1, 2. (a) Hvem er „evighedens Konge“, og hvorfor er denne titel passende? (Se indledningsbilledet). (b) Hvad er det ved Jehovas kongedømme der drager os til ham?

KONG SOBHUZA II af Swaziland regerede i næsten 61 år. Det var noget af en rekord. Kong Sobhuzas regeringstid er imponerende, men der er en konge hvis styre ikke er begrænset af menneskelivets korthed. Faktisk omtaler Bibelen ham som „evighedens Konge“. (1 Tim. 1:17) En salmist identificerede denne Suveræne hersker med ordene: „Jehova er konge til fjerne tider, ja, for evigt.“ — Sl. 10:16.

² Længden af Guds herredømme adskiller hans styre fra et hvilket som helst menneskestyre. Men det er Jehovas måde at styre på der drager os til ham. En konge der regerede over det gamle Israel i 40 år, priste Gud med disse ord: „Jehova er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed. I himmelen har Jehova grundfæstet sin trone; og hans kongedømme behersker alt.“ (Sl. 103:8, 19) Jehova er ikke kun vores Konge men også vores Far — vores kærlige, himmelske Far. Det rejser to spørgsmål: Hvordan har Jehova været en Far? Hvordan har Jehova udøvet sin kongemagt siden oprøret i Eden? Svarene på disse spørgsmål vil drage os nærmere til Jehova og få os til at tilbede ham af hele vores hjerte.

3. Hvem var det første medlem af Jehovas universelle familie, og hvilke andre ’sønner’ skabte Gud?

³ Tænk hvilken glæde Jehova må have følt da han skabte sin enestefødte søn! Gud behandlede ham ikke som en simpel undersåt. Nej, han elskede ham som en søn og indbød ham til at få del i glæden ved at frembringe andre fuldkomne undersåtter. (Kol. 1:15-17) Disse kom til at indbefatte myriader af engle. Bibelen siger at englene tjener Gud med glæde, at de er „hans tjenere som udfører hans vilje“, og han ophøjer dem ved at kalde dem sine ’sønner’. De er en del af Jehovas universelle familie. — Sl. 103:20-22; Job 38:7.

4. Hvordan kom Jehovas universelle familie til at indbefatte mennesker?

⁴ Efter at have skabt de fysiske himle og jorden udvidede Jehova sin universelle familie. Da han havde beredt jorden som et smukt, selvforsynende hjem, satte han kronen på værket ved at skabe det første menneske, Adam, i sit billede. (1 Mos. 1:26-28) Som Skaber kunne Jehova med rette forvente at Adam var lydig. Som Far overbragte Jehova alle sine instruktioner på en kærlig og venlig måde. Disse direktiver satte på ingen måde urimelige grænser for menneskets frihed. — Læs 1 Mosebog 2:15-17.

5. Hvordan skulle jorden fyldes med mennesker?

⁵ Modsat mange monarker her på jorden glæder Jehova sig over at uddelegere ansvar til sine undersåtter, og han behandler dem som betroede medlemmer af sin familie. For eksempel gav han Adam myndighed over andre levende skabninger og gav ham endda den fornøjelige og udfordrende opgave at give dyrene navne. (1 Mos. 1:26; 2:19, 20) Gud befolkede ikke jorden ved at skabe millioner af fuldkomne mennesker. I stedet valgte han at skabe et fuldkomment modstykke til Adam — kvinden Eva. (1 Mos. 2:21, 22) Derefter gav han dette par mulighed for at fylde jorden med deres børn. Under ideelle forhold kunne menneskene gradvis udvide Paradiset indtil det dækkede hele kloden. I forening med englene i himlen kunne de tilbede Jehova for evigt som en del af hans universelle familie. Sikke vidunderlige fremtidsperspektiver! Og sikke et udtryk for Jehovas faderlige kærlighed!

6. (a) Hvordan begyndte oprøret i Guds familie? (b) Hvorfor betød oprøret ikke at Jehova havde mistet kontrollen?

⁶ Sørgeligt nok var Adam og Eva ikke tilfredse med at have Jehova som deres suveræne Hersker. De valgte i stedet at følge Satan, en oprørsk åndesøn af Gud. (1 Mos. 3:1-6) Livet uden Guds styre medførte smerte, lidelse og død for dem selv og deres efterkommere. (1 Mos. 3:16-19; Rom. 5:12) Gud havde ikke længere nogen lydige undersåtter på jorden. Betød det så at han havde mistet kontrollen, at han havde opgivet sin suverænitet over jorden og menneskene? Absolut ikke! Han udøvede sin myndighed ved at drive manden og kvinden ud af Edens Have, og for at forhindre dem i at komme tilbage satte han keruber til at vogte indgangen. (1 Mos. 3:23, 24) Samtidig viste Gud sin faderlige kærlighed ved at bekræfte at han ville gennemføre sin hensigt, nemlig at have en universel familie bestående af trofaste engle og mennesker. Han lovede at der skulle komme et „afkom“ som ville fjerne Satan og råde bod  på virkningerne af Adams synd. — Læs 1 Mosebog 3:15.

7, 8. (a) Hvor dårlige var forholdene blevet på Noas tid? (b) Hvad gjorde Jehova for at rense jorden og bevare menneskeslægten?

⁷ I århundrederne der fulgte, valgte nogle mennesker at være loyale over for Jehova. Blandt dem var Abel og Enok. Men de allerfleste forkastede Jehova som deres Far og Konge. På Noas tid var jorden blevet „fyldt med vold“. (1 Mos. 6:11) Betød det at Jehova ikke længere havde kontrol over jorden? Hvad viser den historiske beretning?

⁸ Tænk på hvad der skete på Noas tid. Jehova gav Noa detaljerede byggeanvisninger til en kæmpemæssig ark der skulle redde ham og hans nærmeste familie. Gud viste også stor kærlighed til resten af menneskene da han gav Noa den opgave at være „en forkynder af retfærdighed“. (2 Pet. 2:5) Noa opfordrede uden tvivl folk til at ændre sind og advarede dem om den kommende ødelæggelse, men han talte for døve ører. I årtier levede Noa og hans familie midt i en voldelig og meget umoralsk verden. Som en omsorgsfuld Far beskyttede og velsignede Jehova disse otte loyale mennesker. Ved at lade en vandflod komme over hele jorden udøvede Jehova sit herredømme over de oprørske mennesker og onde engle. Ja, Jehova havde bestemt kontrol over situationen. — 1 Mos. 7:17-24.

9. Hvilken mulighed gav Jehova menneskeheden efter Vandfloden?

⁹ Da Noa og hans familie tog deres første skridt på den rensede jord og indåndede den friske luft, var de helt sikkert fulde af taknemmelighed mod Jehova fordi han havde beskyttet dem og taget sig af dem. Straks byggede Noa et alter og bragte ofre for at tilbede Jehova. Gud velsignede Noa og hans familie og sagde til dem at de skulle ’blive frugtbare og talrige og fylde jorden’. (1 Mos. 8:20–9:1) Endnu en gang havde menneskeheden mulighed for at forene sig i tilbedelsen af Gud og fylde jorden.

10. (a) Hvor og hvordan blussede oprøret mod Jehova op efter Vandfloden? (b) Hvad gjorde Jehova for at sikre sig at hans vilje skete?

¹⁰ Men Vandfloden skyllede ikke ufuldkommenheden væk, og mennesker var stadig udsat for Satans og de oprørske engles usynlige påvirkning. Inden længe blussede oprøret mod Jehovas kærlige styre op igen. For eksempel nåede modstanden mod Jehovas styre helt nye højder med Noas oldesøn Nimrod. Han beskrives som „en vældig jæger i opposition til Jehova“. Han byggede store byer, deriblandt Babel, og udråbte sig selv som konge „i Sinears land“. (1 Mos. 10:8-12) Hvordan ville evighedens Konge gribe ind over for denne oprørske konge og forhindre ham i at spolere hans hensigt, at ’fylde jorden’? Gud forvirrede folkenes sprog, og Nimrods frustrerede undersåtter blev spredt „over hele jordens flade“. De tog deres falske gudsdyrkelse og menneskeskabte styreform med sig. — 1 Mos. 11:1-9.

11. Hvordan viste Jehova loyalitet mod sin ven Abraham?

¹¹ Selvom mange efter Vandfloden dyrkede falske guder, var der fortsat nogle trofaste mænd der ærede Jehova. En af dem var Abraham, der lydigt forlod sit komfortable hjem i byen Ur og i mange år boede i telte. (1 Mos. 11:31; Hebr. 11:8, 9) Mens Abraham levede som nomade, var han ofte omgivet af jordiske konger, hvoraf mange boede i byer med mure omkring. Men Jehova  beskyttede Abraham og hans familie. Om Jehovas faderlige beskyttelse skrev en salmist: „[Gud] tillod intet menneske at udbytte dem, men for deres skyld retledte han konger.“ (Sl. 105:13, 14) Af loyalitet mod sin ven gav Jehova Abraham dette løfte: „Konger skal udgå fra dig.“ — 1 Mos. 17:6; Jak. 2:23.

12. Hvordan demonstrerede Jehova sin suveræne magt over Egypten, og hvordan påvirkede dette hans udvalgte folk?

¹² Gud gentog over for Abrahams søn Isak og hans sønnesøn Jakob at han ville velsigne dem, hvilket indbefattede at de skulle blive forfædre til konger. (1 Mos. 26:3-5; 35:11) Men inden der udgik konger fra Jakob, blev hans efterkommere trælle i Egypten. Betød det at Jehova ikke ville opfylde sit løfte, eller at han havde opgivet sin suverænitet over jorden? Slet ikke! Til sin fastsatte tid demonstrerede Jehova sin suveræne magt over den stædige Farao. De israelitiske trælle satte deres lid til Jehova, som udfriede dem på en storslået måde og førte dem igennem Det Røde Hav. Jehova var tydeligvis stadig universets suveræne Herre, og som en omsorgsfuld Far brugte han sin store magt til at beskytte sit folk. — Læs 2 Mosebog 14:13, 14.

13, 14. (a) Hvad erklærede israelitterne i sang om Jehovas kongedømme? (b) Hvilket løfte gav Gud David angående hans kongedømme?

¹³ Lige efter at israelitterne mirakuløst var blevet udfriet fra Egypten, sang de en sejrssang til pris for Jehova. Sangen, der er nedskrevet i Anden Mosebog, kapitel 15, indeholder denne erklæring i vers 18: „Jehova skal herske som konge til fjerne tider, ja, for evigt.“ Ja, Jehova blev den nye nations Konge. (5 Mos. 33:5) Men israelitterne var ikke tilfredse med at have Jehova som deres usynlige Hersker. Omkring 400 år efter at de havde forladt Egypten, bad de Gud om at give dem en jordisk konge, ligesom deres hedenske nabofolk havde. (1 Sam. 8:5) Men alligevel var Jehova stadig Konge, hvilket var meget tydeligt da David, Israels anden jordiske konge, regerede.

¹⁴ David førte pagtens ark til Jerusalem. Ved denne glædelige begivenhed sang levitterne en lovsang der indeholdt  en bemærkelsesværdig erklæring, som er nedskrevet i Første Krønikebog 16:31: ’Sig blandt nationerne: „Jehova er blevet konge!“’ Nu tænker du måske: ’Når Jehova er evighedens Konge, hvordan blev han så Konge på det tidspunkt?’ Jehova bliver Konge når han anvender sin myndighed eller udnævner nogen til at repræsentere sig på et bestemt tidspunkt eller til at tage sig af en bestemt situation. Det er meget vigtigt at forstå dette aspekt af Jehovas kongedømme. Inden David døde, lovede Jehova ham at hans kongedømme ville vare til fjerne tider: „Jeg [vil] oprejse dit afkom efter dig, det som udgår fra dit indre, og jeg vil grundfæste hans kongedømme.“ (2 Sam. 7:12, 13) Dette løfte gik i opfyldelse da Davids „afkom“ viste sig mere end 1.000 år senere. Hvem var han, og hvornår skulle han blive konge?

15, 16. (a) Hvornår blev Jesus salvet som den fremtidige konge? (b) Hvad gjorde Jesus for at forberede sit styre mens han var på jorden?

¹⁵ I år 29 begyndte Johannes Døber at forkynde at „himlenes rige [var] kommet nær.“ (Matt. 3:2) Da Jesus blev døbt af Johannes, salvede Jehova ham som den lovede Messias og den fremtidige konge i Guds rige. Jehova udtrykte faderlig hengivenhed for Jesus med ordene: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ — Matt. 3:17.

¹⁶ Gennem hele sin tjeneste herliggjorde Jesus sin Far. (Joh. 17:4) Det gjorde han ved at forkynde om Guds rige. (Luk. 4:43) Han lærte endda sine disciple at bede om at dette rige måtte komme. (Matt. 6:10) Som fremtidig konge kunne Jesus erklære over for sine modstandere: „Guds rige er i jeres midte.“ (Luk. 17:21) Senere, aftenen før sin død, indgik Jesus ’en pagt om et rige’ med sine disciple. Det betød at nogle af hans trofaste disciple skulle blive konger sammen med ham i Guds rige. — Læs Lukas 22:28-30.

17. På hvilken måde begyndte Jesus at udøve myndighed i det første århundrede, men hvad måtte han vente på?

¹⁷ Hvornår ville Jesus begynde at herske som konge i Guds rige? Han kunne ikke gøre det lige med det samme. Allerede næste eftermiddag blev han henrettet og hans disciple spredt. (Joh. 16:32) Men som i tidligere tider havde Jehova kontrol over situationen. På den tredje dag oprejste han sin søn, og på pinsedagen i år 33 oprettede Jesus et åndeligt rige og begyndte at udøve myndighed over den kristne menighed af salvede. (Kol. 1:13) Men Jesus måtte vente på at overtage den fulde kongemagt over jorden som det lovede „afkom“. Jehova sagde til sin søn: „Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.“ — Sl. 110:1.

18, 19. Hvad motiveres vi til at gøre, og hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁸ I tusinder af år blev Jehovas kongedømme udfordret, både i himlen og på jorden. Men Jehova opgav aldrig sin suverænitet; han havde altid kontrol over situationen. Som en kærlig Far beskyttede han loyale undersåtter som Noa, Abraham og David og tog sig af dem. Motiverer det os ikke til at underordne os vores Konge og knytte os nærmere til ham?

¹⁹ Men hvordan er Jehova blevet Konge i vores tid? Hvordan kan vi tjene Jehova loyalt og blive fuldkomne sønner i hans universelle familie? Hvad betyder det når vi beder om at Guds rige må komme? Disse spørgsmål vil blive besvaret i den næste artikel.