fjenderne ikke gjort det af med denne trofaste gruppe. I 1919 blev de udfriet fra Babylon den Store — den falske religions verdensimperium. (Åb. 11:11, 12) * Det var på dette tidspunkt Jehovas tjenere begyndte at flygte til dalen mellem de to bjerge.

¹² Siden 1919 har Jehova i denne dal beskyttet sine sande tilbedere jorden over. I årenes løb har Jehovas Vidners forkyndelse og deres bibelske publikationer været underlagt forbud og begrænsninger i mange dele af  verden. Og i visse lande er der fortsat restriktioner. Men uanset hvad nationerne gør, vil det aldrig lykkes dem at udrydde den sande tilbedelse! Med sin stærke arm vil Jehova beskytte sit folk. — 5 Mos. 11:2.

13. Hvordan kan vi blive i dalen med Jehovas beskyttelse, og hvorfor er det nu vigtigere end nogen sinde?

¹³ Hvis vi holder os nær til Jehova og står fast i sandheden, vil vi være i sikkerhed; intet vil kunne rive os væk fra Jehovas og Jesu beskyttelse. (Joh. 10:28, 29) Jehova er parat til at give os al den hjælp vi behøver for at kunne adlyde ham som den universelle Suveræn og forblive loyale undersåtter under det messianske rige. I den store trængsel der hastigt nærmer sig, vil vi få endnu mere brug for hans hjælp, og det er derfor vigtigere end nogen sinde at vi bliver i dalen med Jehovas beskyttelse.

14, 15. Hvad vil situationen være for dem der befinder sig uden for dalen den dag Gud drager ud og fører krig?

¹⁴ Nu hvor denne tingenes ordning nærmer sig sin afslutning, intensiverer Satan sine angreb mod Jehovas tjenere. Men snart vil han angribe for sidste gang. Den dag vil Jehova gribe ind og tilintetgøre sit folks fjender. Jehova „vil drage ud og føre krig“, som forudsagt af Zakarias. Og denne krig vil mere end nogen anden vise hvor mægtig en kriger Jehova er. — Zak. 14:3.

¹⁵ Hvad vil situationen være for dem der befinder sig uden for den ’meget store dal’ den dag Gud drager ud og fører krig? Profetien siger at de ikke vil have noget „kosteligt lys“. Det vil sige at de ikke har Guds gunst. På denne kommende kampens dag vil nationernes militærudstyr — symboliseret ved ’hestene, muldyrene, kamelerne og æslerne, ja alle husdyr’ — blive berørt. Udstyret vil „stivne“, blive sat ud af funktion som var det stivfrossent. Jehova vil også ramme sine fjender med en „plage“. Uanset om der her er tale om en bogstavelig pestsygdom eller ej, vil plagen gøre ende på enhver trussel. At „øjnene vil rådne i deres huler“, og at „tungen vil rådne i munden“, betyder at fjenderne vil kæmpe i blinde, og at deres spottende tale vil forstumme. (Zak. 14:6, 7, 12, 15) De hærstyrker der står på Satans side, vil være enorme, men intet sted på jorden vil de kunne undslippe ødelæggelsen. (Åb. 19:19-21) „Jehovas slagne skal på den dag ligge fra den ene ende af jorden til den anden.“ — Jer. 25:32, 33.

16. Hvilke spørgsmål bør vi tænke over, og hvad må vi gøre under den store trængsel?

¹⁶ Krig vil altid medføre lidelser, selv for dem der i sidste ende sejrer. Der bliver måske mangel på mad. Man kan miste sine ejendele. Det kan være at levestandarden falder, og at man bliver berøvet sin personlige frihed. Hvordan vil vi reagere på den slags trængsler? Vil vi gå i panik? Vil presset få os til at fornægte vores tro? Vil vi miste håbet og blive dybt fortvivlede? Under den store trængsel er det livsvigtigt at vi bevarer troen på Jehovas magt til at frelse og bliver i dalen med Jehovas beskyttelse! — Læs Habakkuk 3:17, 18.

17, 18. (a) Hvad er det „levende vand“? (b) Hvad symboliserer „havet i øst“ og „havet i vest“? (c) Hvad er du besluttet på at gøre, i betragtning af det der vil ske i fremtiden?

¹⁷ Efter Harmagedon vil „levende vand“ strømme ud fra regeringssædet i det messianske rige. Dette „levende vand“ symboliserer alt det Jehova har givet menneskene så de kan leve evigt. „Havet i øst“ henviser til Det Døde Hav, mens „havet i vest“ henviser til Middelhavet. Begge have skildrer mennesker. Det Døde Hav står for dem der befinder sig i menneskehedens fælles grav. Middelhavet, der vrimler med liv, symboliserer meget passende den ’store skare’ der overlever Harmagedon. (Læs Zakarias 14:8, 9; Åb. 7:9-15) Begge grupper vil altså blive befriet for den adamitiske døds fordømmelse når de til stadighed slukker deres tørst med det „levende vand“ fra ’floden med livets vand’. — Åb. 22:1, 2.

¹⁸ Når Jehova tilintetgør denne onde verden, vil han beskytte os og føre os ind i sin retfærdige nye verden. Lad os trods nationernes had være besluttede på at forblive loyale undersåtter under Guds rige og blive i dalen med Jehovas beskyttelse.