Når vi mister en vi holder af, vil savnet helt naturligt få os til at græde. Jesus holdt meget af Lazarus, men det var ikke det at Lazarus var død, der fik ham til at give tårerne frit løb. Nej, han græd fordi han følte med de pårørende, som det fremgår af sammenhængen i Johannes’ beretning. — Joh. 11:36.

Da Jesus fik at vide at Lazarus var syg, skyndte han sig ikke af sted til hans sygeleje for at helbrede ham. Beretningen siger: „Skønt [Jesus] hørte at [Lazarus] var syg, blev han alligevel to dage på det sted han var.“ (Joh. 11:6) Hvorfor tøvede Jesus? Han havde en god grund, for han sagde: „Denne sygdom har ikke døden som mål, men Guds herlighed, for at Guds søn kan blive herliggjort ved den.“ (Joh. 11:4) Døden var altså ikke ’målet’ med, eller det endelige resultat af, Lazarus’ sygdom. Jesus havde til hensigt at bruge Lazarus’ død som en anledning til at herliggøre Gud. Hvordan? Han ville udføre et opsigtsvækkende mirakel og oprejse sin kære ven.

I den samtale Jesus havde med sine disciple ved denne lejlighed, sammenlignede han døden med en søvn. Det var derfor han sagde til dem at han tog „hen for at vække [Lazarus] af søvnen“. (Joh. 11:11) For Jesus ville det være lige så let at oprejse Lazarus fra de døde som det ville være for en far at vække sit sovende barn. Han havde altså ingen grund til at sørge over Lazarus’ død.

Hvad var det så der fik Jesus til at give tårerne frit løb? Også her giver sammenhængen svaret. Da Jesus mødte Lazarus’ søster Maria og så hende og andre græde, „stønnede han i ånden og oprørtes“. At se deres smerte gjorde så ondt på Jesus at han ’stønnede i ånden’. Det var derfor han „gav tårerne frit løb“. Ja, det berørte Jesus dybt at se sine elskede venner være så kede af det. — Joh. 11:33, 35.

Denne beretning viser at Jesus har magten og evnen til at give vores kære livet og helbredet tilbage i den kommende nye verden. Den viser også at Jesus har medfølelse med dem der har mistet nogle af deres kære i døden. Og så lærer den os at vi bør vise medfølelse med dem der sørger over tabet af en de holder af.

Jesus vidste at han ville oprejse Lazarus. Men fordi han elskede sine venner og følte med dem, gav han alligevel tårerne frit løb. Vores empati kan også få os til at ’græde med dem der græder’. (Rom. 12:15) At man lader sin sorg komme til udtryk, indikerer ikke at man mangler tro på opstandelseshåbet. Vi kan derfor lære meget af at Jesus viste medfølelse med de efterladte ved at give tårerne frit løb selvom han straks efter ville oprejse Lazarus.