1, 2. Hvordan har forældre og børn det generelt med hinanden, men hvad kan de indimellem have svært ved?

„HVIS du fandt ud af at dine forældre skulle dø i morgen, hvad ville du så gerne nå at sige til dem i dag?“ Det spurgte man flere hundrede børn i USA om. Omkring 95 procent ville ikke nævne noget om problemer eller uoverensstemmelser, men derimod sige „undskyld“ og „jeg elsker jer rigtig meget“. — For Parents Only (Kun for forældre) af Shaunti Feldhahn og Lisa Rice.

² Generelt elsker børn deres forældre, og forældre elsker deres børn. Det gælder ikke mindst blandt Jehovas Vidner. Men selvom forældre og børn ønsker at være nært knyttet til hinanden, kan de indimellem have svært ved at kommunikere. Og selv i de familier hvor man taler åbent og ærligt om tingene, er der nogle emner man helst går helt uden om. Hvordan kan det være? Hvad kan gøre det vanskeligt at kommunikere? Hvordan kan man fjerne barriererne?

3. (a) Hvorfor er god kommunikation en udfordring for mange familier? (b) Hvad gjorde det let for familier i det gamle Israel at få tid nok sammen?

³ Mange familier synes det er svært at finde tid til meningsfyldt kommunikation. Sådan har det ikke altid været. Moses gav israelitiske fædre følgende påbud: „Du skal indprente din søn [Guds ord] og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mos. 6:6, 7) Børnene tilbragte enten dagen sammen med deres mor derhjemme eller sammen med deres far i marken eller på hans arbejde. Der var rigelig tid til samvær og samtaler. Det gjorde det muligt for forældrene at lære deres børns behov, ønsker  og personlighed at kende. Børnene havde også masser af tid til og mulighed for at lære deres forældre godt at kende.

4. Hvad gør kommunikation til en udfordring for mange familier i dag?

⁴ Tilværelsen er noget anderledes i dag. I nogle lande begynder børnene meget tidligt i skolen, måske allerede i toårsalderen. I mange familier er begge forældre udearbejdende. Når forældre og børn endelig er sammen, bliver kommunikationen udkonkurreret af computere, tv og andre elektroniske medier. Børn og forældre lever ofte separate liv og kender nærmest ikke hinanden. Meningsfyldt kommunikation eksisterer stort set ikke.

5, 6. Hvordan har nogle forældre ’købt’ sig mere tid til at være sammen med deres børn?

⁵ Kan du ’købe’ dig tid fra andre ting og være mere sammen med din familie? (Læs Efeserne 5:15, 16). Nogle familier er blevet enige om at bruge mindre tid på fjernsyn eller computere. Andre har besluttet at spise mindst ét måltid sammen hver dag. Den Teokratiske Familieaften giver også forældre og børn en dejlig mulighed for at blive knyttet nærmere til hinanden og tale om åndelige emner i ro og mag. At sætte en time eller deromkring af til dette hver uge er en god begyndelse, men der skal mere til for at åbne op for en dyb, fortrolig kommunikation. Man må finde tid til at tale sammen hver eneste dag. Inden du sender dit barn i skole, så sig noget opmuntrende, tal om dagsteksten, eller bed en bøn sammen med dit barn. Det kan gøre en stor forskel for hvordan barnets dag bliver.

⁶ Nogle forældre har foretaget ændringer i deres dagligdag for at kunne bruge mere tid sammen med deres børn. For eksempel sagde en mor til to små børn sit fuldtidsarbejde op. Hun fortæller: „Om morgenen styrtede vi alle sammen ud af døren for at komme på arbejde eller i skole. Når jeg kom hjem om  aftenen, havde en barnepige lagt børnene i seng, og de sov allerede. Nu hvor jeg har sagt mit job op, må vi klare os med færre penge, men til gengæld har jeg meget bedre føling med mine børns tanker og problemer. Jeg lytter til hvad de siger i deres bønner, og kan vejlede, opmuntre og undervise dem.“

7. Hvad klager både børn og forældre ofte over?

⁷ På baggrund af en lang række interviews med unge peger forfatterne til bogen For Parents Only på endnu en kommunikationsbarriere. De siger: „Børnenes mest almindelige klage over deres forældre var: ’De lytter ikke.’“ Men problemet gælder begge veje, for forældre siger ofte det samme om deres børn. For at holde kommunikationslinjerne åbne må familiens medlemmer lytte — virkelig lytte — til hinanden. — Læs Jakob 1:19.

8. Hvordan kan forældre virkelig lytte til deres børn?

⁸ I forældre, lytter I virkelig til jeres børn? Det kan være svært når I er trætte, eller når børnene taler om noget I synes er ret ligegyldigt. Men det der virker ligegyldigt i jeres øjne, kan være meget vigtigt for jeres barn. At være ’hurtig til at høre’ vil sige at man ikke kun er opmærksom på hvad ens barn siger, men også på hvordan han eller hun siger det. Tonefaldet og kropssproget giver et hint om hvad barnet føler. Men man må også stille spørgsmål. „Et menneskes tanker er som vand i en dyb brønd,“ siger Bibelen, „men en der har indsigt, kan hente dem frem.“ (Ordsp. 20:5, Today’s English Version) Det er særlig vigtigt at have indsigt og vise dømmekraft når der er følsomme emner på bordet.

9. Hvorfor skal børn lytte til deres forældre?

⁹ I børn, adlyder I jeres forældre? „Hør, min søn, på din faders tugt,“ siger Guds ord, „og forlad ikke din moders lov.“ (Ordsp. 1:8) Jeres forældre elsker jer jo og ønsker at det skal gå jer godt, så det vil være fornuftigt at lytte til dem og adlyde dem. (Ef. 6:1) Når der er en god kommunikation mellem jer og jeres forældre og I husker på at de elsker jer, er det lettere at være lydig. Fortæl jeres forældre hvad I tænker og føler. Det vil hjælpe dem til at forstå jer. I må så også prøve at forstå dem.

10. Hvad lærer vi af beretningen om Rehabeam?

¹⁰ Søger du råd hos nogle på din egen alder hvis du har et problem? Pas på med det. Dine kammerater siger sikkert det du gerne vil høre, men deres råd vil måske slet ikke hjælpe dig. Faktisk kunne de ligefrem skade dig. Da børn og unge ikke har den visdom og erfaring voksne har, tænker de som regel ikke så langt ud i fremtiden og kan ikke altid overskue konsekvenserne af forskellige valg. Husk hvordan det gik kong Salomons søn Rehabeam. Da han blev konge i Israel, burde han have lyttet til de råd som de ældre mænd gav ham. Men i stedet fulgte han de ufornuftige råd han fik af de unge som han var vokset op sammen med. Det fik de fleste af hans undersåtter til at vende ham ryggen. (1 Kong. 12:1-17) Følg ikke Rehabeams eksempel, men arbejd på at have en åben kommunikation med dine forældre. Fortæl dem om dine tanker og følelser. Følg deres råd, og lær af deres visdom. — Ordsp. 13:20.

11. Hvad kan der ske hvis forældre ikke er lette at tale med?

¹¹ Hvis I forældre ikke ønsker at jeres  børn skal søge råd hos deres kammerater, må I være imødekommende og lette at tale med. En døbt teenagepige skrev: „Bare jeg nævner navnet på en eller anden dreng, bliver mine forældre urolige. Så bliver jeg usikker og har ikke lyst til at sige mere.“ En anden ung søster skrev: „Mange teenagere vil faktisk gerne have deres forældres råd, men hvis deres forældre ikke tager dem alvorligt, så finder de nogle andre der gør, og de har måske ikke ret meget erfaring.“ Hvis I er parate til at lytte til jeres børn med oprigtig interesse uanset hvad de vil tale om, vil de sikkert åbne sig og tage imod jeres råd.

12. Hvordan kan forældre ødelægge kommunikationen med deres børn?

¹² Der opstår også en kommunikationsbarriere når forældre lader deres følelser tage overhånd og reagerer negativt på det deres børn fortæller dem. Selvfølgelig vil kristne forældre gerne beskytte deres børn mod alle de farer der truer i disse „sidste dage“. (2 Tim. 3:1-5) Men det forældrene opfatter som beskyttende, opfatter børnene måske som totalt frihedsberøvende.

13. Hvorfor må forældre passe på ikke at være for hurtige til at sige deres mening?

¹³ I forældre må passe på ikke at være for hurtige til at sige jeres mening. Det er naturligvis ikke altid let at tie stille når ens barn fortæller noget foruroligende. Men det er vigtigt at lytte omhyggeligt inden man svarer. Den vise kong Salomon skrev: „Når nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om, bliver det til dårskab og ydmygelse for ham.“ (Ordsp. 18:13) Hvis du forholder dig rolig, vil du høre mere, og dit barn vil tale videre. Du må have det fulde billede før du kan hjælpe. Den ’overilede’ snak skyldes måske at dit barn er dybt fortvivlet. (Job 6:1-3) Kærlige forældre lytter til deres børn og prøver at forstå dem så de kan sige noget der virkelig hjælper dem.

14. Hvorfor skal børn være langsomme til at tale?

¹⁴ I børn skal også være ’langsomme til at tale’ og ikke med det samme afvise det jeres forældre siger, for Gud har givet dem ansvaret for at oplære jer. (Ordsp. 22:6) Dine forældre har måske prøvet noget der minder om din situation. De fortryder helt sikkert de fejl de selv begik som unge, og ønsker at beskytte dig mod at begå de samme dumheder. Betragt derfor dine forældre som allierede, ikke modstandere; som rådgivere, ikke fjender. (Læs Ordsprogene 1:5). „Ær din fader og moder,“ og vis dem at du elsker dem lige så højt som de elsker dig. Det vil gøre det lettere for dem at ’opdrage dig i Jehovas tugt og formaning’. — Ef. 6:2, 4.

15. Hvad vil hjælpe os til ikke at miste tålmodigheden og blive irriterede på dem vi elsker?

¹⁵ Vi er ikke altid så tålmodige med dem vi elsker. Til „de hellige og troende og trofaste brødre i samhørighed med Kristus i Kolossæ“ skrev Paulus: „I mænd, bliv ved med at elske jeres hustruer og vær ikke bitre imod dem. I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ (Kol. 1:1, 2; 3:19, 21) Efeserne gav han denne tilskyndelse: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer.“ (Ef. 4:31) At opdyrke langmodighed, mildhed og selvbeherskelse — egenskaber der er en frugt af Guds  ånd — vil hjælpe os til at bevare roen selv i pressede situationer. — Gal. 5:22, 23.

16. Hvordan vejledte Jesus sine disciple, og hvorfor var det så bemærkelsesværdigt?

¹⁶ Tænk i den forbindelse på Jesus. Forestil dig hvor presset han må have følt sig under sit sidste aftensmåltid med apostlene. Han vidste at han inden for ganske få timer skulle dø en langsom og pinefuld død. Helligelsen af hans Fars navn og menneskehedens frelse afhang af at han var trofast. Men i løbet af måltidet opstod der „en heftig diskussion iblandt [apostlene] om hvem af dem der syntes at være den største“. Jesus gav sig ikke til at råbe og skrige ad dem, og han talte heller ikke hårdt til dem. I stedet ræsonnerede han stille og roligt med dem. Han mindede dem om at de var blevet hos ham i hans prøvelser. Og han gav udtryk for sin tillid til at de ville forblive trofaste selvom Satan forlangte at få dem for at sigte dem som hvede. Han indgik endda en pagt med dem. — Luk. 22:24-32.

17. Hvad vil hjælpe børn til at bevare roen?

¹⁷ I børn må også lære at bevare roen. Når du bliver teenager, føler du måske at de retningslinjer dine forældre giver dig, er et udtryk for at de ikke stoler på dig. Indimellem virker det måske sådan, men du må forstå at dine forældre bekymrer sig om dig fordi de elsker dig. Ved stille og roligt at lytte til dem og være samarbejdsvillig vil du vinde deres respekt og vise dem at du er ansvarsbevidst. Når du opfører dig sådan, vil du sikkert få mere og mere frihed. Det er klogt at beherske sig. „Tåben lader hele sin ånd fare frem,“ siger et bibelsk ordsprog, „men den vise holder den i ro til det sidste.“ — Ordsp. 29:11.

18. Hvordan hjælper kærlighed en familie til at kommunikere godt?

¹⁸ Kære forældre og børn, mist ikke modet hvis kommunikationen i jeres familie ikke fungerer så godt som I kunne tænke jer. Bliv ved med at arbejde på det, og fortsæt med at vandre i sandheden. (3 Joh. 4) I den nye verden vil vi være fuldkomne, og ingen vil længere misforstå eller tale forbi hinanden. Som det er nu, kommer vi dog alle sammen til at gøre noget vi fortryder. Så vær hurtig til at sige undskyld. Tilgiv frit hinanden. ’Vær harmonisk knyttet sammen i kærlighed.’ (Kol. 2:2) Kærlighed har stor kraft. ’Kærligheden er langmodig og venlig. Den lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.’ (1 Kor. 13:4-7) Bliv ved med at vise kærlighed i familien, så vil I få en god og åbenhjertig kommunikation — til glæde for jer selv og til ære for Jehova.