Bibelen forandrer folks liv

HVAD gjorde det muligt for en enlig mor at komme ud af sit stofmisbrug og få et bedre forhold til sine børn? Hvordan fik en hjemløs mand i Kyoto, Japan, mod og styrke til at overvinde de personlige svagheder der var skyld i hans fattigdom? Hvordan kunne en australsk kvægdriver holde op med at drikke tæt? Lyt engang til deres egen forklaring.

„Jeg fandt ud af at jeg er forpligtet til at forsørge mig selv.“ — NELLY BAJMATOVA

ALDER: 45

FØDESTED: RUSLAND

FORTID: STOFMISBRUGER

MIN BAGGRUND: Jeg voksede op i Vladikavkaz, hovedstaden i Nordossetien-Alanien. Min familie var forholdsvis velhavende. Men på trods af mine mange materielle goder var mit liv ikke lykkeligt. Som 34-årig havde jeg allerede to forliste ægteskaber bag mig. Jeg havde været afhængig af stoffer i ti år og havde to gange været i behandling på en afvænningsklinik. På det tidspunkt havde jeg to børn, men nærede ingen varme følelser for dem; mit forhold til mine venner og min familie var heller ikke normalt.

Min mor var blevet et af Jehovas Vidner, og jeg hørte hende ofte græde på grund af mig og bede Jehova om at hjælpe mig. Jeg tænkte: ’Hvor er min mor dog naiv! Hvordan kan Jehova hjælpe mig?’ Jeg prøvede at holde op med at tage stoffer, men jeg var ikke stærk nok til ved egen hjælp at komme ud af mit misbrug. Engang da jeg ikke havde taget stoffer i to dage, fik jeg trang til at komme ud af huset og sprang ud ad vinduet. Uheldigvis befandt jeg mig på første sal. Jeg brækkede en arm og et ben og kom til skade med ryggen. Jeg var sengeliggende i over en måned.

Mens jeg kom mig efter faldet, tog min mor sig af mig, og hun kom ikke med bebrejdelser. Hun forstod at jeg følelsesmæssigt og psykisk var sårbar. Hun lagde dog nogle eksemplarer af bladet Vågn op! * ved min seng. Jeg læste det ene blad efter det andet og syntes at de var meget interessante og yderst oplysende. Jeg besluttede mig derefter til at studere Bibelen med Jehovas Vidner.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Bibelen lærte mig blandt andet at være ansvarsbevidst. Jeg fandt ud af at jeg er forpligtet til at forsørge mig selv og mine børn, og at jeg ikke kan forvente at min mor skal forsørge mig. Efter at jeg i lang tid kun havde gjort hvad der passede mig, havde jeg svært  ved at vænne mig til tanken om et fast arbejde.

Jeg blev også hjulpet af det råd der findes i Femte Mosebog 6:5-7, hvor der står at forældre skal lære deres børn om Gud. Det gik op for mig at jeg stod Gud til ansvar for hvordan jeg opdragede mine to børn. Det motiverede mig til at begynde at bruge tid sammen med dem og få kærlighed til dem.

Jeg var Jehova dybt taknemmelig for at han havde givet mig mulighed for at lære sandheden om ham at kende. Så jeg indviede mig til ham og blev døbt som et af Jehovas Vidner.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Da jeg lærte at styre mit hidsige temperament, blev mit forhold til min mor bedre. Jeg har også fået et bedre forhold til mine børn.

Fordi jeg har lært at hade det der er ugudeligt, er mange af de problemer min tidligere livsførelse førte med sig, forsvundet. Jeg finder nu stor glæde ved at hjælpe andre til at lære sandheden om vor kærlige Gud, Jehova, at kende.

„Jeg føler at mit liv rent bogstaveligt blev reddet.“ — MINORU TAKEDA

ALDER: 54

FØDESTED: JAPAN

FORTID: LEVEDE PÅ GADEN

MIN BAGGRUND: Jeg voksede op i byen Yamaguchi hos min far og farmor. Jeg har aldrig kendt min mor. Da jeg var 19, døde min farmor, og jeg blev boende hos min far. Jeg arbejdede som kok, og min far var også ansat i fødevarebranchen. Vores arbejdstider var forskellige, så vi så sjældent hinanden. Det blev en vane for mig at arbejde i mange timer og at drikke med mine venner.

Som tiden gik, blev jeg træt af mit arbejde. Jeg skændtes med min chef og begyndte at drikke mere. Da jeg var sidst i tyverne, besluttede jeg at flytte hjemmefra og tage ud at rejse. På et tidspunkt slap pengene op, og jeg begyndte at arbejde i en spillehal. Jeg mødte en pige, og vi giftede os. Men kun to og et halvt år senere gik vi fra hinanden.

Jeg var deprimeret og havde en viljeløs karakter og kom til at skylde lånehajer en masse penge. Jeg stak af fra dem og boede en tid i min hjemby hos min far, men var uærlig over for ham og ødelagde derved vores forhold. Jeg stjal penge fra ham og levede en periode af at spille. Til sidst blev jeg så fattig at jeg en tid boede på en jernbanestation. Jeg flyttede til Hakata, derfra til Himeji og senere igen til Kyoto, hvor jeg levede på gaden i et par år.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: I 1999 henvendte to kvinder sig til mig i en park i nærheden af Kamogawa-floden i Kyoto. En af dem spurgte mig: „Kunne du tænke dig at lære noget om Bibelen?“ Det sagde jeg ja tak til. Modne kristne fra den lokale menighed af Jehovas Vidner studerede Bibelen med mig og hjalp mig til at forstå  hvor vigtigt det er at følge dens leveregler. De foreslog at jeg skulle prøve at finde et arbejde og et sted at bo. For at gøre dem glade var jeg til et par jobsamtaler, men i begyndelsen gjorde jeg mig ikke de store anstrengelser. Senere bad jeg dog Gud om hjælp og prøvede ihærdigt at finde arbejde; og til sidst fandt jeg et.

Bønnen hjalp mig også igennem en meget svær prøve. Lånehajerne som jeg var stukket af fra, opsporede mig og forlangte at få deres penge. Jeg blev stresset og nervøs. Men i min daglige bibellæsning stødte jeg på ordene i Esajas 41:10, hvor der står: „Jeg vil hjælpe dig“ — et løfte Gud gav sine trofaste tjenere, og som gav mig styrke og mod. Jeg tog mig selv i nakken og kom til sidst ud af mine pengeproblemer. I år 2000 kvalificerede jeg mig til at blive døbt som et af Jehovas Vidner.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Det jeg havde lært fra Bibelen, fik mig til at prøve at genoprette forholdet til min far, og han tilgav mig min tidligere opførsel. Han var utrolig glad for at jeg havde lært at leve efter Bibelen. Jeg føler at mit liv bogstavelig talt blev reddet fordi jeg begyndte at følge Bibelens leveregler.

Derudover kan jeg nu forsørge mig selv. (Efeserne 4:28; 2 Thessaloniker 3:12) Jeg har også fundet sande venner i den kristne menighed. (Markus 10:29, 30) Jeg takker Jehova af hele mit hjerte for det han har lært mig.

„Det var ikke let for mig at foretage de nødvendige forandringer.“ — DAVID HUDSON

ALDER: 72

FØDESTED: AUSTRALIEN

FORTID: HAVDE ET OVERFORBRUG AF ALKOHOL

MIN BAGGRUND: Mine forældre, Willie og Lucy, fik mange børn, og jeg var det ellevte i rækken. Min familie boede i Aurukun, et lille samfund af aboriginere, der ligger helt oppe i den nordlige del af Queensland. Aurukun blev anlagt ved den smukke Archer-flod i nærheden af havet. Mine forældre lærte os børn at jage og fiske for at overleve. Dengang var vi aboriginere underlagt en regel der forbød os at have med penge at gøre, og vi havde kun lov til at bo i et bestemt område, der var anvist af staten.

Mine forældre gjorde hvad de kunne for at indgive mig gode egenskaber, og de lærte os børn at respektere de ældre i lokalsamfundet og at dele de få ting vi havde. Det resulterede i at vi betragtede alle de ældre som vores fædre og mødre, onkler og tanter.

Min far døde da jeg var syv år, og vi flyttede til en missionsstation for aboriginere ved  Mapoon, som ligger omkring 150 kilometer nord for Aurukun. Som tolvårig lærte jeg at arbejde med heste og kvæg, og indtil jeg var sidst i fyrrerne arbejdede jeg på mange forskellige kvægbedrifter som kvægdriver. Det var et hårdt liv. Jeg kiggede ofte dybt i flasken, og det gav mig mange tømmermænd og trængsler.

På en af mine drukture kom jeg vaklende ud af et hotel — ud foran en bil i høj fart. Jeg brugte de næste to år på at gå til genoptræning og fysioterapi. Og det betød at min tid som kvægdriver var forbi.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: I den periode jeg gik til genoptræning, forærede en veninde mig noget læsestof, nogle eksemplarer af Vagttårnet og Vågn op! Men jeg havde ikke gået ret meget i skole, så jeg var ikke god til at læse. En dag det var meget varmt, fik jeg besøg af en 83-årig mand. Jeg spurgte om han ville have noget koldt vand at drikke og bød ham indenfor. Han gav mig noget bibelsk læsestof og spurgte om han måtte vende tilbage og fortælle mere. Med tiden begyndte vi et regelmæssigt studium af Bibelen. Jeg forstod efterhånden at jeg måtte ændre mit liv og de dårlige sider af min personlighed for at kunne glæde Gud.

Det var ikke let for mig at foretage de nødvendige forandringer. Men på grund af det min mor havde lært mig, følte jeg dyb respekt for den ældre mand der studerede Bibelen med mig, og værdsatte den åndelige forståelse han hjalp mig til at få. Alligevel tøvede jeg med at indvi mit liv til Gud. Jeg mente at jeg først skulle forstå alt hvad der stod i Bibelen.

En arbejdskammerat hjalp mig til se anderledes på det. Han var et af Jehovas Vidner og viste mig den opmuntrende tanke der findes i Kolossenserbrevet 1:9, 10. Denne passage viser at vi ’fortsat må vokse i den nøjagtige kundskab om Gud’. Min arbejdskammerat hjalp mig til at forstå at jeg altid ville komme til at lære nye ting, så jeg skulle ikke holde mig tilbage på grund af min begrænsede kundskab.

Det gjorde et særligt indtryk på mig da jeg begyndte at komme sammen med Jehovas Vidner. Jeg så med egne øjne folk fra mange forskellige samfundslag tilbede Gud i forening. Denne enhed overbeviste mig om at jeg havde fundet den sande tro. I 1985 lod jeg mig derfor døbe som et af Jehovas Vidner.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Jeg er blevet bedre til at læse, og nu bruger jeg mange timer hver uge på at hjælpe andre til at læse og undersøge Bibelen. Den veninde der til at begynde med var kommet med bladene Vagttårnet og Vågn op! til mig, studerede også med Jehovas Vidner. Også hun blev døbt og er nu min elskede kone. Sammen hjælper vi andre aboriginere til at lære Jehova at kende, og det giver os stor glæde.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 21]

Det giver min kone og mig stor glæde at hjælpe andre aboriginere til at lære Gud at kende