Skattene i Mellemamerikas største sø

NICARAGUA er et ret lille land, men det huser Mellemamerikas største sø — Nicaraguasøen. Interessant nok er denne sø sandsynligvis den eneste ferskvandssø hvor man kan finde forskellige arter havfisk som hajer, sværdfisk og tarponer. Forskere mener at søen engang var en bugt som stødte ud til Stillehavet, men at den som følge af vulkanudbrud blev lukket af fra havet. Efterhånden som vandet blev mindre saltholdigt, tilpassede fiskene sig deres nye omgivelser.

Søen, som er omkring 160 kilometer lang og 70 kilometer på det bredeste sted, ligger cirka 30 meter over havets overflade. Der er mere end 400 øer i Nicaraguasøen, og 300 af dem ligger samlet ved halvøen Asese i nærheden af byen Granada i den nordlige ende af søen. Disse øer kaldes Isletas de Granada (Granadas småøer).

Den største ø i søen er den centralt beliggende ø Ometepe. Denne ø er omkring 25 kilometer lang og 13 kilometer bred og består af to vulkaner som er forbundet med en landtange. Den højeste vulkan, Concepción, er perfekt kegleformet og hæver sig 1610 meter over søens overflade. Denne vulkan er aktiv og dominerer den nordlige side af øen. Den anden vulkan, Madera, som er 1394 meter høj, er ikke aktiv. Den er dækket af frodig vegetation, og i dens krater ligger en lagune.

Nicaraguasøen er en af turistattraktionerne i området. Folk kommer hertil for at se den naturlige tropiske skønhed og de mange arkæologiske fund fra gamle civilisationer. Men Nicaraguasøen har andre skatte at byde på.

Et samfund på vandet

På Granadas småøer er der en righoldighed af tropiske planter og dyr. I den frodige skov, som dækker det meste af disse vulkanske øer, står eksotiske blomster i fuldt flor. Langs kysten finder man mange smukke fugle, for eksempel blåhejre, sølvhejre, fiskeørn, amerikansk slangehalsfugl og olivenskarv. I de enorme træer ved udkanten af junglen har nogle store kastanjefarvede fugle kaldet montezuma oropendola deres reder, som hænger og svajer i søbrisen.

Nogle af småøerne er beboede. Her har lokale fiskere deres hjem og velhavende  mennesker deres feriehytter. Øerne har også skoler og en kirkegård foruden restauranter og barer. Øhavet er som en landsby, et samfund på vandet.

Hver morgen sejler en båd i blå og hvide farver fra den ene ø til den anden for at hente børn der skal i skole. En kano fungerer som en flydende butik hvor der sælges frugt og grønt; den tager ligeledes rundt fra ø til ø. Hver dag kan man se mændene sætte fiskenet ud i søen og kvinderne vaske tøj.

Jehovas Vidner har også travlt på disse øer. Med båd sejler de rundt og besøger folk i området for at fortælle dem den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 24:14) Områdets usædvanlige geografi har budt på en særlig udfordring: hvor kunne man holde møder for at studere Guds ord, Bibelen? Eftersom Bibelen siger at vi ’ikke må forsømme at komme sammen’, fandt nogle Jehovas Vidner på en genial løsning — Nicaraguas første flydende rigssal! — Hebræerne 10:25.

En flydende rigssal

I november 2005 flyttede et ægtepar som er Jehovas Vidner og heltidsforkyndere, til Granadas småøer. Da de nogle få måneder senere inviterede folk i området til højtiden til minde om Kristi død, blev de glædeligt overrasket over at 76 mødte op. Det overbeviste parret om at der var behov for regelmæssigt at afholde kristne møder i området. Eftersom det var vanskeligt at finde et passende sted til sådanne møder, begyndte pionererne at arbejde med en ny idé. Hvorfor ikke bygge en flydende rigssal som kunne slæbes hen til steder der lå centralt for lokalbefolkningen?

Det opfindsomme ægtepar, som aldrig før havde prøvet at designe eller bygge noget der kunne flyde, gik i gang med projektet. Sammen med seks andre arbejdede de på det i en måned. Det nye mødested skulle være en simpel tømmerflåde lavet af sammensvejsede stålrør hvorpå der var fastgjort et dusin 150 liter store trykluftsfyldte tønder som fik den til at flyde. Man ville bruge krydsfinér til gulvet og en presenning som tag. Hver aften bad holdet en bøn  om at projektet måtte lykkes, for de var ikke sikre på om tømmerflåden ville være i stand til at flyde. Men det var den!

Den 10. juni 2006 blev den nye rigssal for første gang taget i brug til et offentligt møde. Næste dag blev den slæbt til den anden side af øhavet så det samme møde kunne blive afholdt dér. I alt var der 48 til stede ved de to møder. Nogle havde endda vandret gennem junglen i over en halv time for at være der. Alle var meget glade for at have fået deres eget tilbedelsessted.

Møderne i denne rigssal bærer præg af omgivelserne. Mens taleren holder foredrag, kan de tilstedeværende høre vandet i baggrunden slå mod stenene eller lyden af en skrigende abe i det fjerne. Mødestedet blev hurtigt et velkendt syn blandt øboerne. De begyndte at vinke når de så det blive slæbt fra sted til sted. Hver uge mødes over 20 personer på den flydende rigssal for at nyde hinandens samvær og blive undervist i Bibelen. Det har vist sig at være til stor velsignelse for alle.

På øen Ometepe

Omkring 50 kilometer syd for Granada ligger øen Ometepe. På grund af dens naturlige skønhed og næringsrige jord har øen længe været et yndet sted at bo. Det er faktisk her man har fundet de tidligste vidnesbyrd om landbrug i Nicaragua. I dag er der omkring 42.000 indbyggere på Ometepe. De fleste er beskæftiget med fiskeri eller med dyrkning af majs, bananer, kaffe og andre afgrøder. Øen har også et rigt dyreliv. Der er flokke af skrigende papegøjer og store halsbåndstopskader, som viser deres blå og hvide fjerdragt frem når de flyver omkring i træerne. Desuden er der kapucineraberne, som er manges yndlingsdyr.

Indbyggerne på Ometepe bliver også flittigt besøgt af forkyndere af Guds rige. Fra at være otte Jehovas Vidner som blev døbt i 1966, er der nu 183 forkyndere i fire blomstrende menigheder på øen. Hver menighed har sin egen centralt beliggende rigssal. I dag er der ét Jehovas vidne for hver 230 øboere.

Jehovas Vidner på Ometepe har i årenes løb været ude for vanskeligheder. I 1980 blev rigssalen i Mérida for eksempel brændt ned af modstandere. I 1984 blev der bygget en ny rigssal. Den blev anvendt indtil 2003, hvor der, til glæde for de 60 forkyndere i den lokale menighed, blev bygget en ny flot rigssal.

I Moyogalpa blev der bygget en rigssal som også kunne bruges til større sammenkomster. Bagerst på bygningen er der et udhæng, og herunder er der bygget en platform. Foran platformen er der overdækkede siddepladser. Her mødes de lokale Jehovas Vidner og deres venner fra området omkring søen regelmæssigt til større stævner. Ved disse sammenkomster er Nicaraguasøen også et velegnet sted at døbe nye disciple af Jesus Kristus. — Mattæus 28:19.

Vil skattene blive bevaret?

Nicaraguasøen har altid virket som om den kunne modstå alt, måske på grund af dens enorme størrelse. Men i dag må den beskyttes. Vandet i søen trues af forurening fra landbrug og industri samt aflejringer fra områder hvor skovene er blevet ryddet.

Om myndighederne og de lokale indbyggeres indsats vil kunne forbedre situationen, vides endnu ikke. Men uanset hvad der sker, ved vi at Skaberen vil sørge for at alle jordens skatte, heriblandt de funklende søer og smukke øer samt det storslåede dyreliv, vil blive bevaret som en arv til dem der ønsker at tjene Gud. Bibelen siger: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:29.

[Illustration på side 26]

En flydende rigssal hvor der holdes bibelske møder